Brandert betydning

brandert (fælleskøn): en tilstand af alkoholberuselse; det at være fuld. Bruges ofte i udtryk som at være i en brandert eller at få sig en brandert på.

• Konnotation: uformelt, ofte let humoristisk eller mildt nedsættende.
• Styrkegrad: typisk stærkere end “tipsy/brisen” og dækker fra tydelig beruselse til meget fuld.
• Domæne: hverdagssprog; sjældent i formelle eller faglige tekster, hvor man i stedet vil sige beruselse eller alkoholpåvirkning.

Ordet er sandsynligvis lånt fra lavtysk/tysk, afledt af Brand (’brænden, sviende fornemmelse’) med henvisning til den brændende smag og fornemmelse, som stærk spiritus kan give. Det er attesteret i dansk fra 1800-tallet og har siden været fast forankret i dagligsproget.

• Register: uformelt/familiært; egnet i samtale, journalistik med let tone og skønlitteratur.
• Neutralitet: kan antyde kritik eller munterhed afhængigt af kontekst; undgås i kliniske, juridiske eller pædagogiske sammenhænge.
• Grad og nuance: bruges ofte med forstærkere som ordentlig, solid, kæmpe eller formindskende som lille, halv.

• være i en brandert
• få/skyde/tage sig en brandert (på)
• drikke sig en brandert
• komme hjem i en brandert
• sove branderten ud
• en ordentlig/solid/kæmpe brandert
• en halvbrandert

• Han kom i en ordentlig brandert til sommerfesten.
• De havde tydeligvis en brandert på, da de gik fra baren.
• Hun sov branderten ud hele søndagen.
• Vi tog os en lille brandert nytårsaften, men holdt os ellers i skindet.
• Efter firmafesten indrømmede han, at han havde fået sig en brandert.
• De skød sig en brandert i hovedet og fortrød det dagen efter.
• Han var kun i en halvbrandert, ikke helt plakatfuld.
• Lad nu være med at køre, når du har en brandert på.
• Det endte i en kæmpebrandert og højlydte sange på vej hjem.
• Hun undgår branderter og nøjes med et enkelt glas vin.

• Neutrale/nær-synonymer: beruselse, rus, fuldskab, alkoholpåvirkning
• Uformelle/slang: (at være) fuld, spritstiv, plakatfuld, snaldret, bedugget, brisen (svagere)
• Relaterede fænomener: druk, druktur, promille, tømmermænd

• ædru
• nøgtern
• ædruelig

Brandert har i mere end et århundrede været en fast del af dansk hverdagssprog og optræder ofte i folkelige skildringer af fest og socialt samvær. Ordet bærer en vis kulturel genkendelighed fra fortællinger, sange og journalistik, hvor det bruges til at signalisere uformel tone og en let ironisk distance til drukkenskab. I nyere tid bruges det stadig bredt, men i mere formelle diskussioner om alkohol anvendes typisk fagord som beruselse og alkoholintoksikation.

Standardstavningen i moderne dansk er brandert. Formen brændert ses i uformel skrift, men anses almindeligvis for en ikke-standard variant. I sammensætninger bruges ofte bindestreg ved lange ord eller for læsbarhed, fx kæmpe-brandert, men kæmpebrandert er også udbredt.

• Undgå ordet i sammenhænge, hvor neutralitet og præcision er påkrævet (juridiske, sundhedsfaglige, pædagogiske tekster).
• I trafik- og sikkerhedssammenhænge bør man bruge klare, ikke-eufemistiske udtryk som alkoholpåvirket eller spirituspåvirket.

• beruselse
• fuldskab
• tømmermænd
• druk
• promille