Co2 ækvivalenter betydning

CO₂-ækvivalenter er et standardiseret mål for klimabelastning. Da forskellige drivhusgasser har forskellig evne til at absorbere varme og forskellig levetid i atmosfæren, bruges en vægtfaktor til at omregne dem til en fælles enhed: kilogram eller ton CO₂e. Dermed kan man:

• Aggregere udledninger fra flere gasser til én samlet klimatal.
• Sammenligne produkter, processer eller organisationers klimaaftryk.
• Rapportere konsistent efter standarder som GHG Protocol, CDP eller lovkrav.

Omregningen bygger typisk på Global Warming Potential (GWP), som udtrykker hvor meget varme en gas akkumulerer i atmosfæren i forhold til CO₂ (= 1) over en bestemt tidshorisont (ofte 100 år, kaldet GWP100).

Formel:

CO₂e (for en gas) = mængde af gas × GWP

Eksempel: 1 kg CH₄ × GWP₁₀₀(CH₄) ≈ 28 kg CO₂e (med IPCC AR5-værdi). 1 ton N₂O × 265 ≈ 265 ton CO₂e.

Bemærk: GWP-værdier opdateres periodisk af IPCC og kan afhænge af, om klima-kulstof-feedbacks medregnes. Vælg altid værkets/metodens angivne reference (AR4, AR5 eller AR6, GWP20 eller GWP100).

Note: Brug den præcise tabel, som din metode eller lovgivning foreskriver, da værdierne varierer på tværs af IPCC-rapporter og inklusionsvalg for feedbacks.

Udtrykket kombinerer kemisymbolet CO₂ (kuldioxid) og ordet ækvivalenter (fra latin aequivalens = “ligeværdig”), altså “mængder, der er ligeværdige med CO₂ i klimaeffekt”.

Almindelige skrivemåder og forkortelser:

• CO₂-ækvivalenter
• CO₂e (mest udbredt i rapportering)
• CO₂-ækv., CO₂e (unicode-subskrift)

• En produkt-LCA viser et klimaaftryk på 2,8 kg CO₂e pr. enhed.
• En virksomhed rapporterer 25.000 ton CO₂e i Scope 1, 5.000 ton i Scope 2 og 120.000 ton i Scope 3.
• Et fødevarelabel angiver 1,6 kg CO₂e pr. 100 g ost.
• Affaldsforbrænding: 1 ton blandet affald udleder fx 0,7-1,2 ton CO₂e afhængigt af sammensætning og energiudnyttelse.
• Landbrug: 1 ko udleder årligt metan svarende til flere ton CO₂e (beregnet via CH₄-GWP).
• Transport: En flyrejse kan opgøres til X kg CO₂e pr. passager inkl. ikke-CO₂-effekter, hvis metoden medregner disse.
• Kølemidler: Udlæk af 1 kg HFC-134a kan give ca. 1,3 ton CO₂e.

• Virksomhedsrapportering: GHG Protocol, CSRD/ESRS, CDP.
• Klimaøkonomi: CO₂-afgifter og prissætning i kr./ton CO₂e.
• Kvotesystemer: Flere ordninger (fx EU ETS) opgør tilladelser i ton CO₂e.
• Produktvurdering: LCA/EPD’er angiver CO₂e pr. funktionel enhed.
• Offentlige udbud: Klimakrav specificeres ofte i CO₂e per enhed eller pr. projekt.

• GWP (Global Warming Potential): Opvarmningspotentiale over en given tid (typisk 20 eller 100 år).
• GTP (Global Temperature change Potential): Alternativ metric, fokuserer på temperaturændring på et bestemt tidspunkt.
• GWP^*: Metode til at håndtere kortlivede gasser (som CH₄) mere retvisende for temperaturmål.
• Radiativ forcing: Fysisk mål for ubalance i Jordens energiregnskab.
• Scope 1-3: Kategorier for udledninger i virksomheders klimaregnskaber.

Begrebet udspringer af IPCC’s arbejde fra slutningen af 1980’erne og 1990’erne, hvor GWP blev introduceret for at kunne sammenligne gassers klimaeffekt. Kyoto-protokollen operationaliserede anvendelsen i international klimapolitik. Siden er GWP-tabellerne blevet revideret med ny videnskab (AR4, AR5, AR6), og praksis er gradvist opdateret i standarder og lovgivning.

• GWP100: Mest brugt i politik og rapportering. Afbalancerer kort- og langlivede effekter.
• GWP20: Vægter kortlivede gasser som metan højere; relevant, hvis nærtidens opvarmning prioriteres.

Eksempel: CH₄ har en væsentligt højere GWP₂₀ end GWP₁₀₀, hvilket kan ændre prioriteringer i klimaplaner.

• Tidshorisonten er et valg, ikke en naturkonstant; resultaterne afhænger heraf.
• Opdaterede faktorer: Brug konsekvent samme IPCC-version i hele regnskabet.
• Kortlivede vs. langlivede gasser: En samlet CO₂e-tal kan skjule vigtige forskelle i virkning over tid.
• Systemafgrænsning: LCA-resultater afhænger af, hvilke livscyklusfaser og effekter der medregnes.
• Ikke-CO₂-effekter: Fx højdeeffekter ved fly kan håndteres forskelligt på tværs af metoder.

• CO₂-ækvivalenter
• CO₂e
• CO₂-ækv.
• CO₂-pendanter (sjældent; ikke anbefalet)

• Gasspecifikke udledninger: Rapportering pr. gas uden omregning (kg CH₄, kg N₂O osv.).
• Fysiske mængder uden klimavægtning: “Ton gas” i stedet for “ton CO₂e”.
• Alternative metrics: GTP eller GWP^* frem for CO₂e baseret på GWP100.

1. Identificér relevante gasser (CO₂, CH₄, N₂O, HFC’er m.fl.).
2. Indsaml aktivitetsdata (fx liter diesel, kWh, kg kølemiddel, antal kreaturer).
3. Konverter til emissionsmængder pr. gas via emissionsfaktorer.
4. Vælg GWP-tabel (fx IPCC AR5, GWP100) og multiplicér pr. gas.
5. Summér til total CO₂e og dokumentér metode og kilder.

• “CO₂e er altid det samme tal”: Nej, det afhænger af GWP-version og tidshorisont.
• “CO₂e dækker alle miljøpåvirkninger”: Nej, det dækker kun klimarelateret opvarmning, ikke fx biodiversitet eller toksicitet.
• “CO₂e siger noget om temperatur i morgen”: Det er en integreret metrik, ikke en vejr- eller korttidsprognose.

CO₂-ækvivalenter gør klimakommunikation og -styring mere overskuelig. Uden en fælles måleenhed ville man skulle håndtere hver gas for sig og miste overblikket. Samtidig kræver korrekt brug, at man er tydelig om metodevalg og antagelser.

CO₂-ækvivalenter er en nøglemetrik i klimaarbejdet, der oversætter forskellige drivhusgassers opvarmningseffekt til én sammenlignelig enhed. Den bygger på GWP-vægte, som skal vælges og dokumenteres omhyggeligt. Rigtigt anvendt skaber CO₂e klarhed, sammenlignelighed og styrbarhed i klimaindsatsen.