Bogført saldo betydning

Bogført saldo er den saldo, der kan udledes direkte af hovedbogen (ledger) eller kontoudtoget ud fra de poster, som er bogført med en posteringsdato. Den repræsenterer status “ifølge bøgerne” her og nu, uden hensyntagen til fremtidige, reserverede eller ikke-godkendte poster.

• I banken: Bogført saldo viser, hvad der er endeligt registreret på en konto. Kortkøb i “reservation” ses typisk ikke her.
• I regnskab: Bogført saldo er kontosaldoen i regnskabssystemet efter alle bogførte bilag (kassekladder, bank, debitor, kreditor mv.).

Ordet bogført kommer af “bogføring” (at føre bøger), dvs. at registrere økonomiske transaktioner systematisk i regnskabet. Saldo stammer via italiensk saldo fra latin (solidus), i betydningen “fast, endelig opgørelse”; i regnskab betyder det nettobeløbet på en konto efter alle posteringer.

Den bogførte saldo fremkommer ved at tage udgangspunkt i åbningssaldoen og anvende bogførte posteringer:

• Aktivkonto (fx bank, kasse): bogført saldo = åbningssaldo + debiteringer − krediteringer.
• Passivkonto (fx leverandør- eller banklån): bogført saldo = åbningssaldo + krediteringer − debiteringer.

Eksempel (bankkonto som aktiv): Åbningssaldo 10.000. Indbetaling (debet) 5.000. Betaling (kredit) 2.000. Bogført saldo = 10.000 + 5.000 − 2.000 = 13.000.

Bemærk: Kun bogførte posteringer indgår. En kortreservation på 800, der ikke er bogført, ændrer ikke den bogførte saldo endnu.

• Privat bankkonto: Fredag aften står bogført saldo til 4.200 kr. Du har to kortkøb i reservation på hhv. 300 og 450 kr. Disponibel saldo er lavere, men bogført saldo forbliver 4.200 kr., indtil reservationerne bogføres.
• Lønmodtager: Løn udbetales 31/5, men bogføres først 1/6. 31/5 viser bogført saldo endnu ikke lønnen.
• Virksomhed - kassekladde: Faktura bogføres 25/3; betalingen bogføres 29/3. Debitors bogførte saldo er mellem disse datoer forøget med fakturabeløbet.
• Bankafstemning: Virksomhedens bogførte banksaldo pr. 30/6 er 125.000 kr., men kontoudtog viser 122.800 kr. Forskellen skyldes en endnu ikke-bogført bankgebyrpostering og en fremmedvalutaoverførsel i transit.
• Kortgebyrer: En netbutik har 50.000 kr. i dagsomsætning. Indløsers afregning bogføres to dage senere; bogført saldo indtil da afspejler ikke endnu den indbetaling.
• Projekter: En acontobetaling modtages 15/9, men bogføres 18/9 grundet intern godkendelse. Den bogførte saldo ændrer sig først 18/9.
• Valuta: En EUR-overførsel modtages; banken bogfører beløbet næste bankdag. Indtil da påvirkes den bogførte saldo ikke, selvom beløbet er “på vej”.
• Årsafslutning: Regnskabet lukkes pr. 31/12 baseret på bogførte saldi. Efterposteringer med dato i nyt år påvirker ikke 31/12-saldoen.

Bemærk: Navne og detaljer kan variere mellem banker og systemer; se altid lokale definitioner.

Synonymer/nært beslægtede:

• Posteret saldo
• Registreret saldo
• Saldo ifølge bøgerne
• Hovedbogssaldo
• Engelsk: ledger balance, posted balance

Antonymer/modbegreber:

• Ikke-bogført saldo (kladde/kladdeposteringer)
• Forventede/ventende poster (reservationer, “pending”)
• Disponibel saldo (kontrastbegreb, ikke egentlig antonym)

Begrebet udspringer af dobbelt bogføring, som blev systematiseret i renæssancen og bredt udbredt i Europa. Med digitaliseringen er bogføring blevet mere nær-realtid, men princippet er uændret: kun endeligt registrerede poster indgår i bogført saldo. I bankverdenen skiftede mange institutter fra batch-bogføring ved dagens slutning til løbende postering, men afvigelser mellem disponibel og bogført saldo kan stadig forekomme pga. kortsystemer, clearing og valør.

• Privat: Relevans for at undgå overtræk; forskellen til disponibel saldo er praktisk vigtig.
• Virksomhed: Afgørende for periodisering, rapportering og afstemninger. Årsregnskab og månedsrapportering baseres på bogførte saldi pr. skæringsdato.

• Kontrollér forskellen mellem bogført og disponibel saldo, især omkring weekender/helligdage.
• Foretag regelmæssig bankafstemning: match bogført banksaldo mod kontoudtog pr. dato.
• Brug klare rutiner for datoer: posteringsdato, bilagsdato og valørdato.
• Undgå at disponere ud fra bogført saldo alene, hvis du har mange kortreservationer.
• I regnskab: Lås perioder, når de er afstemt, så bogførte saldi forbliver stabile.

• “Bogført saldo er altid det samme som det, jeg kan bruge nu.” - Nej, brug disponibel saldo for at vurdere rådighedsbeløbet.
• “Reservationer er bogført.” - Nej, først når transaktionen bogføres, ændres den bogførte saldo.
• “Valørdato er lig posteringsdato.” - Ikke nødvendigvis; valør kan forskyde renteberegning uden at ændre bogført saldo.
• “En efterpostering kan ændre gårsdagens bogførte saldo.” - Kun hvis den bogføres med tilbagevirkende dato; styring af perioder er vigtig.

Er bogført saldo “rigtigere” end disponibel saldo? Den er “rigtig” i betydningen registreret i bøgerne, men den fortæller ikke nødvendigvis, hvad du kan bruge lige nu.

Hvornår opdateres bogført saldo? Når en postering er endeligt bogført i systemet. Det kan være straks eller med forsinkelse afhængigt af arbejdsgange og clearing.

Hvorfor passer bogført saldo ikke med bankudtoget? Tjek datoer, gebyrer, valutakursreguleringer og poster i transit. En systematisk bankafstemning identificerer differencer.

I Danmark regulerer Bogføringsloven grundkravene til rettidig og pålidelig registrering af transaktioner, hvilket ligger til grund for korrekte bogførte saldi. Årsregnskabsloven og eventuelt internationale standarder (fx IFRS) påvirker periodisering og præsentation, men selve udtrykket “bogført saldo” er primært et praksisbegreb. Banker anvender egne definitioner for disponibel, bogført og valørsaldo i deres vilkår. Konsulter altid specifikke retningslinjer for din bank eller dit regnskabssystem.

• Disponibel saldo
• Valørdato (værdi-dato)
• Bankafstemning
• Hovedbog og kontoplan
• Posteringsdato vs. bilagsdato
• Periodisering og efterpostering