Budget betydning

Budget betyder overordnet en plan eller opgørelse over forventede indtægter og udgifter i en bestemt periode

Ordet bruges både om private husholdninger, virksomheder og offentlige myndigheder, og kan også referere til en økonomisk ramme (et beløb), man må eller vil holde sig inden for.


Betydning og grundlæggende forståelse

Et budget er en fremadskuende økonomisk plan. Det beskriver, hvilke midler der forventes at komme ind (indtægter), og hvordan de forventes at blive anvendt (udgifter), ofte fordelt på poster og perioder. Formålet er at styre økonomien, prioritere ressourcer, forebygge underskud og understøtte mål og strategier.

  • Som plan: en systematisk opstilling af indtægter, udgifter og eventuelle investeringer.
  • Som ramme: et angivet beløb eller loft (fx “projektets budget er 2 mio. kr.”).
  • I dagligsprog: kan signalere “billig” eller “prisvenlig” i sammensætninger (fx “budgetvenlig”, “budgethotel”).
  • Offentlig kontekst: den årlige bevillings- og udgiftsplan (fx statens finanslov).

Etymologi og sproglig udvikling

Ordet budget går via engelsk tilbage til fransk bougette (“lille pung/pose”), diminutiv af bouge (“taske”, fra lat. bulga). I 1700-tallet brugte man i England “budget” om finansministerens taske med statens regnskaber og planer; deraf betydningen “statens finansplan” - og siden en generel økonomisk plan. Ordet blev optaget i dansk i 1800-tallet i takt med moderne forvaltning og erhvervsliv.


Grammatik og bøjning

  • Køn: intetkøn.
  • Ubestemt/Bestemt ental: et budget / budgettet.
  • Flertal: budgetter / budgetterne.
  • Afledninger: budgettere (verbum), budgettering (substantiv), budgetteret (perfektum participium).

Relaterede begreber og afgrænsning

  • Budget vs. regnskab: Budget er en forhåndsplan; regnskab er en efterfølgende opgørelse af, hvad der faktisk skete.
  • Budget vs. forecast/prognose: Budget fastlægger mål/rammer; prognose er en opdateret forventning givet ny information. Mange arbejder med både et fastlagt budget og løbende forecasts.
  • Bevilling: i det offentlige en formel tilladelse/ramme til at afholde udgifter. Budgettet afspejler og fordeler bevillinger.
  • Anslag/overslag: groft skøn; et budget er typisk mere detaljeret, dokumenteret og forankret i mål.

Typer af budgetter

  • Personligt/husholdningsbudget: løn, bolig, mad, transport, opsparing, buffer.
  • Virksomhedsbudget:

    • Resultatbudget (indtægter/omkostninger, overskud/underskud)
    • Likviditetsbudget (pengestrømme, betalingsevne)
    • Balancebudget (forventet balance: aktiver/passiver)
    • Drifts- og anlægsbudget (løbende drift vs. investeringer)
    • Projektbudget (afgrænset projekt, tids- og omkostningsstyring)
    • Investeringsbudget (CAPEX), operationalt/driftsbudget (OPEX)
    • Rullende budget (opdateres løbende), zero-based budgeting (nulbaseret), aktivitetsbaseret budgettering
    • Top-down vs. bottom-up budgettering

  • Offentligt budget:

    • Statens finanslov og tillægsbevillinger
    • Kommunale og regionale budgetter
    • Udgiftslofter og budgetdisciplin (i Danmark bl.a. reguleret gennem budgetloven)


Typiske elementer i et budget

Element Beskrivelse Eksempler
Indtægter Planlagte penge ind Løn, salg, tilskud, renter
Faste omkostninger Udgifter der ikke svinger meget Husleje, forsikring, licenser
Variable omkostninger Afhænger af aktivitet/forbrug Råvarer, energi, distribution
Investeringer (CAPEX) Langsigtede aktiver Maskiner, IT-udstyr, anlæg
Likviditet Pengebeholdning og strømme Kassekredit, betalingsplaner
Forudsætninger Antagelser bag tallene Priser, volumen, løn, inflation
Buffer/reserve Sikkerhedsmargin Uforudsete udgifter, kurssving
Afvigelser/risici Mulige forskelle ift. plan +/- scenarier, følsomhed

Budgetprocessen (kort fortalt)

  1. Definér mål og rammer (strategi, politikker, tidsrum).
  2. Indsaml data og fastlæg forudsætninger (priser, volumen, ressourcer).
  3. Udarbejd udkast (poster, fordelinger, tidsplan).
  4. Valider scenarier (basis, optimistisk, pessimistisk).
  5. Forhandl og godkend (ledelse, politisk niveau, bestyrelse).
  6. Implementér og kommunicér (ansvar, konti, kontrolpunkter).
  7. Følg op og revider (budgetopfølgning, forecasts, korrigerende handlinger).

Eksempler på brug

  • “Vi lægger et budget for næste år med fokus på likviditet.”
  • “Projektets budget er på 750.000 kr., inkl. 10% buffer.”
  • “Kommunen holder sig inden for budgettet på ældreområdet.”
  • “Filmen gik over budget på grund af forsinkelser.”
  • “Familien har et månedligt husholdningsbudget for mad og transport.”
  • “Vi budgetterer med 5% vækst i omsætningen.”
  • “IT-afdelingens budgetramme reduceres med 2 mio. kr.”
  • “Afvigelsen mellem budget og regnskab forklares af højere energipriser.”
  • “En budgetvenlig løsning er at vælge refurbished udstyr.”
  • “Bestyrelsen efterspørger en opdateret likviditetsbudget for Q3.”

Kollokationer og sammensætninger

  • Lægge/udarbejde/godkende/holde/revidere budget
  • Budgetramme, budgetloft, budgetpost, budgetkonto
  • Budgetopfølgning, budgetafvigelse, budgetkontrol
  • Budgetansvarlig, budgetholder
  • Budgetoverskridelse, under budget, over budget
  • Budgettering, budgetteret, nulbaseret budget, rullende budget
  • Budgetneutral (fx ændringer uden nettobudgeteffekt)
  • Budgetgaranti (i visse offentlige tilskudsordninger)
  • Budgetvenlig, budgetløsning, budgetklasse

Synonymer og beslægtede ord

  • Synonymer (afhængigt af kontekst): økonomiplan, udgiftsplan, finansplan, overslag, anslag, bevillingsplan, (for staten) finanslov.
  • Beslægtede ord: regnskab, forecast/prognose, bevilling, kontoplan, omkostningsstyring, cost control.

Antonymer og kontraster

“Budget” har ikke et direkte antonym. Men som kontrast bruges ofte:

  • Uplanlagt/ad hoc-forbrug (forbrug uden budget).
  • Efterkalkulation/regnskab (modstykke snarere end antonym: ex post i stedet for ex ante).
  • Budgetløs (uden fastlagt økonomisk ramme).

Historisk og samfundsmæssig betydning

I moderne forvaltning og erhverv blev budgettet et centralt styringsværktøj fra 1800-tallet og frem. I Danmark har budgetdisciplin en vigtig rolle i både stat, regioner og kommuner. Der arbejdes med flerårige perspektiver, udgiftslofter og krav til balance/holdbarhed. Den danske budgetlov sætter blandt andet rammer for offentlige udgifter og strukturel saldo for at sikre ansvarlig økonomisk politik og modvirke underskud over konjunkturer.

I virksomheder har budgettering udviklet sig fra rene kontrolværktøjer til integrerede processer med strategi, scenarieplanlægning og dataunderstøttet forecasting (rullende budgetter, driver-baserede modeller, scenario- og følsomhedsanalyser).


Fejlkilder og faldgruber

  • Optimismebias: undervurdering af omkostninger/overvurdering af indtægter.
  • Urealistiske forudsætninger: fx for lave priser, for høj volumen.
  • Manglende likviditetsfokus: overskud på papir, men kontantmangel.
  • Ingen buffer: ingen plads til uforudsete hændelser.
  • “Skyggebudgetter”: uformelle tilkøb uden for den godkendte ramme.
  • Forældede budgetter: ingen opdatering trods ændrede vilkår.

Praktisk tommelfingerregel

Budgetbalance = Indtægter − Udgifter. Et positivt tal indikerer overskud/luft; et negativt tal kræver omprioritering, finansiering eller besparelser.


Relaterede termer og afledninger

  • Budgettere (at udarbejde budget), budgettering (processen), budgetteret (forventet ifølge budget).
  • Budgetsaldo (overskud/underskud), budgetloft, budgetramme.
  • Budgetopfølgning, månedsrapport, årsbudget, delbudget.
  • Bevillingskontrol, udgiftsstyring, cost center, profit center.

Se også

  • Regnskab
  • Forecast/prognose
  • Bevilling
  • Finanslov
  • Likviditetsstyring
  • Omkostningsstyring