Bourgeoisie betydning

Begrebet rummer flere nært beslægtede betydninger:

• Samfundsklasse (økonomisk-politisk): Klassen af ejere af kapital og virksomheder; den “besiddende” klasse, historisk modsætning til proletariatet (arbejderklassen).
• Middel- og overklasse (sociologisk): Personer med relativ høj uddannelse, indkomst og status; ofte inkluderer både virksomhedsejere, professionelle og embedsborgerskab.
• Kulturel-kritisk betydning: Normer og livsstil forbundet med “det borgerlige” - fx respektabilitet, konformitet, privatlivets fred, forbrug og “god smag”. Her bruges også adjektivet bourgeois eller dansk borgerlig.

I dansk brug veksler man ofte mellem det franske bourgeoisie og det danske borgerskab. I dagligsprog er borgerskab mest almindeligt; bourgeoisie ses hyppigst i akademiske, historiske eller marxistiske sammenhænge.

• Etymologi: Fra fransk bourgeoisie “borgerskab”, afledt af bourgeois “byborger”, oprindelig fra bourg “befæstet by/bystat”. Roden kan spores til middelalderlatin burgus “borg”.
• Udtale (da.): ca. [buʁgwaˈsi].
• Udtale (fr.): [buʁʒwaˈzi].
• Danske afledninger: borger, borgerskab, borgerlig, småborgerlig; internationalt også bourgeois (adj./subst.).

• Middelalder og tidlig moderne tid: Bourgeois var byens frie borgere - købmænd, håndværksmestre og byrådsmedlemmer - i modsætning til adel og bønder.
• Oplysningstid og revolutioner: Under Den Franske Revolution blev borgerskabet en bærende kraft mod feudalordenen og adelen.
• Industrialisering (1800-tallet): En industriel bourgeoisie vokser frem (fabrikanter, finansfolk). Hos Marx og Engels beskrives bourgeoisiet som kapitalismens dominerende klasse.
• 1900- og 2000-tallet: Begrebet udvides i sociologi til at omfatte middelklassen; i kulturkritik bruges “borgerlig” smag/livsstil både neutralt og pejorativt.

• Marxistisk teori: Bourgeoisiet er klassen, der ejer produktionsmidlerne; dens modpol er proletariatet. Underkategorier:

  • Haute bourgeoisie (den højere/overste del: storbankierer, industrimagnater).
  • Petit/petit-bourgeoisie (småborgerskab: småbutikker, håndværksmestre, mindre selvstændige).

• Sociologi: Tæt på “middel- og øvre middelklasse”, inkl. professionelle, akademikere, embedsværk og virksomhedsledere.
• Statskundskab: “Borgerlige partier” refererer til partier, der historisk er forbundet med byborgerskabets interesser, markedsløsninger og privat ejendomsret.
• Kultur- og litteraturkritik: “Bourgeois” som æstetisk/etisk kategori - ofte kritiseret for konformitet, materialisme og konventionel smag.

• Synonymer: borgerskab, middelklasse (kontekstuelt), den besiddende klasse, kapitalistklassen (marxistisk), byborgerskab (historisk).
• Antonymer: proletariat, arbejderklassen, underklassen; historisk også adel/feudalstand (i modsætning til byborgerskabet).

• “Den industrielle bourgeoisie voksede kraftigt i 1800-tallet.”
• “Romanen er en satire over den victorianske bourgeoisie og dens hykleri.”
• “Partiet havde traditionelt opbakning i borgerskabet.”
• “Konflikten mellem bourgeoisiet og proletariatet er central hos Marx.”
• “Hun kritiserer den borgerlige forestilling om ‘pænt hjem’ og statusforbrug.”
• “Byens gamle borgerskab finansierede museer og koncertsale.”
• “Den højere bourgeoisie samledes i de eksklusive saloner.”
• “Filmen udstiller en småborgerlig angst for social deroute.”
• “Sociologen skelner mellem haute bourgeoisie og petit-bourgeoisie.”
• “Bogen undersøger, hvordan borgerskabets normer prægede familien.”
• “Kritikere kaldte værket ‘alt for bourgeois’ og ufarligt.”
• “Urbanisering skabte et nyt borgerskab af købmænd og fabrikanter.”
• “Han blev beskyldt for borgerlig opportunisme i fagforeningen.”

• Ordklasse: Substantiv (fællesnavn).
• Artikler og bestemt form: Ordet bruges ofte uden artikel i ubestemt form. I bestemt form ses både “bourgeoisiet” og “bourgeoisien” i praksis; mange foretrækker dog det danske “borgerskabet” for klarhed.
• Adjektiviske former: bourgeois (låneform, sjældnere), borgerlig (mest almindelig), småborgerlig.
• Flertal: Sjældent; taler man om undergrupper, bruges ofte omskrivning (fx “flere grene af bourgeoisiet”).

• den (højere) bourgeoisie; det etablerede borgerskab
• borgerlig offentlighed; borgerlige dyder
• småborgerlig moral; småborgerlighed
• kapitalistklassen; besiddende klasser
• borgerskabets kultur/kunst/ideologi
• bourgeoisi vs. proletariat (klassemæssig dikotomi)

I nutiden bruges “bourgeoisie” mest som analytisk eller historisk term. I politiske og kulturelle debatter kan ordet være normativt ladet - som kritik af privilegier, materialisme eller konformitet - men det kan også anvendes neutralt om en samfundskategori med særlige ressourcer og værdier. På dansk er “borgerskab” og “borgerlig” typisk de mest brugte former uden stærk fremmedordskarakter.

• Borgerskab
• Proletariat
• Kapitalisme
• Borgerlighed
• Småborgerlig
• Klasseanalyse