Byerhverv betydning

Byerhverv betegner de erhverv og beskæftigelser, der typisk er knyttet til byerne og ikke til landbruget - herunder håndværk, industri, handel, service, transport, administration, bygge- og anlægsvirksomhed m.m

Ordet anvendes især i historiske, statistiske og planlægningsmæssige sammenhænge til at skelne mellem landbrugserhverv og de øvrige, mere urbane erhverv.

Betydning og kerneindhold

Byerhverv er et fællesbegreb for de ikke-landbrugsmæssige erhverv, som koncentreres i bymæssige miljøer. Det omfatter typisk:

  • Håndværk og industri (produktion, forarbejdning, fabrikation)

  • Handel (engros og detail)

  • Service (hotel og restauration, it, rådgivning, kultur, finans, sundhed, uddannelse)

  • Transport og logistik (vej, bane, sø, luft)

  • Bygge og anlæg

  • Offentlig administration og andre kollektive tjenester

Begrebet bruges ofte i modsætning til landbrugserhverv eller mere bredt primærerhverv (landbrug, skovbrug og fiskeri).

Etymologi og ordklasse

Etymologi: Sammensat af by + erhverv, dvs. erhverv knyttet til byen.

Ordklasse: Substantiv, intetkøn.

Brug og kontekster

Ordet forekommer især i:

  • Statistiske opgørelser over beskæftigelse og erhvervsstruktur (fx andel i byerhverv vs. landbrug).

  • Historiske beskrivelser af industrialisering, urbanisering og strukturændringer i økonomien.

  • Regional- og kommuneplanlægning ved omtale af erhvervsudvikling, arbejdspladser og arealudlæg til byerhverv.

  • Samfundsfaglige analyser af sektorfordeling, arbejdsmarked og demografi.

I moderne terminologi overlapper byerhverv i høj grad de sekundære (industri/byggeri) og tertiære (service) sektorer, mens primærerhvervene typisk holdes udenfor.

Eksempler på brug

  • byerhverv steg markant i 1900-tallet."

  • byerhverv gennem nye erhvervsområder ved motorvejen."

  • byerhverv ændrede landsbyens sociale struktur."

  • byerhverv som fabrik og handel."

  • byerhvervene."

  • byerhvervene."

  • byerhverv."

  • byerhverv i kystkommunerne."

  • byerhverv."

  • byerhverv."

  • byerhverv."

  • byerhverv."

  • byerhverv end i primærerhverv."

  • byerhverv."

  • byerhverv."

Synonymer og nært beslægtede udtryk

  • Bymæssige erhverv

  • Ikke-landbrugserhverv

  • Sekundære og tertiære erhverv (overlapper stærkt)

  • Urban erhvervsaktivitet (mere beskrivende end almindeligt)

Bemærk: Der er ikke et enkelt, fuldstændigt synonym, der dækker alle nuancer i alle kontekster; valget afhænger af om man fokuserer på geografi (by) eller sektortype (ikke-primær).

Antonymer og kontraster

  • Landbrugserhverv

  • Primærerhverv (landbrug, skovbrug, fiskeri)

  • Landlige erhverv (bredere, men ofte brugt i modsætning)

Historisk udvikling

I Danmark var flertallet beskæftiget i landbrugserhverv frem til slutningen af 1800-tallet. Med industrialiseringen og urbaniseringen voksede byerhverv kraftigt:

  • Ca. 1870-1914: Industri og håndværk ekspanderer; jernbaner og havne fremmer handel og transport.

  • Mellemkrigstiden: Fortsat urban vækst, flere tjenesteydelser.

  • Efter 1945: Masseproduktion, byggeboom, velfærdsstatens udbygning - tertiære erhverv vokser.

  • 1960’erne-nu: Strukturændringer mod servicesamfund og senere vidensøkonomi; mange industrijob erstattes af service og højtkvalificerede byerhverv.

Byerhverv i statistik og planlægning

I statistiske sammenhænge kobles byerhverv ofte til moderne branchekoder. En praktisk (om end forenklet) afgrænsning kan være:

DB07/NACE-afsnit Typisk status ift. byerhverv Eksempler
A Ikke byerhverv (primærsektor) Landbrug, skovbrug, fiskeri
B-E Byerhverv Råstofudvinding, industri, forsyning
F Byerhverv Bygge og anlæg
G-N Byerhverv Handel, transport, hotel/restaurant, info/kommunikation, finans, ejendom, videnservice
O-Q Byerhverv Offentlig administration, undervisning, sundhed
R-U Byerhverv Kultur, fritid, andre tjenester

Afgrænsninger kan variere efter formål; nogle analyser håndterer f.eks. råstofudvinding særskilt eller kombinerer dele af transport med primærproduktion i kyst- eller havneområder.

Grammatik og bøjning

  • Køn: intetkøn

  • Ub bestemt ental: et byerhverv

  • Bestemt ental: byerhvervet

  • Ub bestemt flertal: byerhverv

  • Bestemt flertal: byerhvervene

  • Sammensætninger: ofte med forleddet byerhvervs- (fx byerhvervsstruktur)

Afledninger og sammensætninger

  • Byerhvervsstruktur - fordelingen mellem forskellige byerhverv

  • Byerhvervsudvikling - ændringer i byerhvervenes størrelse og sammensætning

  • Byerhvervsbefolkningen - personer beskæftiget i byerhverv

  • Byerhvervsvækst - vækst i urbane erhverv

Oversættelser og tilsvarende begreber

  • Engelsk: urban trades; urban/non-agricultural sectors; non-agricultural occupations

  • Svensk: stadsnäringar (omtrentlig)

  • Norsk: bynæringer / urbane næringer (omtrentlig)

  • Tysk: städtische Erwerbstätigkeiten; nichtlandwirtschaftliche Sektoren

Direkte en-til-en-oversættelse findes ikke altid; brug den, der passer til konteksten (historisk, statistisk eller planlægningsmæssig).

Forvekslinger og afgrænsninger

  • Byerhverv ≠ alle job i byer: Nogle primæraktiviteter kan finde sted i bykommuner (fx gartneri), men regnes ikke som byerhverv i sektormæssig forstand.

  • Service ≠ udelukkende byerhverv: Visse servicefunktioner er også udbredte i landdistrikter.

  • Historiske vs. moderne afgrænsninger: Ældre statistik kan opgøre byerhverv anderledes end nutidige branchekoder.

Relevans i dag

Begrebet er fortsat nyttigt til at beskrive urban økonomisk aktivitet, især når man analyserer arbejdsmarked, værdiskabelse, pendling, erhvervsarealer og den grønne omstilling i byområder.

Se også

  • Primærerhverv, sekundærerhverv, tertiærerhverv

  • Urbanisering

  • Erhvervsstruktur

  • Industrialisering

Kilder og videre læsning

  • Danmarks Statistik: publikationsserier om beskæftigelse og erhvervsfordeling

  • Statistisk Årbog (historiske udgaver) - opgørelser af landbrug vs. byerhverv

  • Kommunale/regionale erhvervs- og kommuneplaner

  • Håndbøger i økonomisk geografi og dansk økonomihistorie

Indholdsfortegnelse