Bourgeoisiet betydning

“Bourgeoisiet” kan forstås på flere, overlappende måder:

• Historisk-social betydning: Byborgere og velhavende stand i byerne (handlende, mestre, industrielle entreprenører), der stod i kontrast til bønder og adel.
• Marxistisk-økonomisk betydning: Kapitalistklassen, dvs. dem der ejer produktionsmidlerne (fabrikker, jord, finanskapital) og realiserer profit gennem arbejdet udført af proletariatet.
• Kulturel-sociologisk betydning: En livsform præget af stabilitet, “borgerlig” dannelse, konventionel smag, husholdningsmoral, meritokratiske idealer og vægt på uddannelse og karriere.
• Almensprog/konnotation: Kan bruges neutralt (“borgerskabet i 1800-tallet”) eller kritisk (“bourgeois smag” om konform eller statusorienteret æstetik).

På dansk bruges ofte det helt parallelle ord borgerskabet som synonym for bourgeoisiet.

• Etymologi: Fra fransk bourgeoisie “borgerskab”, afledt af bourg “(befæstet) by”. Slægtskabsord findes i tysk Bürgertum og dansk borger.
• Udtale (dansk tilnærmelse): typisk med fransk klang: “bour-ʒwa-si”. I praksis varierer udtalen.

• Køn: Intetkøn.
• Ub bestemt ental: et bourgeoisie.
• Bestemt ental (mest brugt): bourgeoisiet.
• Flertal: sjældent; om nødvendigt kan “flere bourgeoisier” eller omskrivning anvendes. I praksis bruges ofte “borgerskaber” eller præciseringer som “forskellige nationale bourgeoisier”.

I moderne dansk forekommer ordet oftest i bestemt form: bourgeoisiet.

• Middelalder og tidlig moderne tid: Det fremvoksende byborgerskab (købmænd, håndværksmestre) vinder økonomisk og politisk indflydelse i byerne.
• Oplysningstid og revolutioner (1700-1800-tallet): Bourgeoisiet bliver drivkraft i liberale reformer og i afviklingen af feudale privilegier; kulmination i fx den franske revolution.
• Industrialiseringen: Klassetydeliggørelse mellem bourgeoisiet (kapitalejere) og proletariatet (arbejdere). Begrebet får central plads i socialistisk og marxistisk teori.
• 1900-tallet: Velfærdsstat og udvidet middelklasse komplicerer klasselinjer; nogle skelner mellem storbourgeoisi (finans‑ og industrimagnater) og småborgerskab (handlende, mindre virksomhedsejere, funktionærer).
• Nutid/globalisering: Transnational kapital, ejerstrukturer, fonde og eliteskoler danner elementer af et globaliseret bourgeoisi; samtidig udvides “borgerlighed” som kulturelt ideal i brede middelklasser.

• Storbourgeoisiet (haute bourgeoisie): Den mest velhavende del af borgerskabet: industrifamilier, bankierer, store kapitalejere.
• Småborgerskab (petitbourgeoisie): Mindre erhvervsdrivende, butiksejere, mestre; i nogle analyser også visse funktionærer og selvstændige.
• Nationalt vs. komprador‑bourgeoisi: I udviklingsteori skelnes mellem et nationalt orienteret borgerskab og et kompradorborgerskab, der er tæt knyttet til udenlandsk kapital.

• Synonymer: borgerskabet, kapitalistklassen (marxistisk), byborgerskabet (historisk).
• Afledninger/relaterede: borgerlig (adj.), borgerlighed (sb.), bourgeois (person), småborgerlig (adj.).
• Oversættelser: engelsk: bourgeoisie; tysk: Bürgertum; fransk: bourgeoisie.

• Proletariatet: Lønarbejdere uden ejerskab til produktionsmidler (marxistisk modpol).
• Bønder/almue: Historisk modpart i standsamfundet.
• Adel/aristokrati: Ikke et antonym, men en rivaliserende overklasse i før‑moderne samfund.
• Underklasse: Moderne sociologisk betegnelse for de mest økonomisk udsatte.

“Bourgeoisiet” kan være neutralt (historisk/sociologisk beskrivelse) eller negativt ladet (satire over konformitet, materialisme, snæver smag). Adjektivet borgerlig er i dansk også politisk markeret (borgerlige partier) og kulturelt (borgerlig dannelse).

• I 1800-tallets København konsoliderede bourgeoisiet sin magt gennem handel, banker og industriforetagender.
• For Marx står bourgeoisiet i et grundlæggende modsætningsforhold til proletariatet.
• Hun kritiserede udstillingen for at appellere til en lidt for sikker, bourgeois smag.
• Storbourgeoisiet havde tætte bånd til både presse og politik.
• Småborgerskabet frygtede at miste status og støttede derfor ofte ordenspartier.
• Romanen skildrer et provinsielt bourgeoisi, hvor facaden er vigtigere end følelseslivet.
• Efter liberaliseringen opstod der et nyt, entreprenant bourgeoisi i byernes servicesektor.
• Kunstnergruppen ville gøre op med det borgerlige teaters normer.
• Analysen peger på, at det nationale bourgeoisi blev marginaliseret af international finanskapital.
• I mellemkrigstiden forsøgte dele af bourgeoisiet at fastholde guldstandardens disciplin.
• Begrebet borgerlighed bruges både beskrivende og normativt i kulturdebatten.
• Hans baggrund i det akademiske bourgeoisi prægede hans livsstil og netværk.

• Middelklasse vs. bourgeoisie: Middelklasse er et bredt, moderne begreb om indkomst og uddannelse; bourgeoisie er mere historisk/teoretisk og knyttet til ejerskab og kulturel habitus.
• Gentrificering: Relateret til klassedynamikker i byrum, men betegner specifikt områdeforædling og beboerskifte; ikke identisk med fremvæksten af et bourgeoisi.
• Citoyen vs. bourgeois (fransk tradition): “Citoyen” som politisk borger med rettigheder; “bourgeois” som social-økonomisk borger med ejendom og status.

Selvom standsamfundet er væk, er “bourgeoisiet” fortsat nyttigt som analytisk begreb. Det hjælper med at beskrive ejerskab, netværk, institutionel magt og kulturelle normer i moderne samfund - fra familieejede koncerner til globale kapitalfonde og den kulturelle smag, der følger med.