Blasfemi betydning
Blasfemi betegner ytringer eller handlinger, som udtrykker ringeagt, hån eller respektløshed over for det, som anses for helligt i en religion-typisk Gud(er), profeter, hellige skrifter, symboler eller ritualer
Ordet bruges både i en snæver religiøs forstand og i en udvidet, figurativ betydning i almindelig sprogbrug.
Betydning og afgrænsning
Blasfemi er traditionelt forstået som nedvurderende eller hånlig tale om guddommelige eller hellige forhold. Det kan omfatte:
- Verbale ytringer: udsagn, vittigheder, eder eller påstande, der anses for krænkende over for det hellige.
- Symbolske handlinger: bevidst krænkende behandling af hellige objekter eller skrifter.
- Kunsteriske udtryk: værker, performance eller satire, der bryder religiøse tabuer.
I overført betydning bruges ordet også om noget, der anses for “helligt” i en sekulær kultur, fx “Det er ren blasfemi at putte ketchup på den bøf”, dvs. et brud på uskrevne normer.
Blasfemi adskilles ofte fra beslægtede begreber:
- Kætteri: afvigende religiøse læresætninger inden for en tro.
- Sakrilege/vanhelligelse: skænding af hellige genstande/steder (ofte handling frem for tale).
- Hadefuld tale: rettet mod personer eller grupper; blasfemi retter sig mod ideer, symboler eller guddomme.
Etymologi
Dansk blasfemi kommer via latin blasphemia fra græsk βλασφημία (blasphēmía), “skændig tale, bagtalelse, gudsbespottelse”. Det græske ord forbindes med blaptein “at skade” og phēmē “rygte/tale”, altså “skadelig tale”.
Til ordet knytter sig adjektivet blasfemisk (“gudsbespottelig”) og det afledte substantiv blasfemi som fænomen.
Historisk udvikling og retlige forhold
Historisk har blasfemi i mange kulturer været betragtet som en alvorlig forseelse, ofte straffet hårdt i perioder, hvor religion og stat var tæt forbundne. I Europa blev blasfemi i middelalderen og tidlig moderne tid undertiden straffet med fængsel, landsforvisning eller døden.
I moderne, sekulære demokratier er blasfemilove i vidt omfang blevet afskaffet eller gjort inaktive, mens beskyttelsen i stedet retter sig mod personer (fx gennem forbud mod trusler og hadefuld tale) og mod offentlig ro og orden.
- Danmark: Den såkaldte blasfemiparagraf (straffelovens § 140) blev ophævet i 2017. I 2023 vedtog Folketinget en særskilt bestemmelse, der forbyder utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning, når det sker offentligt eller med udbredelsesformål. Trusler, opfordring til vold og hadefuld tale er i øvrigt reguleret af andre bestemmelser.
- Internationalt: Flere lande har fortsat love mod blasfemi eller “krænkelse af religion”, mens andre eksplicit beskytter blasfemiske ytringer som led i ytringsfriheden. Debatten er globalt forbundet med spørgsmål om religionsfrihed, kunstnerisk frihed og minoritetsbeskyttelse.
Bemærk: Retstilstanden kan ændre sig, og konkrete sager afhænger ofte af kontekst og formål.
Brug og konnotationer
Ordet har stærke følelsesmæssige konnotationer. For troende betegner det en alvorlig krænkelse; for andre beskriver det et normbrud, der kan være legitimt som satire eller kritik. Vurderingen afhænger af kontekst, intention og modtagerens ståsted.
Typiske kollokationer: begå blasfemi, anklage for blasfemi, blasfemisk kunst/udsagn, blasfemiparagraf, gudsbespottelse.
Eksempler på brug
- “At tegne profeten anses af mange muslimer for blasfemi.”
- “Han blev kritiseret for blasfemi efter sin udtalelse om Gud.”
- “Performanceværket blev opfattet som blasfemisk, fordi det brugte bibelcitater på en hånlig måde.”
- “For nogle er det blasfemi at bande ved at bruge Guds navn; for andre er det dagligdags sprog.”
- “Domstolen vurderede, at værket var beskyttet af ytringsfriheden, selv om mange fandt det blasfemisk.”
Figurative og hverdagslige brugseksempler:
- “At putte ananas på pizza er blasfemi!” (humoristisk, overført betydning)
- “Det er nærmest blasfemi at mikrobølge den kaffe.”
- “At ændre slutningen på klassikeren blev kaldt ren film-blasfemi af puristerne.”
Eksempler på relaterede ytringer/handlinger (der kan opfattes som blasfemiske):
- Hånlig omtale af Gud eller profeter.
- Bevidst respektløs behandling af hellige skrifter eller symboler.
- Satire, der bryder religiøse tabuer.
Synonymer og nært beslægtede termer
- Gudsbespottelse (næsten direkte synonym)
- Hædelse / hån af religion (kontekstafhængige)
- Helligbrøde / vanhelligelse (oftest om handlinger mod hellige genstande/steder)
- Profanering/profanering (sekulariserende/vanhelligende behandling af det sakrale)
Antonymer (modsatte eller kontrasterende begreber)
- Ærbødighed
- Fromhed / pietet
- Veneration / reverens
- Respekt for det hellige
Afgrænsning til andre begreber
| Begreb | Kort forklaring | Fokus |
|---|---|---|
| Blasfemi | Hånlig eller krænkende tale/udtryk om det hellige | Ord og symbolsk handling |
| Kætteri | Læremæssig afvigelse inden for en tro | Indhold af tro/doktrin |
| Sakrilege/vanhelligelse | Krænkende behandling af hellige objekter/steder | Fysisk handling |
| Hadefuld tale | Ytringer der nedgør grupper/personer | Beskyttelse af mennesker, ikke idéer |
Grammatik og udtale
- Ordklasse: substantiv (fælleskøn) - “en blasfemi”; bestemt form: “blasfemien”. Flertal: “blasfemier” (sjældent).
- Afledninger: adjektiv “blasfemisk”; substantiv “gudsbespotter” (om person).
- Udtale: [blasfeˈmi] (tilnærmet).
Relaterede ord og udtryk
- Profan / profanitet (det ikke-hellige; grov tale)
- Sakral (det hellige)
- Spot / at spotte (at håne)
- Pietet (ærbødig respekt, især for det hellige eller afdøde)
- Apostasi (frafald fra tro)
Kollokationer og faste forbindelser
- Begå blasfemi; anklage nogen for blasfemi; straffes for blasfemi (i lande med sådanne love)
- Blasfemiparagraf; blasfemisk kunst/udsagn/handling
- Grænserne for blasfemi; debat om blasfemi og ytringsfrihed
Oversættelser
| Sprog | Ord |
|---|---|
| Engelsk | blasphemy |
| Tysk | Blasphemie; Gotteslästerung |
| Svensk | hädelse |
| Norsk | blasfemi |
| Fransk | blasphème |
| Spansk | blasfemia |
| Italiensk | bestemmia; blasfemia |
| Arabisk | تجديف (tazhdīf) |
| Græsk (moderne) | βλασφημία (vlasfimía) |
Brugsnoter
- Hvad der opfattes som blasfemi, varierer betydeligt mellem religioner, kulturer og individer.
- I sekulær dagligdags tale bruges ordet ofte hyperbolsk om “normbrud” uden religiøs betydning.
- I juridiske og politiske diskussioner skelnes der typisk mellem beskyttelse af personer og ideer: Demokratier beskytter i højere grad mennesker mod skade end religiøse idéer mod kritik.
Indholdsfortegnelse
- Betydning og afgrænsning
- Etymologi
- Historisk udvikling og retlige forhold
- Brug og konnotationer
- Eksempler på brug
- Synonymer og nært beslægtede termer
- Antonymer (modsatte eller kontrasterende begreber)
- Afgrænsning til andre begreber
- Grammatik og udtale
- Relaterede ord og udtryk
- Kollokationer og faste forbindelser
- Oversættelser
- Brugsnoter