Bmi betydning

BMI er en indikator for forholdet mellem kropsvægt og højde. Det er ikke en direkte måling af kropsfedt, men korrelerer i gennemsnit med fedtmasse på tværs af populationer. Talværdien bruges til at placere personer i kategorier, der kan være nyttige i folkesundhed, forskning og klinisk screening.

Formålet er at have et simpelt, reproducerbart mål, der hurtigt kan pege på forhøjet risiko for visse sygdomme, men BMI bør altid tolkes i sammenhæng med andre oplysninger (taljeomkreds, blodtryk, laboratorietal, livsstil m.m.).

• Forkortelse: BMI står for Body Mass Index (engelsk) og kaldes på dansk kropsmasseindeks.
• Historisk betegnelse: Også kendt som Quetelet-indekset efter statistikeren Adolphe Quetelet, der beskrev relationen i 1830’erne.
• Udtale på dansk: Udtales bogstav for bogstav: “be-em-i”.
• Stavning: Skrives oftest med store bogstaver: BMI. I løbende tekst ses også bmi.

Den standardiserede formel er:

• Metrisk: BMI = vægt (kg) / [højde (m)]²
• Imperial: BMI = (vægt (lb) / [højde (in)]²) × 703

Eksempler:

• Person A: 60 kg og 1,65 m → BMI = 60 / (1,65²) ≈ 22,0
• Person B: 82 kg og 1,78 m → BMI = 82 / (1,78²) ≈ 25,9
• Person C: 95 kg og 1,90 m → BMI = 95 / (1,90²) ≈ 26,3

Praktisk tip: Mål højde uden sko og vægt i let påklædning for mere konsistente resultater.

For voksne anvendes følgende WHO-kategorier:

• Etniske variationer: For nogle asiatiske befolkninger anbefaler internationale retningslinjer lavere grænser (fx ≥23 for øget risiko og ≥27,5 for høj risiko).
• Børn og unge: BMI vurderes efter alder- og kønsspecifikke kurver (percentiler); klassifikation sker ikke med de voksne cutoffs.
• Ældre: Hos ældre kan en let højere BMI være forbundet med lavere mortalitet; fortolkning kræver klinisk kontekst.

• Screening: Hurtig indikation af mulig ernæringstilstand og vægtrelateret risiko.
• Epidemiologi: Sammenligning af populationer over tid og på tværs af lande.
• Planlægning: Indgangskriterier i studier, befolkningsmål i forebyggelsesprogrammer.
• Klinik: Bruges sammen med taljeomkreds, blodtryk, lipider, glukose m.m. for at vurdere kardiometabolisk risiko.

Bemærk: BMI er et redskab, ikke en diagnose. Individuel helbredsvurdering bør altid inddrage flere mål og professionel rådgivning.

• Styrker: Simpelt, hurtigt, billigt; sammenligneligt på tværs af grupper; brugbart til befolkningsniveau-analyser.
• Begrænsninger: Skelner ikke mellem fedt og muskelmasse; påvirkes af kropsbygning, alder, køn og etnicitet; siger intet om fedtfordeling; kan misklassificere veltrænede som “overvægtige”.
• Supplerende mål anbefales: Taljeomkreds, talje-højde-ratio, kropsfedtprocent, kondition, blodprøver.

• Taljeomkreds og talje-højde-ratio (WHtR): Indikerer abdominal fedme og metabolisk risiko.
• Kropsfedtprocent: Estimeret via bioimpedans, hudfold, DEXA m.m.; mere direkte mål for fedtmasse.
• Fedt-fri masse og muskelmasse: Relevante for præstation og helbred.
• Body Surface Area (BSA): Anvendes bl.a. til dosering af visse lægemidler.
• Ponderal Index: Alternativ indeks (især hos nyfødte), vægt/højde³.

Adolphe Quetelet beskrev i 1830’erne, at kropsvægten omtrent skalerer med højden i anden potens hos voksne. I 1972 foreslog Ancel Keys og kolleger betegnelsen “Body Mass Index” og validerede indekset som en praktisk, om end grov, indikator for relativ vægt i befolkningsstudier. WHO og nationale sundhedsmyndigheder har siden udbredt anvendelsen, især fra 1990’erne og frem.

• Form: Forkortelsen skrives typisk “BMI”; både “BMI’et” og “en BMI på …” bruges i dansk dagligsprog.
• Eksempler: “Hendes BMI er 21,8”, “Et BMI i normalområdet”, “BMI-værdien blev beregnet automatisk”.

• “Hvad er dit BMI, hvis du vejer 74 kg og er 1,72 m høj?”
• “Retningslinjerne anbefaler yderligere udredning ved BMI over 30.”
• “Holdets forsvarsspiller har et højt BMI på grund af stor muskelmasse.”
• “Klinikken registrerer BMI ved hvert besøg for at følge udviklingen.”
• “I studiet blev deltagerne inddelt efter BMI-kategorier.”
• “Et lavt BMI kan tyde på underernæring eller sygdom.”
• “Talje-højde-ratio kan supplere BMI i risikovurderingen.”
• “For børn bruges BMI-percentiler i stedet for voksengrænser.”
• “I nogle asiatiske populationer anvendes lavere BMI-cutoffs.”

1. Mål højde i meter med skoene af; stå rankt mod en væg.
2. Mål vægt på en kalibreret vægt, helst om morgenen.
3. Beregn BMI: divider vægten i kg med højden i meter i anden.
4. Sammenhold tallet med relevante kategorier for din gruppe (voksen/barn, etnicitet).
5. Supplér med taljeomkreds og andre helbredsmål for en mere nuanceret vurdering.

• Synonymer: kropsmasseindeks, body mass index (eng.), Quetelet-indeks.
• Nært beslægtede termer: talje-højde-ratio, taljeomkreds, kropsfedtprocent, BSA.
• Antonymer: Der findes ingen meningsfulde antonymer til selve indekset. For vægtstatus kan man omtale modstående kategorier som “undervægt” vs. “overvægt/fedme”.

• “BMI viser min fedtprocent” - Nej, BMI er et indirekte mål og siger intet direkte om fedtfordeling.
• “Et højt BMI betyder altid usundt” - Ikke nødvendigvis; muskuløse personer kan have højt BMI uden øget metabolisk risiko.
• “Et normalt BMI er garanti for sundhed” - Også forkert; andre risikofaktorer kan være til stede.
• “Samme cutoffs gælder alle” - Der findes populationstilpasninger og aldersforskelle.

• Runding: BMI rapporteres ofte med én decimal.
• Tidslig variation: Vægt kan svinge fra dag til dag; vurder udvikling over uger/måneder.
• Fortrolighed: Deling af BMI er personfølsomt; behandles som helbredsoplysning.
• Ansvarsfraskrivelse: Oplysninger om BMI erstatter ikke personlig medicinsk rådgivning.

• WHO: BMI-klassifikation og folkesundhedsretningslinjer.
• CDC/WHO vækstkurver for børn og unge (BMI-percentiler).
• Keys A. et al. (1972): Indførte betegnelsen “Body Mass Index” i forskningslitteraturen.
• Nationale sundhedsmyndigheder (fx Sundhedsstyrelsen) for lokale anbefalinger om vægt og risiko.