Censur betydning

I sin kerne betyder “censur” enhver form for indgreb i ytringers tilblivelse, offentliggørelse eller udbredelse. Det spænder fra direkte forbud og forhåndsgodkendelse til mere indirekte mekanismer som økonomisk pres, adgangskontrol eller algoritmisk nedprioritering.

• Statslig censur: Love, forordninger eller myndighedspraksis der forhindrer publicering eller kræver forhåndsgodkendelse.
• Privat/korporativ censur: Platforme, udgivere eller arbejdsgivere, der fjerner, begrænser eller afviser indhold efter egne regler eller eksternt pres.
• Selvcensur: Når personer eller redaktioner undlader at ytre sig af frygt for sanktioner, social udstødelse eller økonomiske tab.
• Indirekte censur: Skattemæssige tiltag, licenser, adgangsbegrænsning, retssager eller andre “kølende” effekter, der i praksis hæmmer ytringer.

Ordet stammer fra latin censor og censura - embedet og bedømmelsen hos de romerske “censorer”, der både førte folketælling og overvågede offentlig moral. Via fransk (censure) har ordet fået sin moderne betydning som indgreb i ytringer.

• censur (substantiv): indgreb i ytringer.
• at censurere (verbum): at fjerne/forbyde/redigere indhold.
• censureret/ucensureret (adjektiver): bearbejdet eller ikke bearbejdet af censur.
• Bemærk: censor på dansk er en bedømmer i eksamenssammenhæng og er ikke det samme som “censur”. På engelsk er “censure” typisk “dadle/kritik”, mens “censorship” svarer til “censur”.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn). Bestemt form: censuren. Flertal: former for censur (sjældent: censurer).
• Verbum: censurere - censurerer - censurerede - har censureret.
• Afledte former: censureret, ucensureret.

• Forhåndscensur vs. efterfølgende ansvar: Mange retssystemer forbyder forhåndscensur (krav om godkendelse før publicering), men tillader ansvar efterfølgende for fx injurier, fortrolighedsbrud eller tilskyndelse til alvorlig kriminalitet.
• Proportionalitet og nødvendighed: Indgreb i ytringsfrihed skal typisk være fastsat ved lov, forfølge et legitimt formål og være nødvendige og proportionale.

Danmark: Grundloven beskytter ytringsfrihed og forbyder censur og andre forebyggende foranstaltninger; man kan dog holdes ansvarlig ved domstolene efterfølgende. I praksis eksisterer bl.a. aldersklassificering af film/medier og fogedforbud i særlige tilfælde, hvilket kan begrænse udbredelse af bestemte oplysninger.

Internationalt: EMRK art. 10 og FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (art. 19) beskytter ytrings- og informationsfrihed med mulighed for snævre, lovbundne begrænsninger (offentlig sikkerhed, orden, sundhed, moral og andres rettigheder).

• Antikken og middelalderen: Kontrol med tekster og taler var tæt forbundet med religion og statsmagt (fx kirkens Index Librorum Prohibitorum).
• Trykpresse og tidlig modernitet: Licensering og forhåndsgodkendelse af tryksager var udbredt i Europa.
• Danmark: Forhåndscensur blev ophævet i 1770 under Struensee, strammet igen kort efter, og ytringsfrihed blev grundlovsfæstet i 1849. Under den tyske besættelse 1940-45 var presse og radio underlagt streng kontrol. Statens Filmcensur eksisterede 1913-1969; i dag anvendes aldersklassificering gennem Medierådet for Børn og Unge.
• Digital tid: Internetfiltre, blokering, geolåsning og algoritmisk moderering har skabt nye former for og debatter om censur.

• Forhåndscensur: Krav om godkendelse før publicering.
• Efterfølgende sanktioner: Bøder, domme, deplatforming, ophavsretslige nedtagninger.
• Selvcensur: Indskrænkning af egne ytringer pga. risiko eller pres.
• Teknologisk: Ordfiltre, blacklists/whitelists, DNS/IP-blokering, deep packet inspection, uploadfiltre.
• Økonomisk/indirekte: Annoncetryk, licenskrav, forsikrings- og betalingsgated pres.
• Geografisk: National firewall, geoblokering, grænseoverskridende jurisdiktion.

Digitale platforme modererer indhold efter fællesskabsregler, lovkrav og annoncørhensyn. Grænsen mellem legitim moderering og “censur” er omdiskuteret, især ved automatiserede systemer, der kan fjerne lovligt indhold (overmoderering) eller lade ulovligt indhold passere (undermoderering). Udtryk som “shadow banning”, “downranking” og “takedown” beskriver praksisser, der kan virke censurerende uden fuld gennemsigtighed.

• “Myndighederne indførte censur af aviserne under krisen.”
• “Filmen blev kun vist i en censureret version.”
• “Forlaget afviste bogen af frygt for censur i udlandet.”
• “Artiklen blev nedtaget efter et juridisk påbud - en form for censur, mener redaktøren.”
• “Hun praktiserer selvcensur på sociale medier af hensyn til jobbet.”
• “Websitet er blokeret bag landets nationale firewall.”
• “Indslaget blev forsinket i nyhederne på grund af live-censur.”
• “Udgiveren udgav en ucensureret udgave af romanen.”
• “Algoritmisk censur fjernede fejlagtigt dokumentarens klip.”

• Synonymer (kontekstafhængige): forbud, indskrænkning, redaktionel fjernelse, undertrykkelse af ytringer, forhåndsgodkendelse.
• Nært beslægtet: moderering, regulering, filtrering, deplatforming, blacklisting.
• Juridisk beslægtet: fogedforbud, injurier, tavshedspligt, statshemmeligheder, ophavsretslig nedtagning.

• ytringsfrihed
• pressefrihed
• informationsfrihed
• åbenhed
• transparens
• pluralisme

Tilhængere af restriktioner fremhæver beskyttelse mod skadelig tale, desinformation, ærekrænkelse, terrorpropaganda og krænkelse af privatliv. Kritikere advarer om “køleeffekter”, magtmisbrug, ensretning og tab af demokratisk kontrol med magthavere. Streisand-effekten beskriver, hvordan forsøg på at skjule information kan øge dens opmærksomhed.

• Forhåndsgodkendelse/licens: Udstedelse af tilladelser før man må udgive eller sende.
• Klassificering og aldersgrænser: Begrænser tilgængelighed uden at forbyde indhold for alle.
• Blasfemi-, obscenitets- og hadtalsregler: Historisk og nutidig regulering med censurerende effekt.
• Biblioteks- og skoleudvælgelse: Valg/fravalg af materialer, som kan opleves som censur.
• Whistleblower- og kildebeskyttelse: Modvirker censur ved at beskytte informationsstrømme.