Civilstand betydning

Ordet civilstand betegner en persons registrerede familiemæssige status – altså om vedkommende er ugift, gift, fraskilt, separeret, enke/enkemand eller registreret partner. Angivelsen af civilstand bruges især i officielle sammenhænge, fx i folkeregisteret, på borger.dk, i skatte- og pensions­forhold, ved ansættelser og i statistik, hvor den danner grundlag for demografiske analyser.

Betydning og anvendelse

Civilstand omfatter en række formelt definerede kategorier, der varierer en smule mellem love, registre og spørgeskemaer, men som oftest inkluderer:

• Ugift – personen har aldrig indgået ægteskab eller registreret partnerskab.
• Gift – personen er formelt gift og ægteskabet består.
• Registreret partner – siden 2012 afløst af kønsneutralt ægteskab, men kategorien optræder fortsat historisk i registre.
• Separert – ægtefæller lever adskilt efter formel bevilling, men er ikke juridisk skilt.
• Fraskilt – ægteskabet er opløst ved skilsmisse.
• Enke / enkemand – ægtefællen er afgået ved døden.

Ved folkeregistrering i Danmark sker enhver ændring i civilstanden automatisk, når vielsesattester, skilsmissebevillinger eller dødsfald registreres. I spørgeskemaer (fx ved folketællinger) kan civilstanden have betydning for ret til sociale ydelser, boligstøtte, barselsdagpenge m.m.

Etymologi

Sammensætningen civilstand optræder i dansk fra midten af 1800-tallet i forbindelse med den voksende statslige registrering af borgerlige forhold.

Eksempler på brug

• “Udfyld venligst dine personoplysninger, herunder navn, adresse og civilstand.”
• “Ændret civilstand kan påvirke din skatteprocent.”
• “Ved ansøgning om SU skal du angive din nuværende civilstand.”
• “Efter sin skilsmisse opdaterede han sin civilstand til fraskilt.”
• “Tabellen viser beskæftigelsesfrekvens efter alder og civilstand.”

Synonymer og beslægtede begreber

• Familieforhold – bredere betegnelse, indbefatter også børn, forsørgerpligt m.v.
• Borgerlig status – sjældnere, men nogenlunde samme betydning.
• Ægteskabelig status – bruges især i international forskning (eng. marital status).

Antonymer / kontrastbegreber

• Erhvervsstatus – henviser til arbejdsmarkedstilknytning (ansat, selvstændig, ledig osv.).
• Bopælsstatus – omhandler, hvorvidt en person er registreret bosat i landet.

Historisk udvikling

I Danmark begyndte systematisk registrering af civilstand med de kirkebøger, som fra 1645 skulle føres for alle sognets beboere. Efter indførelsen af det centrale folkeregister i 1924 overgik ansvaret gradvist fra kirken til civil­administrationen. I 1968 blev landsdækkende personnumre indført, og civilstanden blev en fast variabel knyttet til CPR.

Den samfundsmæssige betydning af civilstand har ændret sig markant: Fra at være en religiøs og moralsk indikator til at være en teknisk juridisk kategori med økonomiske konsekvenser for skatteberegning, overførselsindkomster og pensionsrettigheder.

Retlige og administrative konsekvenser

Ændring af civilstand påvirker blandt andet:

• Beskatning (ægtefællefradrag, samlevende uden ægteskab har andre regler)
• Pensionsrettigheder og efterladtepension
• Arveret og formuefællesskab
• Forældremyndighed og børnebidrag
• Opholds- og familiesammenføringsregler

International sammenligning

I EU-statistik (Eurostat) benyttes standardiserede civilstandskoder (S – single, M – married, W – widowed, D – divorced, P – in registered partnership). På engelsk taler man om marital status; på tysk Familienstand; på fransk état civil.

Kulturelle aspekter

Civilstand har traditionelt været et socialt signal, men i takt med øget samliv uden ægteskab er skellet “gift/ugift” blevet mindre normativt. Alligevel danner civilstand fortsat grundlag for ceremonier (bryllup, begravelse) og sociale rettigheder.

Sammenfatning

Civilstand er en juridisk og administrativ betegnelse for en persons formelle ægteskabelige status. Begrebet har rødder i latin og tysk og har udviklet sig fra kirkelig registrering til moderne digital forvaltning. Kendskab til civilstand er nødvendig i en lang række sammenhænge – fra skatteforhold til internationale statistikker – og indgår dermed som en central brik i samfundets data­infrastruktur.