Borderline betydning

Ordet borderline anvendes på dansk primært i to betydninger: Dels som adjektiv eller substantiv i almindelig sprogbrug om noget, der befinder sig på en grænse eller tærskel (fx “borderline-tilfælde”), dels – og hyppigst – som betegnelsen for den psykiatriske diagnose borderline personlighedsforstyrrelse (BPF). Begge anvendelser kredser om idéen om at være “på kanten” eller “i grænselandet” mellem to tilstande.

1. Betydning

I moderne dansk dækker borderline to hovedfelter:

• Psykiatrisk term: Kortform for borderline personlighedsforstyrrelse (ICD-10: F60.3; DSM-5: 301.83), kendetegnet ved affektiv ustabilitet, impulsivitet, identitetsforstyrrelse, intense men ustabile relationer og frygt for at blive forladt.
• Generel/grænsesættende term: Beskrivelse af fænomener, der befinder sig på grænsen mellem to kategorier, fx “borderline hypertension” (= blodtryk lige på kanten til forhøjet) eller “en borderline afgørelse” (= tvivlsom dom).

2. Etymologi

Borderline er et engelsk sammensat ord af border (grænse) og line (linje). Begrebet opstod i slutningen af 1800-tallet i medicinsk-psykiatrisk litteratur, hvor det betegnede patienter, som befandt sig “på grænsen” mellem psykose og neurose. I 1938 populariserede den amerikanske psykiater Adolf Stern begrebet borderline group. Siden 1970’erne er termen blevet formaliseret som en selvstændig diagnose.

3. Historisk udvikling

• 1880-1930: Løse beskrivelser af “grænsetilstande”.
• 1938: Stern introducerer “borderline group”.
• 1960-1970: Psykoanalytikere (Kernberg m.fl.) uddyber begrebet som egen strukturtype.
• 1980: DSM-III optager “Borderline Personality Disorder”.
• 1994-nu: Stedse større forskning; diagnosekriterier præciseres.

4. Eksempler på brug

5. Synonymer og relaterede termer

• Grænsetilstand – ofte anvendt som dansk ækvivalent i klinisk sammenhæng.
• Limbo – metaforisk “mellemtilstand”.
• Subtærskel – under den formelle grænse.
• Præklinisk – symptomniveau før egentlig sygdom.
• EBP (Emotionel ustabil personlighedsstruktur) – ICD-10’s danske betegnelse.

6. Antonymer

• Klart defineret
• Entydig
• Stabil
• Centralt placeret

7. Diagnostiske kriterier (kort)

I DSM-5 stilles diagnosen Borderline Personality Disorder ved mindst fem af følgende:

1. Frantic indsats for at undgå reel eller forestillet forladelse.
2. Intense, ustabile relationer mellem idealisering og devaluering.
3. Identitetsforstyrrelse.
4. Impulsivitet (fx penge, sex, misbrug, kørsel, overspisning).
5. Gentagne suicidale handlinger eller selvskade.
6. Affektiv ustabilitet.
7. Kronisk tomhedsfølelse.
8. Upassende, intens vrede.
9. Forbigående stressrelateret paranoia eller dissociation.

8. Anvendelse i andre fagområder

Statistik: “borderline signifikant” (p-værdi nær 0,05).
Meteorologi: “borderline tropisk storm”.
Fotografi: “borderline overeksponering”.

9. Fejlfortolkninger og stigmatisering

På trods af øget viden bruges borderline undertiden nedsættende om “svære” personer. Dette kan forstærke stigma for mennesker med diagnosen. Fagfolk anbefaler derfor at omtale tilstanden som borderline personlighedsforstyrrelse eller emotionel ustabil personlighedsstruktur i stedet for blot “borderline”.

10. Se også

• Personlighedsforstyrrelse
• Neurose
• Psykose
• Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM)

Sidst opdateret: 2024.