Bismillah betydning

“Bismillah” udtrykker intentionen om at begynde en handling med bevidsthed om og henvisning til Gud. Det tjener både som:

• Andagt/etikette: En from vane og høflig indledning til handlinger og taler.
• Formel indledning: Åbning af dokumenter, breve og recitationer.
• Dagligt udråb: En kort replik før små og store gøremål.

Udtrykket nedbrydes ofte sådan (klassisk arabisk):

• bi- (بِ): præposition “med/ved/i”.
• ism (اسْم): “navn”. I konstruktion med præpositionen sammentrækkes til bi-smi.
• Allāh (ٱللّٰه): Gud (det arabiske egen- og gudsnavn).

Den fulde basmala: بِسْمِ ٱللّٰهِ ٱلرَّحْمَٰنِ ٱلرَّحِيمِ (bi-smi llāhi r-raḥmāni r-raḥīm) inkluderer to guddommelige attributter:

• al-Raḥmān: “Den nådige/altomfattende barmhjertige”.
• al-Raḥīm: “Den særligt barmhjertige/vedvarende barmhjertige”.

Bemærk assimilation i udtalen: al- + raḥmān → ar‑raḥmān (da r er en “sol-bogstav”).

Standard udtale (IPA) af basmala: [bismilːaːhi rraħmaːni rraħiːm].

Computermæssigt findes en samlet ligatur for basmala: ﷽ (Unicode U+FDFD).

• Før måltider: “Bismillah” før man spiser; hvis glemt, kan man sige “Bismillāhi awwalahu wa ākhirahu”.
• Ved begyndelsen af en opgave: “Bismillah, lad os starte mødet.”
• Ved recitation: Indleder Qur’an‑recitation med basmala (med undtagelse af Surah 9).
• Ved kørsel/rejse: “Bismillah, må turen blive tryg.”
• Ved at åbne/lukke dør: “Bismillah” når man går ind i hjemmet.
• Ved brev/rapport: Historisk indledning af officielle breve: “Bismillāh al‑raḥmān al‑raḥīm”.
• Før slagtning: Bismillah (tasmiyah) reciteres ved halal‑slagtning.
• Som udråb ved overraskelse eller for at vise respekt: “Bismillah!”
• I undervisning/foredrag: Lærere indleder ofte: “Bismillah, i dag skal vi…”
• Ved programmering/forfatteri: En muslimsk udvikler/forfatter kan skrive Bismillah øverst som personlig vane.

• Basmala (بسملة): den fulde formel “bismillāh al‑raḥmān al‑raḥīm”; også navnet på handlingen at udtale den.
• Tasmiyah (تسمية): selve “navngivningen”/at sige bismillah, især i juridiske/rituelle sammenhænge (fx slagtning).
• Hamdala (حمدلة): at sige “alḥamdulillāh” (pris være Gud).
• Takbīr (تكبير): “Allāhu akbar”.
• Taʿawwudh/Istiʿādha (استعاذة): “aʿūdhu billāhi min al‑shayṭān al‑rajīm” (jeg søger tilflugt hos Gud...), ofte sagt før basmala ved recitation.

Synonymer (funktionelle, ikke ordret):

• “I Guds navn” (dansk oversættelse)
• “In the name of God” (engelsk)
• “I Herrens navn” (kirkeligt dansk, funktionelt beslægtet)

Et egentligt antonym findes ikke som fast udtryk. Konceptuelt kan det modsatte være “at begynde uden at nævne Gud” eller bevidst at udelade gudspåkaldelse.

• Koranisk status: Basmala står i begyndelsen af alle sure undtagen sura 9 (al‑Tawba). I sura 27:30 forekommer den også som en del af verset (“Det er fra Salomo, og det lyder: I Guds, Den Nådiges, Den Barmhjertiges navn”).
• Versnummerering: Juridisk/rituel tradition varierer: Hos nogle rets- og recitationsskoler tælles basmala som et selvstændigt vers i begyndelsen af al‑Fātiḥa, hos andre ikke.
• Tidlig brug: Tidlige arabere benyttede former som “bismika allāhumma” (i dit navn, O Gud) i præ‑islamisk og meget tidlig islamisk korrespondance, før den nuværende basmala blev standardiseret.

• Ordklasse: Interjektion/formel frase; i sætninger fungerer det som en indledende præpositionsfrase.
• Kasus: ism står i genitiv efter præpositionen bi‑ (bi-smi), “Allāh” i genitiv som ʾiḍāfa-led (konstruktforbindelse).

Basmala er et af de mest udbredte motiver i islamisk kalligrafi og ornamentik, fra moskedekorationer til bogforsider og hjemmetavler. Den særlige ligatur ﷽ bruges i typografi og på tryk for at fremhæve åbningsformlen.

• Slagtning: De fleste sunnitiske og shiitiske retslærde kræver udtale af Guds navn; forsætlig udeladelse kan gøre kødet uacceptabelt (haram). Der er nuancer ved utilsigtet udeladelse.
• Recitation og bøn: Anvendes ved begyndelsen af recitation og i personlige bønner; detaljerne varierer mellem retsskoler.

• Hverdagssprog: Bruges på tværs af sprog i muslimske miljøer (arabisk, tyrkisk, urdu, malajisk m.fl.).
• Musik/film/litteratur: Ordet optræder lejlighedsvis som kulturel reference i sange og romaner; det bruges typisk for at markere en religiøs eller højtidsfuld stemning.

• Stavning: På dansk/latin: “bismillah”, “bismillāh”; uden diakritika ses også “bismillah”.
• Sammen- og særskrivning: På tyrkisk og malajisk sammenskrives ofte til “Bismillahirrahmanirrahim”.
• Oversættelsesnuancer: “al‑Raḥmān” og “al‑Raḥīm” er beslægtede men ikke identiske; begge relaterer til barmhjertighed, den første ofte forstået som universel/overgribende, den anden som vedvarende/nådefuld.
• Udtale: Assimilationen til ar‑ foran r overses ofte; korrekt udtale: ar‑raḥmān ar‑raḥīm, ikke al‑raḥmān al‑raḥīm.

• Kan “bismillah” bruges alene? Ja, den korte form er almindelig i daglig tale; den fulde basmala bruges til mere formelle/rituelle sammenhænge.
• Er der en sekulær ækvivalent? Funktionelt kan “lad os begynde” erstatte den i neutrale sammenhænge, men uden religiøs dimension.

• Basmala (den fulde formel)
• Al‑Fātiḥa (Koranens åbningssurah)
• Hamdala - “alḥamdulillāh”
• Takbīr - “Allāhu akbar”