Borgerlig betydning

• Politisk: Ikke-socialistisk, centrum‑højre orienteret; knyttet til økonomisk liberalisme, markedsøkonomi og ofte konservative værdier.
• Social/kulturel: Vedrørende borgerskab/middelklasse og dens livsform, normer og smag (fx borgerlig kultur, borgerlig moral).
• Ceremoniel/juridisk: Civil, ikke‑kirkelig (fx borgerlig vielse, borgerligt navn).
• Historisk/standsopdelt: Tilhørende standen “borgere” (byernes handels- og håndværksstand) i modsætning til adel, gejstlighed og bønder.

Borgerlig udspringer af borger (middelaldertysk/lågtysk burger/bürger) med rødder i borg (befæstet sted/by). Adjektivet svarer til tysk bürgerlich og fransk bourgeois, og har siden 1700‑1800‑tallet båret både en social og en politisk betydning. I nordiske sprog har ældre juridiske termer som borgerlig ret svaret til det, man i dag oftest kalder civilret.

• Politik: “Valget gav et borgerligt flertal i Folketinget.”
• Politik: “Hun stemmer traditionelt på et borgerligt parti.”
• Social/kulturel: “Han er opvokset i et borgerligt hjem med fokus på dannelse.”
• Social/kulturel: “Romanen kritiserer den borgerlige moral i slutningen af 1800‑tallet.”
• Ceremoni: “De valgte en borgerlig vielse på rådhuset.”
• Ceremoni: “Kunstnerens borgerlige navn er Anna Jensen.”
• Historie: “1848‑opstanden beskrives ofte som en borgerlig revolution.”
• Smag/stil: “Restauranten er god, men ganske borgerlig i udtrykket.”
• Vurdering: “Han har et ret borgerligt syn på familie og arbejde.”
• Fagligt/teori: “Habermas analyserer den borgerlige offentlighed i oplysningstiden.”

• Ordklasse: adjektiv; kan også bruges substantiveret (en borgerlig, de borgerlige).
• Bøjning: ubestemt fælleskøn borgerlig, intetkøn borgerligt, flertal/bestemt borgerlige.
• Grader: mere borgerlig, mest borgerlig.
• Afledninger: borgerlighed (substantiv), borgerliggøre (verbum, sjældent), borgerlig-liberal (sammensat adjektiv).

• Politisk: ikke-socialistisk, centrum-højre, borgerlig-liberal, konservativ-liberal (kontekstafhængigt).
• Social/kulturel: middelklassepræget, konventionel, traditionel.
• Ceremoni/forvaltning: civil, ikke-kirkelig, sekulær.
• Historisk: bourgeois (fransk), bürgerlich (tysk), borgerskabs- (forled i sammensætninger).
• Relateret (værdi-ladet): spidsborgerlig (negativt ladet: småtskåren, konform).

• Politisk: socialistisk, venstreorienteret, rød.
• Social/kulturel: proletarisk (arbejderklasse), avantgardistisk (modsat konventionel), i historisk standssprog også adeligt som modsætning til borgerligt.
• Ceremoni: kirkelig, religiøs.

I det førmoderne standsamfund bestod samfundet af adel, gejstlighed, borgere og bønder. Borgerlig betegnede her byernes erhvervsaktive stand, som fra 1700‑tallet fik stigende økonomisk og kulturel betydning. I 1800‑tallet knyttes ordet til oplysningstidens ideer, markedsøkonomi og den såkaldt borgerlige offentlighed, hvor presse, klubber og foreninger bliver platforme for debat og dannelse.

Politisk bruges borgerlig i Danmark i dag om partier og alliancer på den ikke‑socialistiske fløj. Typisk regnes partier som Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance som borgerlige; afhængigt af kontekst omtales også andre partier som del af den borgerlige blok. Betegnelsen angiver generelt vægt på privat initiativ, markedsøkonomi og ofte en vis værdikonservatisme.

Kulturelt kan borgerlig både være neutralt (middelklasse, dannelse) og værdiladet. I kritiske sammenhænge bruges det om det konventionelle og konforme; i andre sammenhænge forbindes det med ansvar, mådehold og respekt for institutioner.

• Borger: En person med borgerrettigheder i et samfund; i historisk forstand byborger.
• Borgerskab: Social gruppe bestående af købmænd, håndværkere, erhvervsdrivende; senere bredt om middelklassen.
• Borgerlighed: De værdier, normer og livsformer, der forbindes med borgerskabet/middelklassen.
• Civil: Ikke‑militær/ikke‑kirkelig; overlappende med borgerlig i fx vielse, men i jurasprog bruges i dag oftest civil (civilret) frem for ældre borgerlig ret.
• Civilsamfund: Den del af samfundet, der ligger mellem stat og marked; kan forbindes til borgerdrevne foreninger, men er ikke synonymt med borgerlig.
• Bürgerlich/bourgeois: Nært beslægtede ord på tysk/fransk; kan have lignende dobbelte (sociale og politiske) betydninger.

• Borgerlig kan være neutralt beskrivende eller normativt vurderende afhængigt af afsender og kontekst.
• I kunst- og kulturdebat bruges det somme tider kritisk om det konventionelle eller småborgerlige.
• I ceremoniel og administrativ sammenhæng er det normalt neutralt: borgerlig vielse, borgerligt navn.

• borgerlig regering, borgerligt Danmark, borgerligt flertal
• borgerlig-liberal politik, borgerlig værdipolitik
• borgerlig moral, borgerlig dannelse, borgerlig kultur
• borgerlig offentlighed (samfundsteori)
• borgerlig revolution (historie)
• borgerlig vielse, borgerlig begravelse, borgerligt navn

• Engelsk (politisk): centre-right, non-socialist.
• Engelsk (social/kulturel): bourgeois, middle-class.
• Engelsk (ceremoni): civil (fx civil marriage).
• Tysk: bürgerlich; Fransk: bourgeois.

Sammenfattende dækker borgerlig et spænd fra politisk etikette over social og kulturel beskrivelse til neutral, administrativ sprogbrug. Betydningen afgøres af konteksten, og ordet kan derfor både være en nøgtern klassifikation og en værdiladet karakteristik.