Bjarkemål betydning

Ordet bjarkemål betegner i sin kerne en middelalderlig nordisk bylov – en samling retsregler, som gjaldt i handelspladser og tidlige købstæder, især i Danmark, Sverige og Norge. Begrebet bruges i dag primært historisk om disse bylove, men optræder også mere generelt som en betegnelse for lokale eller særlige retsregler for et afgrænset område.

Betydning

Bjarkemål (eller bjærkemål) var navn på de ældste nordiske købstads- og handelsplads-love. De regulerede:

• Købmænds og håndværkeres rettigheder og pligter
• Markedshandel, vejning, måling og told
• Ejendomsforhold og skatteopkrævning i byen
• Rettergang, bøder og straffe for overtrædelser
• Byens militære og brandmæssige forpligtelser

I moderne sprogbrug anvendes ordet undertiden billedligt om enhver specialiseret lokal lov eller “særregel”, f.eks. “et internt bjarkemål for havnen”.

Etymologi

Bjarkemål kommer af oldnordisk Bjarkeyjar réttr / Bjarkeyjar balkr:

• Bjarkey – dativ pluralis af Bjǫrk, “birke” eller “Bjørkø”, navnet på handelspladsen Birka i Mälaren, Sverige.
• mál – “tale, sprog, lov, bestemmelse”.

Udtrykket betyder altså “Birkas lov” eller “loven for handelspladsen”. Da loven med tiden blev forbillede for andre købstæder, bredte selve ordet bjarkemål sig og fik en mere generel betydning.

Historisk udvikling

Indhold og funktion

Et typisk bjarkemål omfattede 10-14 “balker” (bøger) med bestemmelser om bl.a.:

• Handel & marked – åbningstider, fremmede købmænds ret, sanktionsmuligheder.
• Håndværk – svendeprøver, materialekvalitet, laugsvæsen.
• Skat – afgift på vareindførsel, bro- og havnepenge.
• Byfred – nattevagt, våbenforbud efter klokkeslæt.
• Brandværn – pligt til at stille læderspand og stige.
• Arv & ejendom – regler for handelshuse, gårde og skibe.

Eksempler på brug

Nedenfor ses både historiske kilder og moderne metaforiske eksempler:

• “Dette køb står i strid med Ribe Bjarkemål og skal kendes ugyldigt” (diplom, 1294).
• “Kongens foged vogtede bjarkemålet, så ingen kunne snige sig uden om afgiften” (krønike, ca. 1450).
• “Vi har vores eget lille bjarkemål her i kolonihaven – alle skal lukke vandet senest 1. november” (nutidigt, humoristisk).
• “IT-afdelingen har udstedt et bjarkemål for adgang til serverrummet” (metaforisk om interne regler).

Synonymer og relaterede termer

• Byret – generel betegnelse for købstadslov.
• Stadslov (svensk: stadslag).
• Birkeret – ret i et birk (særretsområde).
• Borgret (tysk: Bürgerrecht) – borgernes lovbestemte rettigheder.

Antonymer / kontrasterende begreber

• Landskabslov – provinsiel lov for det åbne land.
• Landsret – det generelle rigsgældende lovkompleks.

“Bjarkemål” i moderne sprog

Selv om ordet i dag sjældent bruges uden for historisk eller juridisk sammenhæng, kan det – ofte humoristisk – anvendes som metafor for en særlig lokal regel. Det ses især i sammenhænge, hvor man ønsker at markere, at reglerne er:

• Ældre eller traditionsbundne
• Indforståede og kun gyldige inden for en afgrænset gruppe
• Nedskrevne, men ikke nødvendigvis officielt lovfæstede

Afledninger og ordfamilie

• Bjarkemålslov – den konkrete lovtekst.
• Bjarkemålsmand – i kilder en ældre betegnelse for embedsmand med tilsyn over byretten.
• Bjarkemålskodeks – moderne fagterm om håndskrifter med bylovmateriale.

Litteratur & kilder

For videre læsning henvises til:

1. Holm, E. 1998: Bjarkemål og Købstadsret i Danmark, Museum Tusculanums Forlag.
2. Kroman, E. (red.) 1951: Danmarks Gamle Love, bind I-III.
3. Taranger, A. 1924: Magnus Lagabøters By-Lov, Oslo.
4. Nationalmuseet: “Købstadslove og Bjarkemål” (online artikel).

Bjarkemål er således et nøglebegreb for forståelsen af den tidligste nordiske bykultur og handel. Ordet rummer både juridisk og kulturel historie – og har samtidig overlevet som et farverigt udtryk for “vores helt egne regler”.