Bruttoindkomst betydning
Bruttoindkomst betyder den samlede indtjening før fradrag af skat, bidrag og andre fradrag
For privatpersoner omfatter det typisk løn, honorarer, overførselsindkomster og kapitalafkast opgjort før skat; i daglig tale bruges det også om en husstands samlede indkomst før skat.
Betydning og definition
Bruttoindkomst er et overordnet, ikke-teknisk ord for den indkomst, man har før fradrag. Det kan handle om:
- En persons indkomst: Løn, bonus, honorarer (B-indkomst), SU, dagpenge, pensioner, lejeindtægter, renter, aktieudbytter m.m., opgjort før skat og andre fradrag.
- En husstands indkomst: Summen af alle medlemmers bruttoindkomster.
I regnskaber for virksomheder bruger man sjældent ordet “bruttoindkomst”. Her taler man normalt om omsætning, bruttofortjeneste eller resultat før skat alt efter sammenhæng.
Etymologi
- Brutto kommer via tysk Brutto fra italiensk brutto (“grov”, “uden fradrag”), i modsætning til netto (“ren”, “efter fradrag”).
- Indkomst er dannet af “ind” + “komst” (at komme ind) og betegner det, der “kommer ind” af penge.
Relaterede begreber og afgrænsninger
- Bruttoløn: Løn før skat og bidrag. En underkategori af bruttoindkomst for lønmodtagere.
- Nettoløn / nettoindkomst: Det beløb, der er tilbage efter skat, arbejdsmarkedsbidrag og øvrige fradrag.
- Disponibel indkomst: Indkomst efter skat og overførsler - det du faktisk har til forbrug og opsparing.
- Personlig indkomst: Skattemæssig kategori (fx løn, pension, visse ydelser) typisk efter arbejdsmarkedsbidrag.
- Kapitalindkomst og aktieindkomst: Renter, kursgevinster og afkast fra aktier m.v. Egne skattemæssige kategorier.
- A-indkomst og B-indkomst: Udbetalinger med (A) eller uden (B) automatisk skatte- og bidragstræk ved udbetaling. Begge indgår i bruttoindkomsten.
- Bruttofortjeneste, omsætning (virksomheder): Anvendes i stedet for “bruttoindkomst” i erhvervsregnskaber.
Beregning i praksis
Bruttoindkomst er ofte en simpel sum af indtægtsposter før fradrag. Eksempel (privatperson, måned):
- Bruttoløn: 38.000 kr.
- B-indkomst (freelancehonorar): 2.500 kr.
- Lejeindtægt: 3.000 kr.
- Renteindtægter: 200 kr.
- Bruttoindkomst i alt: 43.700 kr.
Herfra fratrækkes efter gældende regler bl.a. arbejdsmarkedsbidrag, skat og eventuelle øvrige fradrag for at nå frem til nettoindkomst/disponibel indkomst. Bemærk, at lønsedler kan have et særskilt AM-bidragsgrundlag, som ikke altid er identisk med bruttolønnen (fx ved pensionsordninger og personalegoder).
Eksempler på brug
- “Min bruttoindkomst er 520.000 kr. om året, men min nettoindkomst er noget lavere.”
- “Banken bad om dokumentation for min årlige bruttoindkomst i forbindelse med boliglån.”
- “Vi sammenligner husstandenes bruttoindkomst for at vurdere, om vi er berettiget til boligstøtte.”
- “Som freelancer har jeg både A-indkomst fra deltidsjob og B-indkomst fra opgaver; samlet er det min bruttoindkomst.”
- “Virksomheden taler ikke om bruttoindkomst, men om omsætning og bruttofortjeneste.”
- “Min lønforhandling tog udgangspunkt i bruttolønnen, ikke i nettobeløbet.”
Sammenligning med beslægtede termer
| Udtryk | Kort forklaring | Typisk brug |
|---|---|---|
| Bruttoindkomst | Samlet indtjening før skat, bidrag og fradrag | Personer og husstande; oversigtsmål |
| Bruttoløn | Løn før skat og bidrag | Lønsedler, lønforhandling |
| Nettoløn / nettoindkomst | Beløb efter skat og fradrag | Reelt rådighedsbeløb fra løn/indtægt |
| Disponibel indkomst | Indkomst efter skat og overførsler | Husholdningsøkonomi, statistik |
| Personlig/kapital-/aktieindkomst | Skattemæssige kategorier på årsopgørelsen | Skat og selvangivelse |
| Omsætning (virksomhed) | Samlede salgsindtægter | Regnskab, erhverv |
| Bruttofortjeneste (virksomhed) | Omsætning minus vareforbrug | Detailhandel, regnskab |
Synonymer og beslægtede udtryk
- Samlet indkomst før skat
- Indkomst før fradrag
- Årsløn før skat (om lønmodtagere; mere snævert)
- Bruttoløn (når det kun angår løn)
Antonymer og kontrastord
- Nettoindkomst
- Nettoløn
- Disponibel indkomst
Historisk udvikling og brug i dansk kontekst
Udtrykket “brutto” slog igennem i dansk erhvervssprog i slutningen af 1800-tallet i kontrast til “netto”. I daglig tale har “bruttoindkomst” længe været brugt som dækkende betegnelse for indtjening før skat. I moderne skatteret anvendes mere præcise kategorier (personlig, kapital- og aktieindkomst), og “bruttoindkomst” er derfor sjældnere i formelle dokumenter, men bruges fortsat i rådgivning, bankernes kreditvurdering og statistiske opgørelser af husholdningers indkomstniveau.
Internationale paralleller
- Engelsk: gross income (privatpersoner) / gross pay (løn). Bemærk, at amerikansk AGI (Adjusted Gross Income) ikke er det samme som bruttoindkomst.
- Tysk: Bruttoeinkommen.
- Fransk: revenu brut.
Typiske fejlkilder og tommelfingerregler
- Forveksling med bruttoløn: Bruttoindkomst kan omfatte flere indtægtskilder end løn.
- AM-bidrag og pensionsbidrag: Lønsedler kan vise særskilte grundlag; kig efter, hvad der indgår i “brutto” i den konkrete opgørelse.
- Virksomhedssammenligning: Brug “omsætning” eller “bruttofortjeneste” for virksomheder - ikke “bruttoindkomst”.
- Offentlige ydelser: Nogle ordninger ser på personlige indkomster eller husstandsindkomst efter specifikke regler; “bruttoindkomst” i daglig tale er ikke altid den formelle måleenhed.
Korte regneeksempler
Eksempel A - Lønmodtager (måned):
- Bruttoløn: 35.000 kr.
- Bonus: 3.000 kr.
- Bruttoindkomst: 38.000 kr.
- Herfra trækkes bl.a. arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat for at nå frem til nettoløn.
Eksempel B - Husstand (år):
- Person A bruttoløn: 480.000 kr.
- Person B bruttoløn: 320.000 kr.
- Renteindtægter: 4.000 kr.
- Lejeindtægter: 36.000 kr.
- Husstandens bruttoindkomst: 840.000 kr.
Hvornår er begrebet nyttigt?
- Når banker og udlejere vurderer betalingsevne på et overordnet niveau.
- Ved lønforhandlinger som udgangspunkt for pakke (pension, goder, bruttolønsordninger).
- I statistiske sammenligninger af indkomstniveauer før skat.
Indholdsfortegnelse
- Betydning og definition
- Etymologi
- Relaterede begreber og afgrænsninger
- Beregning i praksis
- Eksempler på brug
- Sammenligning med beslægtede termer
- Synonymer og beslægtede udtryk
- Antonymer og kontrastord
- Historisk udvikling og brug i dansk kontekst
- Internationale paralleller
- Typiske fejlkilder og tommelfingerregler
- Korte regneeksempler
- Hvornår er begrebet nyttigt?