Culpa betydning

I juraen betegner culpa det almindelige skyldgrundlag for at pålægge ansvar. Man taler ofte om culpaansvar (skyldansvar) i modsætning til objektivt ansvar (ansvar uden skyld). Culpa handler om, hvorvidt adfærden afveg fra en norm for forsvarlig opførsel, så skadevolders adfærd kan kritiseres.

• Erstatningsret uden for kontrakt (deliktsansvar): Culpa er hovedreglen for at pålægge erstatningsansvar ved person- og tingsskade, hvis handlingen var uagtsom.
• Kontraktsforhold: Culpa anvendes ved vurdering af misligholdelse, fx om en leverandør har udvist uagtsomhed i udførelsen.
• Førkontraktuel fase (culpa in contrahendo): Ansvar for uagtsom adfærd under forhandlinger, fx vildledende oplysninger.
• Strafferet: Culpa svarer til uagtsomhed som skyldform (modsætning: forsæt). Fx uagtsom forvoldelse af skade.

Culpa stammer fra latin og betyder “fejl, skyld, bebrejdelse”. Udtrykket kendes også fra vendingen mea culpa (“min skyld”), brugt både i kirkesproget og i almindelig tale. På dansk bruges ordet mest som juridisk fagterm, men også i dagligsprog i betydningen skyld.

• Adfærdsnormen: Vurderingen sker normalt ud fra, hvad en fornuftig og omhyggelig person ville have gjort i samme situation (tidligere omtalt som bonus pater familias).
• Uagtsomhedens grader: Skelnen mellem simpel uagtsomhed og grov uagtsomhed. Grov uagtsomhed kan få skærpede retsvirkninger (fx i forsikrings- og kontraktsforhold).
• Professionel standard: Professionelle bedømmes efter en faglig målestok, ofte strengere end lægmænds.
• Alders- og situationshensyn: Børn og unge bedømmes efter alder og udvikling; nød- og faresituationer kan mildne culpapåstanden.
• Egen skyld (skadelidtes medvirken): Kan føre til nedsættelse af erstatning ved delt culpa.
• Bevisbyrde: Udgangspunktet er, at den der gør ansvar gældende, skal bevise culpa; i særlige relationer kan der gælde formodninger eller omvendt bevisbyrde.
• Relaterede vilkår: For ansvar kræves typisk også årsagssammenhæng (kausalitet) og påregnelighed/adækvans, men disse elementer er adskilt fra selve culpa-vurderingen.

• Culpaansvar: Ansvar baseret på skyld/uagtsomhed.
• Culpareglen: Hovedsætningen om, at ansvar kræver culpa (medmindre der foreligger objektivt ansvar eller anden særlig hjemmel).
• Culpa in contrahendo: Uagtsomhed i forhandlingsfasen før kontrakt.
• Culpa i kontrakt vs. uden for kontrakt: Uagtsomhed ved henholdsvis misligholdelse og delikt.
• Dolus: Forsæt (bevidst skadeforvoldelse), kontrasteres ofte med culpa.
• Objektivt ansvar: Ansvar uden skyld; anvendes ved særlige risici.
• Grov uagtsomhed / simpel uagtsomhed: Uagtsomhedens intensitet.
• Hændeligt uheld og force majeure: Begreber der typisk udelukker culpa.

• “Skadevolder handlede culpøst ved at køre betydeligt over hastighedsgrænsen i tæt tåge.”
• “Sælger ifaldt culpa i kontrakt, fordi varen ikke var testet forsvarligt før levering.”
• “Under forhandlingerne gav virksomheden urigtige oplysninger; der kan derfor foreligge culpa in contrahendo.”
• “Lægen blev bedømt efter en skærpet culpa-norm for professionelle.”
• “Der var egen skyld, idet skadelidte ikke bar sikkerhedsudstyr; erstatningen nedsættes ved delt culpa.”
• “Fejlen var grov uagtsom, da sikkerhedsprocedurerne konsekvent blev ignoreret.”
• “Forsæt (dolus) forelå ikke; forholdet må bedømmes som culpa.”
• “Skaden var hændelig; der foreligger derfor ikke culpa.”
• “I daglig tale: ‘Det var min culpa’ = ‘Det var min skyld.’”

• Skyld, fejl, uagtsomhed, forsømmelse, ansvarspådragende adfærd, begrundet bebrejdelse, skyldansvar.
• Afledte former: culpøs (adjektiv), culpabilitet (skyldegnethed, sjældnere i dansk).

• Forsæt (dolus) - ikke et antonym i snæver forstand, men en anden skyldform.
• Hændeligt uheld - ingen culpa.
• Force majeure - ekstraordinær hindring uden for kontrol.
• Objektivt ansvar - ansvar uden skyld (konceptuelt modstykke til culpaansvar).

I romerretten distingverede man mellem dolus (forsæt) og culpa (uagtsomhed) og opererede med grader som culpa lata (grov), culpa levis (simpel) og culpa levissima. Via kanonisk ret og den europæiske retsvidenskab blev culpa-begrebet forankret i kontinentale retssystemer. I nordisk og dansk ret blev culpa den almindelige hovedregel for erstatningsansvar, mens objektivt ansvar kun indrømmedes for særlige risici. Den moderne udvikling har skærpet faglige standarder for professionelle og systematiseret vurderingen omkring risiko, påregnelighed og handlingsalternativer.

• Udtale: [ˈkulpa] (kul-pa).
• Ordklasse: Substantiv og fagterm; også adjektivisk afledning culpøs.
• Bøjning: Ofte ubøjet som fagterm; bestemte/former som “culpaen” forekommer, men man ser hyppigt sammensætninger som “culpaansvar”, “culpabedømmelse”.
• Stil: Formelt/juridisk; i almindelig tale bruges ofte dansk “skyld”/“fejl”.

• Uagtsomhed
• Forsæt (dolus)
• Objektivt ansvar
• Erstatningsret
• Culpa in contrahendo
• Egen skyld (medvirken)
• Mea culpa