Bruttoindkomst betydning

Bruttoindkomst betyder den samlede indtjening før fradrag af skat, bidrag og andre fradrag

For privatpersoner omfatter det typisk løn, honorarer, overførselsindkomster og kapitalafkast opgjort før skat; i daglig tale bruges det også om en husstands samlede indkomst før skat.


Betydning og definition

Bruttoindkomst er et overordnet, ikke-teknisk ord for den indkomst, man har før fradrag. Det kan handle om:

  • En persons indkomst: Løn, bonus, honorarer (B-indkomst), SU, dagpenge, pensioner, lejeindtægter, renter, aktieudbytter m.m., opgjort før skat og andre fradrag.
  • En husstands indkomst: Summen af alle medlemmers bruttoindkomster.

I regnskaber for virksomheder bruger man sjældent ordet “bruttoindkomst”. Her taler man normalt om omsætning, bruttofortjeneste eller resultat før skat alt efter sammenhæng.


Etymologi

  • Brutto kommer via tysk Brutto fra italiensk brutto (“grov”, “uden fradrag”), i modsætning til netto (“ren”, “efter fradrag”).
  • Indkomst er dannet af “ind” + “komst” (at komme ind) og betegner det, der “kommer ind” af penge.

Relaterede begreber og afgrænsninger

  • Bruttoløn: Løn før skat og bidrag. En underkategori af bruttoindkomst for lønmodtagere.
  • Nettoløn / nettoindkomst: Det beløb, der er tilbage efter skat, arbejdsmarkedsbidrag og øvrige fradrag.
  • Disponibel indkomst: Indkomst efter skat og overførsler - det du faktisk har til forbrug og opsparing.
  • Personlig indkomst: Skattemæssig kategori (fx løn, pension, visse ydelser) typisk efter arbejdsmarkedsbidrag.
  • Kapitalindkomst og aktieindkomst: Renter, kursgevinster og afkast fra aktier m.v. Egne skattemæssige kategorier.
  • A-indkomst og B-indkomst: Udbetalinger med (A) eller uden (B) automatisk skatte- og bidragstræk ved udbetaling. Begge indgår i bruttoindkomsten.
  • Bruttofortjeneste, omsætning (virksomheder): Anvendes i stedet for “bruttoindkomst” i erhvervsregnskaber.

Beregning i praksis

Bruttoindkomst er ofte en simpel sum af indtægtsposter før fradrag. Eksempel (privatperson, måned):

  • Bruttoløn: 38.000 kr.
  • B-indkomst (freelancehonorar): 2.500 kr.
  • Lejeindtægt: 3.000 kr.
  • Renteindtægter: 200 kr.
  • Bruttoindkomst i alt: 43.700 kr.

Herfra fratrækkes efter gældende regler bl.a. arbejdsmarkedsbidrag, skat og eventuelle øvrige fradrag for at nå frem til nettoindkomst/disponibel indkomst. Bemærk, at lønsedler kan have et særskilt AM-bidragsgrundlag, som ikke altid er identisk med bruttolønnen (fx ved pensionsordninger og personalegoder).


Eksempler på brug

  • “Min bruttoindkomst er 520.000 kr. om året, men min nettoindkomst er noget lavere.”
  • “Banken bad om dokumentation for min årlige bruttoindkomst i forbindelse med boliglån.”
  • “Vi sammenligner husstandenes bruttoindkomst for at vurdere, om vi er berettiget til boligstøtte.”
  • “Som freelancer har jeg både A-indkomst fra deltidsjob og B-indkomst fra opgaver; samlet er det min bruttoindkomst.”
  • “Virksomheden taler ikke om bruttoindkomst, men om omsætning og bruttofortjeneste.”
  • “Min lønforhandling tog udgangspunkt i bruttolønnen, ikke i nettobeløbet.”

Sammenligning med beslægtede termer

Udtryk Kort forklaring Typisk brug
Bruttoindkomst Samlet indtjening før skat, bidrag og fradrag Personer og husstande; oversigtsmål
Bruttoløn Løn før skat og bidrag Lønsedler, lønforhandling
Nettoløn / nettoindkomst Beløb efter skat og fradrag Reelt rådighedsbeløb fra løn/indtægt
Disponibel indkomst Indkomst efter skat og overførsler Husholdningsøkonomi, statistik
Personlig/kapital-/aktieindkomst Skattemæssige kategorier på årsopgørelsen Skat og selvangivelse
Omsætning (virksomhed) Samlede salgsindtægter Regnskab, erhverv
Bruttofortjeneste (virksomhed) Omsætning minus vareforbrug Detailhandel, regnskab

Synonymer og beslægtede udtryk

  • Samlet indkomst før skat
  • Indkomst før fradrag
  • Årsløn før skat (om lønmodtagere; mere snævert)
  • Bruttoløn (når det kun angår løn)

Antonymer og kontrastord

  • Nettoindkomst
  • Nettoløn
  • Disponibel indkomst

Historisk udvikling og brug i dansk kontekst

Udtrykket “brutto” slog igennem i dansk erhvervssprog i slutningen af 1800-tallet i kontrast til “netto”. I daglig tale har “bruttoindkomst” længe været brugt som dækkende betegnelse for indtjening før skat. I moderne skatteret anvendes mere præcise kategorier (personlig, kapital- og aktieindkomst), og “bruttoindkomst” er derfor sjældnere i formelle dokumenter, men bruges fortsat i rådgivning, bankernes kreditvurdering og statistiske opgørelser af husholdningers indkomstniveau.


Internationale paralleller

  • Engelsk: gross income (privatpersoner) / gross pay (løn). Bemærk, at amerikansk AGI (Adjusted Gross Income) ikke er det samme som bruttoindkomst.
  • Tysk: Bruttoeinkommen.
  • Fransk: revenu brut.

Typiske fejlkilder og tommelfingerregler

  • Forveksling med bruttoløn: Bruttoindkomst kan omfatte flere indtægtskilder end løn.
  • AM-bidrag og pensionsbidrag: Lønsedler kan vise særskilte grundlag; kig efter, hvad der indgår i “brutto” i den konkrete opgørelse.
  • Virksomhedssammenligning: Brug “omsætning” eller “bruttofortjeneste” for virksomheder - ikke “bruttoindkomst”.
  • Offentlige ydelser: Nogle ordninger ser på personlige indkomster eller husstandsindkomst efter specifikke regler; “bruttoindkomst” i daglig tale er ikke altid den formelle måleenhed.

Korte regneeksempler

Eksempel A - Lønmodtager (måned):

  • Bruttoløn: 35.000 kr.
  • Bonus: 3.000 kr.
  • Bruttoindkomst: 38.000 kr.
  • Herfra trækkes bl.a. arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat for at nå frem til nettoløn.

Eksempel B - Husstand (år):

  • Person A bruttoløn: 480.000 kr.
  • Person B bruttoløn: 320.000 kr.
  • Renteindtægter: 4.000 kr.
  • Lejeindtægter: 36.000 kr.
  • Husstandens bruttoindkomst: 840.000 kr.

Hvornår er begrebet nyttigt?

  • Når banker og udlejere vurderer betalingsevne på et overordnet niveau.
  • Ved lønforhandlinger som udgangspunkt for pakke (pension, goder, bruttolønsordninger).
  • I statistiske sammenligninger af indkomstniveauer før skat.