Cc i en mail betydning

Cc står for “carbon copy” og bruges til at informere ekstra modtagere, der ikke er primært ansvarlige for at handle på mailens indhold. Cc skaber gennemsigtighed og fælles information, men bør anvendes med omtanke for at undgå overflødige mails eller utilsigtet deling af oplysninger.

• Primær modtager (To): Dem, der forventes at handle/svare.
• Kopi (Cc): Dem, der skal orienteres, men typisk ikke behøver at handle.
• Hemmelig kopi (Bcc): Dem, der orienteres uden at andre modtagere kan se det.

Ordet “Cc” stammer fra carbon copy. I papirbrevenes tid blev gennemslagspapir (carbon paper) brugt til at lave ekstra kopier, når man skrev på skrivemaskine. I elektronisk post videreførte man denne logik: “Cc” angiver, at andre får en kopi af samme besked.

I e‑mailens header findes et felt kaldet Cc:. Adresser her vises for alle modtagere. Tekniske standarder for formatering af sådanne felter er beskrevet i bl.a. RFC 5322 (efterfølger til RFC 822 og 2822). Bemærk, at synlighed i “Cc” handler om beskedens header, mens den faktiske leverance styres af SMTP (MAIL FROM/RCPT TO).

• Flere adresser i Cc adskilles med komma.
• Mailklienter kan vise Cc sammenfoldet (“+X flere”) for overskuelighed.
• Mailinglister kan omskrive felter (f.eks. tilføje “List-Id”), men Cc‑logikken bevares.

• Projektorientering: “Hej Anna, se vedlagte plan. Jeg har sat Lars i Cc, da han koordinerer ressourcer.”
• Kundeservice: “Kære kunde, din sag er opdateret. Jeg sætter teamlederen i Cc for orientering.”
• Intern koordinering: “@IT: Printer nede i 3. sal. Cc: Office Manager (FYI).”
• Leverandørdialog: “Vi bekræfter ordren. Indkøb er i Cc og håndterer fremover.”
• Afgrænsning af ansvar: “Kære Mette (To), kan du godkende? Cc: Økonomi til orientering.”
• Afslutning af sag: “Sagen er løst. Cc: Support, så journalen opdateres.”
• Uddannelse/videndeling: “Deling af referat. Cc: Praktikanter, så de kan følge med.”

Formuleringer i daglig sprogbrug:

• “Jeg sætter dig i cc.”
• “Kan du cc’e mig på svaret?”
• “Hvem skal med i cc på denne udsendelse?”
• “Jeg blev kun cc’et - der forventes ikke en handling.”

• Brug Cc til gennemsigtighed, ikke til at “sætte nogen på plads”.
• Gør ansvar tydeligt: Skriv eksplicit, hvem der skal gøre hvad (navn i To).
• Hold Cc‑listen kort; fjern modtagere, der ikke længere behøver tråden.
• Opsummer kontekst for nye Cc‑modtagere (“TL;DR: …”).
• Overvej Bcc til masseudsendelser for at beskytte privatliv.
• Brug “Svar alle” med omtanke; svar kun de relevante.

• At cc’e for mange personer, så signalet drukner i støj.
• At sætte nogen i Cc, selvom der forventes handling (burde være i To).
• At dele følsomme oplysninger i Cc til personer uden behov for indsigt.
• At bruge Cc som “dokumentation” i konflikter i stedet for åben dialog.
• At glemme at fjerne irrelevante Cc’er ved emneskifte i tråden.

• Del kun personoplysninger med personer, der har et legitimt behov (dataminimering).
• Ved masseudsendelser til eksterne: Brug Bcc eller nyhedsbrevsværktøj, så e‑mails ikke eksponeres.
• Vær opmærksom på interne/eksterne distributionslister i Cc, der kan omfatte flere end forventet.

• Synonymer: kopi, kopimodtager, carbon copy, sætte i kopi, cc’e.
• Relaterede: Bcc (blind/hemmelig kopi), To (primær modtager), Reply/Reply all, distributionliste, videresend.

• Til-feltet (primær modtager med handlingsansvar).
• Bcc (hemmelig kopi; kontrast i synlighed).
• Privat besked (én modtager, ingen kopier).

• Skrivemåde: “Cc”, “CC” og “cc” forekommer; i brugerflader ses ofte “Cc”.
• Verbalformer (uformelt): “at cc’e”, “jeg cc’er”, “jeg cc’ede/har cc’et”.
• På dansk siger man ofte “sætte i kopi”.

• Før e‑mail: Gennemslagspapir til at lave kopier af breve/memoer.
• Tidlig e‑mail: “Cc” formaliseres i standarder (RFC 822, senere 2822 og 5322).
• Nutid: “Cc” er en fast del af e‑mail-etikette og governance i organisationer.

• Transparens: Når interessenter skal holdes orienteret om beslutninger.
• Overdragelse: Når ansvar flyttes, og den nye ansvarlige skal se historik.
• Dokumentation: Når det er nyttigt, at flere kan henvise til samme tråd.

• Ved følsomme eller personlige emner (brug snæver modtagerkreds eller Bcc ved masseinfo).
• Når Cc bruges som “eskalation” uden forudgående dialog.
• Når informationen er irrelevant for de fleste på listen.

• Står de, der skal handle, i To - og de, der blot skal orienteres, i Cc?
• Er nogen med, som ikke bør se indholdet?
• Kan emnelinjen præciseres (f.eks. “[FYI]” eller “[Action]”)?
• Skal nogen fjernes fra Cc pga. nyt emnespor?

• Reply-To: Angiver, hvilken adresse svar skal sendes til.
• List-Id: Identificerer mailinglister.
• Undisclosed-recipients: Et alias, der bruges ved Bcc‑udsendelser for at skjule modtagere.

“Cc i en mail” er at sætte modtagere i kopi for orientering. Brug Cc for gennemsigtighed og fælles viden, men vær varsom med mængde og indhold. Skeln tydeligt mellem To (handling), Cc (information) og Bcc (diskret information) for effektiv og ansvarlig e‑mailkommunikation.