Civilsamfund betydning

Civilsamfund forstås typisk som den “tredje sektor” ved siden af stat (det offentlige) og marked (den private, kommercielle sektor). Det rummer frivillige og ikke-erhvervsdrivende aktiviteter, som bygger på fælles interesser, værdier og deltagelse. Civilsamfundet leverer både fællesskab, demokratisk deltagelse og ofte sociale ydelser eller kulturelle aktiviteter.

Afgrænsningen er ikke altid skarp. Nogle organisationer modtager offentlige midler eller samarbejder med virksomheder, men kan stadig høre til civilsamfundet, hvis de er non-profit, medlems- eller værdibårne og har en vis grad af autonomi.

Ordet “civilsamfund” kommer af civil (fra latin civilis, “borgerlig”) og samfund. Det relaterer til det internationale begreb civil society (engelsk) og tysk Zivilgesellschaft. Idéhistorisk spores begrebet til oplysningstiden og 1800-tallets politiske filosofi, men i dansk offentlig debat blev “civilsamfund” særlig udbredt i slutningen af 1900-tallet og frem, bl.a. i forbindelse med frivillighedspolitik, velfærdsdebatter og globalt udviklingsarbejde.

• Frivillighed: Deltagelse er i udgangspunktet frivillig og medlemsbaseret.
• Non-profit: Eventuel økonomisk aktivitet har ikke profit som primært mål; overskud geninvesteres i formål.
• Autonomi: Organisatorisk uafhængighed af staten og markedet (om end samarbejde kan forekomme).
• Fællesskab og værdier: Samlende formål, identitet eller sag (kultur, sport, miljø, social støtte, tro m.m.).
• Offentlighed og deltagelse: Skaber rum for dialog, meningsdannelse, kritik og medborgerskab.

• “Civilsamfundet mobiliserede hurtigt frivillige efter stormskaderne.”
• “NGO’er er en vigtig del af civilsamfundet, når det gælder menneskerettigheder.”
• “Reformen blev til efter tæt dialog mellem civilsamfund, politikere og erhvervsliv.”
• “Foreningslivet er en hjørnesten i det danske civilsamfund.”
• “Et stærkt civilsamfund styrker sammenhængskraft og tillid.”
• “Kommunen indgik partnerskab med civilsamfundet om social inklusion.”
• “Civilsamfundsorganisationer leverer både service og politisk input.”
• “Unges frivillige engagement fornyer civilsamfundets dagsordener.”
• “Civilsamfundet fungerer som vagthund over for magthavere.”
• “Internationalt civilsamfund påvirker globale normer og aftaler.”

I oplysningstiden og hos tænkere som Hegel og Tocqueville blev civilsamfundet set som et mellemniveau mellem familie og stat, hvor interesser artikuleres og sociale bånd dannes. I det 20. århundrede bidrog Gramsci og senere Habermas til forståelser af civilsamfundet som arena for hegemoni, offentlighed og demokratisk legitimitet. I Danmark har foreningslivet, højskolebevægelsen og andelsbevægelsen historisk været centrale elementer i civilsamfundets opbygning.

• Demokratisk dannelse: Skaber rum for deltagelse, debat og læring af demokratiske processer.
• Interessevaretagelse: Artikulerer borgeres og gruppers interesser over for stat og marked.
• Service og velfærd: Leverer sociale tilbud, kultur, sundhedsfremme og fritidsaktiviteter.
• Social kapital: Opbygger tillid, netværk og normer for samarbejde.
• Innovation: Udvikler nye løsninger på sociale og miljømæssige udfordringer.
• Kontrol og kritik: Agérer vagthund og fremmer transparens og ansvarlighed.

I Danmark forbindes civilsamfundet ofte med det stærke foreningsliv, høj grad af tillid og frivillighed. Offentlige myndigheder samarbejder ofte med civilsamfundsaktører om velfærd, integration og kultur. Internationalt varierer rammerne: Nogle steder er civilsamfundet rigt og pluralistisk; andre steder begrænser lovgivning og politiske forhold dets handlefrihed. Globalt arbejder transnationale NGO’er og netværk på tværs af grænser og påvirker internationale aftaler og normer.

• Den tredje sektor: Overlapper med civilsamfund, fokus på non-profit-organisationer.
• Offentlighed: Habermas’ begreb om den arena, hvor meninger formes; civilsamfundet er en vigtig del heraf.
• Socialøkonomi: Virksomheder med samfundsformål; placering mellem civilsamfund og marked.
• Partnerskaber: Samarbejder mellem stat, marked og civilsamfund (fx velfærdsleverancer, co-creation).
• Politiske partier: Af nogle regnet med i civilsamfundet, af andre set som del af det politiske system; afhænger af definition.

• Den tredje sektor
• Det frivillige Danmark / frivilligsektoren
• NGO-sektoren (delmængde)
• Det almennyttige felt
• Græsrodssektoren / folkelige bevægelser
• Borgerfællesskabet / medborgersfæren

• Staten / det offentlige
• Markedet / erhvervslivet
• Familie/husholdning (nogle modeller adskiller også denne “første sektor” fra civilsamfundet)

• Tocqueville: Foreningsliv som skole i demokrati og værn mod tyranni.
• Hegel: Civilsamfund som sfære mellem familie og stat, hvor særlige interesser udspilles.
• Gramsci: Civilsamfund som arena for kulturelt hegemoni og modhegemoni.
• Habermas: Civilsamfundets rolle i den deliberative offentlighed og legitimitetsdannelse.

• Deltagelse i foreninger og frivilligt arbejde (omfang, timer, medlemskab).
• Antal og mangfoldighed af organisationer (NGO’er, foreninger, netværk).
• Social kapital (tillid, normer for gensidighed, netværkstæthed).
• Rammer for civilsamfundets frihed (ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed).
• Impact-mål: Indflydelse på politik, livskvalitet, inklusion og demokrati.

Civilsamfundets virke understøttes af grundlæggende frihedsrettigheder som ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. Mange organisationer er registreret som foreninger, fonde eller almennyttige non-profit-enheder. Offentlige puljer, tilskud og partnerskaber kan understøtte aktiviteter, mens uafhængighed og gennemsigtighed typisk fastholdes gennem vedtægter, bestyrelser og demokratisk medlemsstyring.

• “Civilsamfund = velgørenhed”: Velgørenhed er kun én del; civilsamfund rummer også interessevaretagelse, kultur, sport, miljø og politisk deltagelse.
• “Civilsamfund er apolitisk”: Mange civilsamfundsaktiviteter er netop politiske i betydningen samfundsrelevante, men partipolitisk uafhængige.
• “Modtager man offentlige midler, er man ikke civilsamfund”: Finansiering afgør ikke alene tilhørsforhold; formål, governance og non-profit-karakter er centrale.

• Engelsk: civil society
• Tysk: Zivilgesellschaft
• Fransk: société civile
• Spansk: sociedad civil
• Italiensk: società civile

• Forening
• NGO
• Frivillighed
• Social kapital
• Offentlighed
• Den tredje sektor
• Græsrodsbevægelse