Bricolage betydning

Bricolage beskriver både en praksis og en tankegang:

• Praksis: At samle noget brugbart eller meningsfuldt ved at kombinere tilgængelige komponenter (materialer, værktøjer, koder, ideer).
• Tænkning: At løse problemer og skabe betydning ved at omfortolke og recombinere det, der allerede findes, snarere end at opfinde ud fra et tomt lærred.

Kernen er improvisation, genbrug og kontekstforskydning. Bricolage står ofte i kontrast til en stringent, forudplanlagt “ingeniørtilgang”, hvor designet følger en fastlagt specifikation.

• Oprindelse: Fra fransk bricolage “småreparation, gør-det-selv-arbejde”, afledt af bricoler “at pusle, improvisere, lave småt håndværk”. Historisk har ordene rødder i betydninger som “at afvige” eller “at hoppe til siden” (f.eks. i boldspil), hvilket passer til idéen om at finde omveje og løsninger med det, man har.
• Udtale på dansk (omtrent): “bri-ko-LASJ” (med blød j-lyd i slutningen).

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).
• Ubestemt/Bestemt: en bricolage / bricolagen.
• Flertal: bricolager.
• Sammensætninger: kulturel bricolage, teoretisk bricolage, visuel bricolage, digital bricolage m.fl.

Antropologi og strukturalisme

Claude Lévi-Strauss brugte ordet til at beskrive “den vilde tanke”, hvor myter og kulturelle systemer opstår ved at omarrangere eksisterende symboler og fortællinger. Her kontrasteres bricoløren med “ingeniøren”: førstnævnte skaber med det forhåndenværende; sidstnævnte konstruerer ud fra en plan.

Kulturstudier og subkulturer

I studier af subkulturer beskriver bricolage, hvordan grupper giver genstande ny betydning ved at flytte dem til nye sammenhænge (f.eks. sikkerhedsnålen som smykke i punkkulturen).

Kunst, design og arkitektur

• Billedkunst: Assemblager og mixed media, hvor fundne objekter kombineres.
• Grafisk design: Collage-prægede kompositioner af typografi, foto og teksturer.
• Arkitektur: Ad hoc-løsninger, genbrugsmaterialer, midlertidige strukturer.

Musik og litteratur

• Musik: Sampling, remix og mashups, der kombinerer eksisterende lydkilder.
• Litteratur: Tekster der klipper-citerer, parodierer eller sætter fragmenter sammen til nye helheder.

Teknologi og digital kultur

• Programmering: Hurtige prototyper sat sammen af biblioteker, scripts, API’er og open source-moduler.
• Web og data: “No-code/low-code”-løsninger, dashboards og data-mashups.
• Makers og DIY: 3D-print, Raspberry Pi, genbrug af hardware i nye funktioner.

Uddannelse og metode

Som forsknings- og læringsmetode beskriver bricolage en fleksibel, tværfaglig tilgang, der kombinerer teorier, metoder og datakilder ad hoc for at undersøge komplekse fænomener.

• “Startuppen byggede en MVP via bricolage med standardmoduler, Airtable og et par scripts.”
• “Romanens montage af dagbogsnoter, avisudklip og interviews danner en litterær bricolage.”
• “Hun løste problemet ved bricolage: lidt duct tape, et beslag og en krog - og så fungerede døren igen.”
• “Subkulturen praktiserer symbolsk bricolage ved at omkode hverdagsobjekter til identitetsmarkører.”
• “Underviseren brugte metodisk bricolage og kombinerede feltobservation, interview og netnografi.”
• “Komponisten arbejdede i bricolage, lagde feltoptagelser oven på analoge synths og kor.”
• “Byens midlertidige byrum er præget af urban bricolage med paller, containere og planter.”

Ingen af nedenstående er perfekte 1:1-synonymer, men de overlapper betydningsfeltet:

• gør-det-selv, håndelag, småreparation
• improvisation, tinkering, fikseri
• sammenstykning, kludetæppe, sammensurium
• ad hoc-løsning, workaround, hack
• assemblage, collage, patchwork, mashup, remix

• ingeniørmæssig designproces, systematisk planlægning
• top-down arkitektur, greenfield-udvikling
• standardiseret produktion, stram specifikation

• Fransk hverdagssprog: Betød oprindeligt småreparationer og gør-det-selv-arbejde i hjemmet.
• Midt 1900-tallet: Lévi-Strauss løftede begrebet ind i antropologi og filosofi som en almen skabende logik.
• 1970’erne-1980’erne: Kulturstudier beskrev subkulturel identitet gennem bricolage.
• Nutid: Udbredt i kunst, design, software og uddannelse; digitaliseringen har forstærket bricolage som metode.

• Fordele: Hurtig, ressourcestærk, kreativ, genbrugsvillig, tværfaglig, robust over for usikkerhed.
• Begrænsninger: Kan blive uensartet, svært at skalere eller standardisere, dokumentation kan halte, teknisk gæld kan ophobe sig.

1. Afklar formål og rammer (hvad og hvorfor).
2. Inventér tilgængelige ressourcer (materialer, data, moduler, idéer).
3. Eksperimentér og kombiner; byg små, testbare delhelheder.
4. Evaluer funktion/mening; behold det, der virker.
5. Forstærk, dokumentér og tilpas; udskift dele efter behov.

• “kulturel/semantisk/visuel bricolage”
• “metodisk/teoretisk bricolage”
• “digital/software-bricolage”
• “ad hoc-bricolage”, “hverdags-bricolage”

• bricolør: person der udfører bricolage; en gør-det-selv-udøver eller “tinkerer”.
• DIY (gør det selv): praktisk sfære, ofte hjemme- og hobbykontekst.
• hacker/maker: moderne varianter i teknologiske miljøer.

• Engelsk: bricolage (fagligt); tinkering, makeshift assemblage, DIY approach (kontekstuelt).
• Fransk: bricolage (kildesprog).
• Tysk: Bricolage (fagligt), Bastelei (hverdagsligt).
• Svensk/Norsk: brikolage/brikolasje (fagligt lån).

• At bricolage er “sjusket”: Det kan være improviseret, men kan også være raffineret og gennemtænkt.
• At bricolage kun er håndværk: Begrebet dækker også idé- og tegnniveau (semiotik, kultur, teori).
• At bricolage er planløst: Ofte styret af en klar intention, men med fleksible midler.

Bricolage er kunsten og praksissen at skabe nyt ved at recombinere det eksisterende. Begrebet spænder fra hverdagslige reparationer til avancerede kulturelle, kunstneriske og digitale konstruktioner. Det kendetegnes af improvisation, opfindsomhed og meningsskabelse gennem sammensætning.