Bryllup betydning

bryllup (substantiv, intetkøn): en planlagt begivenhed, hvor et par bliver gift. I daglig tale kan ordet dække:

• Vielsen: den formelle del, hvor parret afgiver løfter og erklæres ægtefolk.
• Festen: den efterfølgende fejring med gæster, mad, taler og dans.
• Hele forløbet: fra forberedelse og invitationer til bryllupsrejse.

Et bryllup kan være kirkeligt (religiøs vielse), borgerligt (vielse ved en offentlig myndighed, fx på rådhus) eller afholdes i andre tros- og livssynssamfund. I moderne brug kan ordet også omfatte kønsneutrale og samkønnede vielser.

• Ordklasse: substantiv (intetkøn)
• Bøjning: et bryllup - brylluppet - bryllupper - bryllupperne
• Sammensætninger: typisk som forled bryllups- (bryllupskage, bryllupsdag, bryllupsrejse)
• Udtale (IPA): [ˈbʁyˀlʊb] (med stød på første stavelse)
• Stavelsesdeling: bryl-lup
• Typiske præpositioner: til bryllup, på bryllupsdagen, efter brylluppet, holde bryllup

Ordet stammer fra oldnordisk brúðhlaup (brud + hlaup “løb”). Betydningen knyttes oftest til ældre skikke med “brudeløb” eller den ceremonielle færd, hvor bruden blev ført til brudgommens hus. Gennem lydlige og ortografiske ændringer er formen i dansk blevet bryllup. Paralleller findes i nabosprog: norsk bryllup, svensk bröllop. (Islandske brúðkaup har en anden udvikling).

• Vi var til bryllup i lørdags.
• De blev viet på rådhuset og holdt bryllup i haven.
• Parret planlægger et lille, intimt bryllup med nærmeste familie.
• Hvornår står jeres bryllup?
• Brylluppet fandt sted i juni under åben himmel.
• Hun arbejder som bryllupsfotograf og dækker 20 bryllupper om året.
• Vi sender en gave i anledning af deres bryllup.
• Det var en smuk bryllupsceremoni efterfulgt af en livlig bryllupsfest.
• De tog på bryllupsrejse til Italien.
• Invitationen beskriver brylluppets dresscode og program.
• Han friede i efteråret, og brylluppet er sat til foråret.
• Som vidne underskrev hun papirerne ved det borgerlige bryllup.

• bryllupsdag: årlig mærkedag for vielsen (fx sølv- og guldbryllup)
• bryllupskage, bryllupsmarch, bryllupstale, bryllupsvalsen
• bryllupsfest, bryllupsreception, bryllupsbudget, bryllupsplanlægger
• bryllupskjole, bryllupsring, bryllupsinvitation, bryllupsfoto
• holde bryllup, fejre bryllup, planlægge/arrangere et bryllup, være til bryllup

• giftermål (nær synonym; lidt mere formelt/ældrepræget)
• vielse (den juridiske/religiøse akt; ikke nødvendigvis festdelen)
• bryllupsfest (udelukkende festen)
• ægteskabsindgåelse (administrativ/juridisk betegnelse)

Beslægtede trin i forløbet: forlovelse → bryllup → bryllupsrejse → bryllupsdag(e).

• skilsmisse, ægteskabsophør (modsatrettede livsbegivenheder)
• annullation (juridisk ophævelse af ægteskab)
• separation (midlertidig eller formel adskillelse)

Historisk var bryllupper ofte knyttet til slægtsbånd, arv og lokalsamfundets ritualer. Skikke som brudeoptog, brudevals og brudens slør har rødder i europæisk tradition, mens lokale variationer (fx morgenmusik ved sølvbryllup) er særligt udbredte i Danmark. I dag kan et bryllup være religiøst eller borgerligt, lille og intimt eller stort og formelt, og mange par sammensætter personlige ritualer. Samkønnede vielser anerkendes i moderne dansk praksis, både i borgerlig og (for visse præster/menigheder) kirkelig ramme.

• Bryllup kan stå for både vielse og fest; brug vielse for at præcisere den juridiske handling.
• Man er “til bryllup” som gæst; værter “holder bryllup”.
• Som forled bruges bryllups- oftest attributivt: bryllupstale, bryllupsfotograf, bryllupssæson.
• Neutral og inkluderende omtale: brudepar, ægtefæller, parret.

• forlovelse: formel tilkendegivelse af ægteskabsplaner
• polterabend: traditionel fejring før brylluppet
• reception: stående sammenkomst i forlængelse af vielsen
• brudevals, takkekort, gæsteliste, bryllupsbudget

• engelsk: wedding
• tysk: Hochzeit
• fransk: mariage (cérémonie)
• spansk: boda
• svensk: bröllop
• norsk: bryllup