Bravour betydning
Bravour betegner den imponerende dygtighed, sikkerhed og stil, hvormed en person udfører en handling – typisk en kunstnerisk præstation som musik, dans eller talekunst, men også i bredere forstand enhver opgave, der løses med overlegen kunnen og flair.
Betydning
Ordet bravour bruges til at beskrive en handling, der udføres med en blanding af teknisk perfektion, mod og ydre glans. Når noget gøres “med bravour”, understreges det, at den udførende ikke blot gennemfører opgaven korrekt, men gør det på en måde, der imponerer publikum eller omgivelserne.
- Kerneelementer: Færdighed, selvsikkerhed, elegance.
- Anvendelsesområder: Kunstneriske præstationer (sang, musik, dans, skuespil), sportspræstationer, mundtlig eksamen, forretningspræsentationer, komplicerede håndværksopgaver m.m.
Etymologi
Dansk bravour stammer fra fransk bravoure, der igen har rødder i italiensk bravura (“tappert foretagende, dygtighed”) og latin bravus (“vild, modig”). Ordet er beslægtet med bravade (“overmodig udfordring”) og brav (“dygtig, god”). I løbet af 1700- og 1800-tallet blev det optaget i de fleste vesteuropæiske sprog via musikkritik og teateranmeldelser.
Eksempler på brug
| Domæne | Sætning |
|---|---|
| Musik | “Solisten udførte den komplekse kadence med bravour og høstede stående applaus.” |
| Eksamen | “Hun bestod sin ph.d.-forsvar med bravour.” |
| Sport | “Holdet klarede semifinalen med bravour trods skader.” |
| Gastronomi | “Kokken forvandlede simple råvarer til en gourmetoplevelse med bravour.” |
| Teknik | “Ingeniørerne gennemførte installationen af den nye bro med bravour, foran tidsplanen.” |
| Daglig tale | “Han håndterede den pinlige situation med bravour.” |
Synonymer
- Dygtighed
- Virtuositet
- Glans
- Finesse
- Sikkerhed
- Ekspertise
- Elegance
Antonymer
- Klodsethed
- Usikkerhed
- Mangelfuldhed
- Fiasko
- Mediokritet
Historisk udvikling
I barokkens og klassicismens Europa blev bravour-ariaen en genrebetegnelse for arier, hvor en sanger havde mulighed for at demonstrere sit tekniske overskud. Senere, i romantikken, blev bravourstykker populære blandt pianister som Liszt og Chopin, der skrev værker designet til at vise virtuositet. Med overgangen til 1900-tallet bredte ordet sig fra musikterminologien til almindeligt sprog som metafor for en hvilken som helst præstation udført på fremragende vis.
Relaterede termer og udtryk
- Bravurstykke: Et værk eller en opgave skabt specifikt med henblik på at demonstrere teknisk kunnen.
- Bravurnummer: Et enkelt nummer i en koncert eller forestilling, designet til at imponere.
- Bravade: Overmodig eller pralende adfærd; tæt beslægtet, men med større vægt på attitude end på reel dygtighed.
- Tour de force: Fransk udtryk for en præstation, der overgår det sædvanlige; anvendes ofte synonymt med “med bravour”.
Ordet i andre sprog
Bravour forekommer i flere europæiske sprog, men udtalelse og stavning varierer:
- Tysk: Bravour [braˈvuːɐ̯] – betydning som på dansk.
- Fransk: Bravoure [bʁa.vuʁ] – courage, heroisme; dog bruges det i moderne fransk sjældnere i musikalsk forstand.
- Engelsk: Bravura [brəˈvjʊərə] – virtuos performance; især musik.
- Italiensk: Bravura [braˈvuːra] – dygtighed, mod.
Afsluttende bemærkning
At gøre noget med bravour er mere end blot at gennemføre; det er at excellere med selvsikkerhed, overblik og en vis portion glans, så resultatet vækker beundring. Ordet har rødder i kunstens og musikkens verden, men lever i dag som et levende udtryk i alment dansk for enhver præstation, der udføres i topklasse.