Bufkele betydning

Ordet bufkele fungerer som et uformelt substantiv, hvis præcise værdi farves af situationen. Det dækker oftest over:

• Lille bule/udposning - en diskret forhøjning i en overflade (fx i træ, på en hjelm, i dejen).
• Lille klump/klat - en rundet mængde materiale (fx ler, dej, jord).
• Dimse-ord - en uspecifik lille tingest, brugt når den konkrete betegnelse ikke er vigtig.
• Kælenavn/karakteristik - kærligt om nogen eller noget småbuttet og blødt (et spædbarn, en killing, en bamse).

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn).
• Ubestemt ental: en bufkele
• Bestemt ental: bufkelen
• Ubestemt flertal: bufkeler
• Bestemt flertal: bufkelerne
• Genitiv: bufkeles, bufkelens osv.

Som uformelt ord forekommer der variation (man kan også møde ubøjet brug i flertal i casual skrivning), men ovenstående bøjningsmønster følger almindelige danske substantivmønstre.

Typisk udtalt [ˈbufkələ], med tydelig u-vokal og ubetonet slutstavelse -le. Udtalen kan variere regionalt.

Oprindelsen er usikker og ikke dokumenteret i autoritative kilder. Der er dog et par plausible forklaringer:

• Lydsymbolik: Forleddet buf- minder om lydmalende ord som puf og kan signalere noget blødt, oppustet eller buttet.
• Kæle-/diminutivendelse: Endelsen -le/-ele bruges i dansk ofte affektivt i uformel tale for at gøre et ord “nuttet” eller småt. Således kan bufkele opfattes som “en lille buf/bule/klump”.

Der findes ingen fast etymologisk dokumentation; ordet fremstår som et spontant, legende dannet udtryk i talesprog.

• Jeg fik en lille bufkele i panden, men det går over.
• Der er en bufkele i lakken - kan vi polere den væk?
• Læg den bufkele af dej i midten og fold siderne ind.
• Se den bufkele i plankens årer - den giver faktisk karakter.
• Hov, der sidder en bufkele støv på linsen.
• Den der bufkele af kabler skal vi have organiseret.
• Kom her, min lille bufkele, nu skal vi læse godnathistorie.
• Katten blev helt rund - en rigtig bufkele på sofahjørnet.
• Der er en bufkele i tæppet; har det ligget forkert?
• Jeg har en bufkele ved knoen efter at have båret kasser.
• Kan du give mig den bufkele med gummifoden? Ja, den lille dims der.
• Der var en bufkele af sne på postkassen i morges.
• De her frikadeller må gerne være lidt bufkeler, så de bliver saftige.
• Tasken har fået en bufkele i læderet, men den holder nok.
• Han er blevet en lille bufkele hen over vinteren - på den søde måde.

• Som lille bule: bule, forhøjning, udbuling, udposning.
• Som klump/klat: klump, klat, knop, dut, dulle (regionalt), klumpethed.
• Som dims: dims, tingest, fidus, dimsedut, tingenot.
• Som kælenavn: putte, basse, basser, nuller, nugget (slang), bamse.

• Til bule/klump: planhed, glathed, jævnhed.
• Til dimse-ord (uspecificitet): præcis benævnelse (fx “skruetrækker”, “gummifod”).
• Til buttet/nuttet (om personer/dyr): slank, ranglet (kontekstuelt, ikke direkte antonymer, men semantiske modpoler).

Bufkele er ikke opført i de store danske standardordbøger og må betragtes som et udbredt lavfrekvent, uformelt og kontekstuelt afhængigt ord. Det ses især i muntlig hverdagstale, i sociale medier og i nære relationer, hvor et kærligt, legende tonefald er passende. Ordet er velegnet som “pladsholder”, når man ikke har (eller behøver) en præcis teknisk betegnelse.

• Register: uformelt, familiært, humoristisk.
• Anbefaling: Undgå i formelle tekster og tekniske beskrivelser; vælg i stedet specifikke fagtermer.
• Effekt: Skaber nærhed og lethed; kan give en kærlig eller legende tone.

Som uofficielt ord kan man møde sporadiske variationer, fx bufkel (kortere form) eller lydnære stavefejl som buvkele. Der findes ingen normeret stavning.

• Bule - den neutrale, standardiserede betegnelse for en forhøjning/udposning.
• Klump - standardord for en rund, samlet masse.
• Dims/dimsedut - beslægtet i brug som uspecifik betegnelse.
• Puf - lydnært/lydmalende slægtskab i følelsen af noget blødt/oppustet.

Bufkele er pr. nyere sprogbrug ikke registreret i de store normerende danske ordbøger. Oplysningerne i denne artikel bygger på beskrivelser af faktisk brug i uformelle sammenhænge, analogier til beslægtede ord og almindelige mønstre i dansk orddannelse.