Blufærdig betydning

Blufærdig er et adjektiv, som beskriver en person, en handling eller en tone, der er præget af blu (skamfølelse/modesty), diskretion eller anstændighed. I snæver forstand handler det om tilbageholdenhed over for nøgenhed og seksuelle emner; i bredere forstand om at undgå at udstille sig selv eller andre - fysisk, følelsesmæssigt eller socialt.

• Konkret: tilbageholden med at vise sin krop; bryder sig ikke om at klæde om foran andre.
• Socialt: undgår at tale åbent om privatøkonomi, intime forhold eller egne meritter.
• Stilistisk: en blufærdig tone i tekst/tale er afdæmpet, underspillet og uden store armbevægelser.

Ordet er dannet af det ældre substantiv blu (skamfølelse, anstændighed) + suffikset -færdig, som i ældre dansk kan betegne “udstyret med” eller “tilbøjelig til”. Blu er et gammelt nordisk ord og er beslægtet med ord for blyhed og skam i de nordiske sprog. Blufærdig betyder dermed bogstaveligt “den, der har blu”.

• Neutral til let positiv: signalerer anstændighed, respekt for grænser og privathed.
• Ironisk/negativt i visse sammenhænge: kan bruges om en overdreven, prippet tilbageholdenhed.
• Metaforisk: “blufærdig” kan beskrive stil og fremtoning (fx “blufærdig humor”, “blufærdig markedsføring”).

• Hun er blufærdig og foretrækker enkeltmandsomklædning.
• Han taler blufærdigt om sine resultater og undgår at prale.
• Af blufærdighed undlod han at spørge ind til hendes sygdom.
• Filmen skildrer kærlighedsscenerne blufærdigt og uden nøgenhed.
• Der er en vis blufærdighed i dansk kultur omkring løn og privatøkonomi.
• Hun gav en blufærdig antydning i stedet for at sige det direkte.
• Interviewet er rørende, men holder sig blufærdigt til det væsentlige.
• Han er ikke for blufærdig til at indrømme sine fejl.
• Foreningen efterlyser mindre blufærdighed i den offentlige samtale om psykisk sygdom.
• Det er ikke ublu at forhandle løn - men man kan gøre det blufærdigt og respektfuldt.
• Hun smilede blufærdigt ved komplimentet.
• Artiklen kritiseres for en blufærdig dækning af et alvorligt emne.
• Skulpturen er blufærdigt placeret bag en hæk i gårdhaven.
• Han har en blufærdig humor, der aldrig gør grin med andre.
• Af blufærdighed ønsker de ikke at udstille deres børn på sociale medier.

• Synonymer (kontekstafhængige): beskeden, bly, genert, tilbageholdende, diskret, ærbar, anstændig, pudibund (formelt/litterært), prydsom (æld.), forsigtig.
• Stilistiske synonymer: underspillet, lavmælt, afdæmpet.
• Bemærk nuancer:

  • bly/genert handler primært om social usikkerhed; blufærdig om anstændighed og grænser.
  • prippet er oftest negativt (overanstrengt anstændig).
  • ærbar/anstændig kan være moralsk ladede.

• ublu (uden blu; også brugt om urimeligt høje krav/priser)
• skamløs, utvungen, bramfri, frisindet (kontekst), pågående, ugenert

• blufærdighed (substantiv): egenskaben/modesty.
• blufærdighedskrænkelse: juridisk term for krænkelse af andres blufærdighed ved upassende eller uterlig adfærd.
• uden blu: uden skamfølelse/anstændighed.
• ublu: modsætning til blufærdig; “ublu pris”, “ublu påstand”.

I ældre dansk kultur var kropslig og seksuel blufærdighed stærkt normsat i adfærd, påklædning og tale. I moderne tid er normerne mere varierede, men ordet bruges stadig om respekt for privathed og kroppens grænser. Samtidig har betydningen udvidet sig til også at dække en diskret stil i kommunikation, kunst og journalistik.

I dansk ret anvendes ordet i sammenstillingen blufærdighedskrænkelse om handlinger, der krænker en andens blufærdighed, fx ved blotteri eller anden uterlig adfærd. Bestemmelsens konkrete indhold og straframme fastlægges i straffeloven og retlig praksis. Definitioner og eksempler udvikler sig over tid; konsulter altid gældende lov og retspraksis for præcisering.

• “af blufærdighed” (af hensyn til anstændighed)
• “uden (skygge af) blu”
• “en blufærdig antydning/tilnærmelse/toné”
• “kropslig/seksuel blufærdighed”
• “blufærdig fremtoning/gestus/sprogbrug”

• blufærdig ≠ færdig: Suffixet -færdig er her en ældre dannelse (“udstyret med”), ikke “færdig” i betydningen afsluttet.
• Vælg bly/genert ved social usikkerhed; vælg blufærdig ved anstændighed/privathed.
• Ublu bruges også om urimelige krav/priser; det er ikke kun “uansetlig”.

• Engelsk: modest, bashful, demure, prudish (negativt/overdrevet)
• Tysk: schamhaft, züchtig, prüde (negativt)
• Fransk: pudique (positivt/neutral), prude (negativt)
• Norsk: blufærdig; blufærdighet
• Svensk: blyg (nærmeste gængse ækvivalent), anständig (kontekst)

Blufærdig beskriver en anstændig og respektfuld tilbageholdenhed, især omkring krop og intimitet, men også i bredere social og stilistisk forstand. Ordet knytter an til den ældre forestilling om blu - en skam- og taktfuldhed, der værner om egne og andres grænser.