Dårlig periode Krydsord

Vi fandt præcis ét ord med 3 bogstaver, der passer til 'Dårlig periode'.

1. Uår: Uår er et gammelt ord for et år med dårlige høstudbytter og hårde vilkår. I dag bruges det også generelt om et særligt dårligt år for økonomi, sundhed eller projekter. Det markerer en samlet, usædvanligt skuffende periode.

Til ledetråden 'Dårlig periode' fandt vi 2 passende ord på 5 bogstaver.

1. Krise: Krise betegner en kritisk, urolig eller belastende fase, hvor noget er truet, svigter eller kræver drastiske tiltag. Ordet bruges om økonomi, politik, organisationer og privatliv, fra finansmarkeder og leverancer til parforhold og helbred, når problemerne topper.

2. Tørke: Tørke er fravær af regn, men bruges ofte figurativt om mangelperioder. Det kan betyde kreative blokeringer, manglende scoringer i sport eller manglende ordrer i salg. Ordet antyder udtørring af ressourcer, tålmodighedsprøver og behov for nye kilder til fornyelse.

Til ledetråden 'Dårlig periode' fandt vi 3 passende ord på 6 bogstaver.

1. Dødtid: Dødtid er stille perioder uden produktivt indhold, hvor man venter på næste fase. I projekter, sport og arbejdsgange opleves det som spild og ineffektivitet. Overført kan dødtid dræne motivation, skabe rastløshed og gøre det sværere at genvinde momentum.

2. Nedtur: Nedtur er en uformel betegnelse for en dårlig periode med faldende resultater, skuffelser eller tristhed. Den bruges bredt om sport, økonomi, karriere og humør, når kurver peger nedad, heldet svigter, og overskuddet forsvinder i en kedelig spiral.

3. Urotid: Urotid beskriver en epoke med spændinger, demonstrationer, pludselige ændringer eller politisk tumult. Økonomier, markeder og institutioner kan være særligt sårbare. Som dårlig periode føles den ujævn, uforudsigelig og energikrævende, mens konflikter og ændringer slår huller i planer og resultater.

Følgende 5 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Dårlig periode'.

1. Formdyk: Formdyk er et kortere eller moderat fald i præstationer, ofte forbigående, men mærkbart. Det bruges i sport, eksamensperioder og kreative processer. Som dårlig periode lægger det pres på selvtilliden og kræver justering af intensitet, fokus og forventninger for at vende.

2. Kriseår: Kriseår betegner et kalenderår, der er særligt hårdt ramt af problemer, som 2008 for finans eller 2020 for pandemier. Ordet bruges også om interne organisationstemaer, når et helt år domineres af tab, forstyrrelser, reparationer og skuffende nøgletal.

3. Modgang: Modgang beskriver en periode, hvor tingene spænder imod, og udfordringerne hober sig op. Begrebet dækker alt fra uheldige forløb i hverdagen til hårde tider i virksomheder og projekter, hvor man må kæmpe for at holde målene i sigte.

4. Nedgang: Nedgang henviser til en periode med faldende niveauer i for eksempel indtjening, produktion, beskæftigelse eller trivsel. Ordet bruges i statistik, økonomi og virksomhedsdrift, men også i sport og kunst, når præstationer og kvalitet bevæger sig i uheldig retning.

5. Nødstid: Nødstid er en periode, hvor almindelige vilkår kollapser, og ekstraordinære foranstaltninger er nødvendige. Det kan skyldes naturkatastrofer, krig, økonomisk chok eller systemfejl. Ordet angiver alvor, afsavn og improvisation, mens man forsøger at stabilisere, sikre og bygge op igen.

Vi har samlet 9 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Dårlig periode'.

1. Dødvande: Dødvande betegner en fastlåst situation, hvor parter, projekter eller processer ikke kan skubbes videre. Billedet stammer fra sejladsens stillestående vand. Som dårlig periode betyder det, at intet rigtigt virker, og at kræfter bruges uden synligt udbytte eller fremdrift.

2. Idekrise: Idekrise er et forløb, hvor gode idéer udebliver, og retningen virker tåget. Kreative teams og ledelser oplever stagnation, når input tørrer ud. Som dårlig periode kræver det nye perspektiver, research, pauser og ofte samarbejde på tværs for at genfinde gnisten.

3. Krigstid: Krigstid betegner perioder med væbnet konflikt, hvor samfundet omstilles og begrænsninger dominerer. Civile og økonomier oplever afsavn, usikkerhed og tab. Ordet bruges også bredt som metafor for hårde, konfronterende forløb i politik, erhverv eller organisationer, der føles fjendtlige.

4. Krisetid: Krisetid beskriver en længerevarende periode præget af usikkerhed, nedgang og pres. Det kan gælde samfundsøkonomien, en branche, en virksomhed eller en familie. Forventninger til fremtiden svækkes, handlemuligheder indsnævres, og der træffes ofte vanskelige prioriteringer og sparebeslutninger.

5. Lavsæson: Lavsæson er perioden med lav efterspørgsel, mindre salg og færre gæster, typisk i turisme og detail. Den kan opleves som en dårlig periode med overskudskapacitet og pressede priser. Samtidig rummer den planlægningsrum til vedligehold, læring og produktfornyelse.

6. Lavvande: Lavvande er oprindeligt et tidevandsudtryk, men bruges billedligt om perioder med knaphed. Det kan være penge på kontoen, idéer i et team eller mål i en klub. Ordet indikerer midlertidigt underskud, manglende flow og behov for at stramme op.

7. Misvækst: Misvækst betyder ringe vækst, typisk i landbruget. Overført bruges det om utilstrækkelig udvikling i virksomheder, markeder eller kompetencer. Som dårlig periode er misvækst tegn på, at næring, rammer eller timing ikke er på plads, og at afkast bliver svagt.

8. Måltørke: Måltørke er sportens ord for en periode uden scoringer, ofte trods chancer. Billedligt dækker det også kreative eller kommercielle tørker, hvor resultater udebliver. Det er en frustrerende, dårlig periode, som kræver justeringer, tålmodighed og ofte en smule held.

9. Sørgetid: Sørgetid er den formelle eller kulturelt forventede periode for sorg og eftertanke. Den markerer respekt for tab og sætter rammer for tempo, ritualer og hensyn. Som dårlig periode indebærer den nedsat kapacitet og særligt behov for støtte og ro.

Til ledetråden 'Dårlig periode' fandt vi 11 passende ord på 9 bogstaver.

1. Afmatning: Afmatning er en periode, hvor tempo og efterspørgsel falder, og vækst aftager. Begrebet bruges især i økonomi og erhverv, men kan også beskrive projekter, markeder eller teams, der mister momentum, hvilket kræver tilpasning, prioritering og ofte mere forsigtighed i beslutninger.

2. Børskrise: Børskrise er en periode med kraftige kursfald, panik og lav likviditet på aktiemarkederne. Den påvirker opsparing, kapitalfremskaffelse og investeringer. Som dårlig periode kræver den risikostyring, tålmodighed og ofte balancering mellem tabsbegrænsning og langsigtet orientering mod kvalitet.

3. Formkrise: Formkrise betegner et længere dyk i præstation, energi eller kvalitet, typisk i sport, men også i karriere, kunst og studie. Den dårlige periode afsløres af svigtende nøgletal, usikkerhed og manglende flow. Genopretning kræver analyse, træning, restitution og realistiske delmål.

4. Jammerdal: Jammerdal, kendt fra salmetraditionen, beskriver verden som en lidelsens dal. Overført betegner det en længere, tung periode med klage, smerte og modgang. Ordet fungerer poetisk som billede på tilværelsens svære tider, hvor håbet prøves, men ikke helt forsvinder.

5. Krisefase: Krisefase betegner et bestemt trin i en større krise, ofte den akutte eller den kroniske. Det bruges i beredskab, medicin, psykologi og projektledelse. Ordet indikerer, at forløbet er tidsligt og kræver målrettede tiltag for netop den fase.

6. Pandemiår: Pandemiår er perioder, hvor smitte, restriktioner og sundhedspres sætter dagsordenen. Hverdagsliv, uddannelser og økonomi indrettes efter sygdomsbekæmpelse. Ordet bruges også overført om år, hvor en enkelt altoverskyggende udfordring styrer beslutninger og skaber langvarig usikkerhed og modgang.

7. Recession: Recession er en formel økonomisk nedgang med fald i BNP over flere kvartaler. Den indebærer typisk stigende arbejdsløshed, lavere investeringer og pressede husholdninger. Ordet bruges også bredere om projekter og sektorer, der krymper og kræver stram styring samt robuste planer.

8. Shitstorm: Shitstorm er en voldsom, ofte digital mediestorm mod personer, brands eller institutioner. Det er en koncentreret dårlig periode med massiv kritik, vrede og krænkede forventninger. Ordet peger på harmoniens brud, behovet for krisehåndtering og omdømmeopbygning efter hændelsen.

9. Stilstand: Stilstand er en fase, hvor bevægelse eller udvikling ophører. Det bruges om processer, forhandlinger, systemer og markeder, der ikke flytter sig. Stilstand føles ofte som en dårlig periode, fordi problemer ikke løses, og muligheder glider forbi uden udnyttelse.

10. Stormvejr: Stormvejr betyder hårdt vejr, men bruges ofte om kraftig kritik eller skandaler, der raser. For personer, virksomheder eller myndigheder markerer det en dårlig periode, hvor negative sager blæser op, troværdighed slides, og der kræves hurtige, kloge kommunikative manøvrer.

11. Ufredstid: Ufredstid er perioder præget af uro, trusler og konflikter, uden nødvendigvis at være fuld krig. Ordet dækker utrygge forhold, ustabilitet og brudte normer. Det signalerer en dårlig periode, hvor normal orden og tillid er svækket eller sat ud af kraft.

Vi har samlet 8 relevante ord med 10 bogstaver til ledetråden 'Dårlig periode'.

1. Boligkrise: Boligkrise betegner perioder med kollaps i priser, byggeaktivitet eller adgang til boliger. Den rammer både sælgere, købere og lejere. Overført taler man om boligkrise i organisationer, når plads, faciliteter eller hjemmearbejdsrammer ikke matcher behov og skaber ineffektivitet.

2. Depression: Depression betegner i økonomi en dyb og langvarig nedgang med kraftige fald i aktivitet og beskæftigelse. I psykologi er det en mental tilstand præget af vedvarende nedtrykthed. I begge betydninger handler det om en alvorlig, belastende periode med store konsekvenser.

3. Gældskrise: Gældskrise er en periode, hvor låntagere ikke kan servicere gæld bæredygtigt. Det gælder stater, virksomheder eller husholdninger. Kreditorer, renter og likviditet presser. Som dårlig periode kræver den forhandlinger, restruktureringer og stramme budgetter for at undgå kollaps.

4. Hungersnød: Hungersnød angiver ekstrem fødevaremangel over tid og er en af historiens hårdeste perioder. Overført fortæller ordet om massiv knaphed på ressourcer, muligheder eller succes. Det er en absolut nedgangsfortælling, hvor overlevelse og nødhjælp bliver centrale fokusområder.

5. Klimakrise: Klimakrise betegner den langvarige, eskalerende periode med globale klimaudfordringer. Den medfører ekstreme vejrhændelser, tab og tilpasningspres. Overført beskriver ordet også tilstande, hvor bæredygtighed, robusthed og omstilling er afgørende for at undgå forværring og sikre fremtidig modstandskraft.

6. Opbrudstid: Opbrudstid er en turbulent periode med store ændringer, hvor strukturer brydes op, og roller forskydes. Det kan være omstillinger i branchen, politiske brud eller organisatoriske fusioner. Som dårlig periode rummer den usikkerhed, konflikter og tab, men også mulighed for fornyelse.

7. Stagnation: Stagnation beskriver en periode uden fremskridt, hvor nøgletal, projekter eller kompetencer hverken forbedres eller forværres markant. I økonomi og organisationer kan det være særligt skadeligt, fordi muligheder forspildes. Ordet rummer både pause, træthed og risiko for efterfølgende tilbagegang.

8. Uroperiode: Uroperiode beskriver en fase med øget spænding, volatilitet og uforudsigelighed. I markeder, skoler, kvarterer eller teams skaber uro dårlig ro i maven og slår fejl i planlægning. Det er en belastende periode, hvor signaler er uklare, og risici stiger.

Vi har fundet disse 35 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Dårlig periode':

1. Energikrise: Energikrise er en periode med knaphed, prisstød eller usikkerhed på energiområderne. Den rammer husholdninger, industri og infrastruktur og tvinger til tilpasninger. Begrebet bruges også overført om udmattelse i teams eller personer, hvor energien ikke rækker til opgaverne.

2. Finanskrise: Finanskrise beskriver perioder med finansielle chok, bankproblemer, kreditklem og bratte kursfald. Det påvirker virksomheder, beskæftigelse og forbrugernes tillid. Overført bruges ordet om projekter, hvor finansiering tørrer ud. Fasen kræver ofte systemiske indgreb, robust risikostyring og langsigtet genopbygning.

3. Forfaldstid: Forfaldstid er en periode, hvor kvalitet, orden eller moral er i aftagende. Den bruges om bygninger, institutioner, kultur og normer. Det er en dårlig periode præget af forsømmelse og svækkelse, hvor vedligehold, reformer eller genopbygning bliver presserende og nødvendige.

4. Konflikttid: Konflikttid er en periode med sammenstød, strejker eller interne opgør. Den presser resultater, trivslen og tilliden. Begrebet bruges i arbejdsmarkedet, politik, familier og foreninger. Som dårlig periode kræver den mægling, klare aftaler og vilje til kompromis og reparation.

5. Nedgangstid: Nedgangstid betegner en længere epoke præget af fald i aktivitet, velstand eller kvalitet. Det kan være national økonomi, en sektor eller et lokalsamfund, der oplever færre muligheder, tiltagende pres, dårligere resultater og svindende ressourcer, ofte med afskedigelser eller lukninger.

6. Sorgperiode: Sorgperiode er et tidsrum efter tab, hvor man bearbejder smerte og fravær. Den kan være personlig, arbejdsmæssig eller kollektiv. Som dårlig periode handler den om at finde mening, balancere funktioner og langsomt genetablere stabilitet i hverdag og relationer.

7. Stagflation: Stagflation er en sjælden, vanskelig periode med høj inflation og lav vækst samtidigt. Politisk er det et dilemma, fordi værktøjer mod inflation kan forværre nedgangen. Begrebet bruges også billedligt om organisationer, der både oplever stigende omkostninger og faldende output.

8. Dvaleperiode: Dvaleperiode er en hvile- eller nedlukningsfase, hvor aktivitet bevidst sænkes. I naturen beskytter den mod hårde vilkår; i erhverv markerer den afventning. Som dårlig periode føles den fattig på bevægelse, kræver tålmodighed og nøje valg af tidspunkt for genstart.

9. Kriseperiode: Kriseperiode angiver et afgrænset tidsrum med alvorlige problemer eller forstyrrelser. Det kan være en akut fase eller en sejlivet, bølgende tilstand. Termen bruges i økonomi, sundhed, politik, projekter og privatliv, når normale strukturer ikke fungerer stabilt.

10. Omdømmekrise: Omdømmekrise er en periode, hvor et brand eller en person står i dårligt lys. Pressen, sociale medier og kunder reagerer kritisk. Som dårlig periode kræver den klar kommunikation, handling, genopretning af tillid og konsistens over tid, før billedet vender.

11. Prøvelsestid: Prøvelsestid betegner en periode, hvor modstand og usikkerhed tester styrke, karakter og sammenhold. Den bruges i tro, sport, karriere og familieliv. Som dårlig periode handler den om at holde ud, lære af pres og komme mere afklaret ud bagefter.

12. Spareperiode: Spareperiode betegner et tidsrum med bevidst stram økonomi, budgetnedskæringer og afkald. Den bruges om husholdninger, organisationer og stater. Som dårlig periode opleves den som knaphed på midler, færre initiativer og hårde prioriteringer, men også som mulighed for effektivisering.

13. Tillidskrise: Tillidskrise er en periode, hvor troværdighed og tiltro smuldrer, for eksempel til ledelser, institutioner eller brands. Den øger usikkerhed og konflikter. Som dårlig periode kræver den åbenhed, konsekvent adfærd, ansvarstagen og tid, før relationer og legitimitet genopbygges.

14. Tørkeperiode: Tørkeperiode er et sammenhængende tidsrum med mangel på nedbør, eller billedligt mangel på resultater. I landbrug og vandforsyning er det kritisk. Overført bruges det om mål, idéer eller kunder, der udebliver, og hvor man må ændre strategi eller vaner.

15. Arbejdsløshed: Arbejdsløshed er en periode uden arbejde for den enkelte og et tegn på svaghed i økonomien. Langvarig arbejdsløshed forværres af kompetenceudtynding og social belastning. Som dårlig periode kræver den opkvalificering, netværk, støtte og målrettede politiske indsatser for at vende udviklingen.

16. Inflationstid: Inflationstid angiver perioder med prisstigninger, der udhuler købekraften. Husholdninger strammer op, og virksomheder justerer. Overført kan det beskrive omkostningspres i projekter, hvor budgetter sprænges. Det er en dårlig periode, som kræver prioritering, effektivisering og klare forventningsafstemninger.

17. Lavkonjunktur: Lavkonjunktur er en økonomisk fase med lav vækst, højere arbejdsløshed og svagere efterspørgsel. Virksomheder oplever færre ordrer, og forbrugere holder igen. Som billede bruges ordet også om enhver situation, hvor energien, lysten eller udviklingen midlertidigt er gået i stå.

18. Skadesperiode: Skadesperiode er tiden, hvor en skade begrænser deltagelse eller performance. I sport betyder det pauser, genoptræning og risiko for formtab. Overført dækker det organisationer, hvor nøglefunktioner er nede, og man må omfordele opgaver og ressourcer under pressede vilkår.

19. Ørkenvandring: Ørkenvandring beskriver en lang, sej og udmattende periode uden synlige resultater. Det bruges om sportsklubber, virksomheder, karrierer eller projekter, der bevæger sig gennem trange kår. Metaforen fremhæver monoton strabadsering, tynd næring og svag udsigt til hurtige gennembrud.

20. Besættelsestid: Besættelsestid refererer historisk til perioden 1940-45 i Danmark, men bruges også generelt om tid under fremmed kontrol. Det er et billede på knaphed, frygt og kompromiser. Som dårlig periode fremhæver ordet indskrænkede friheder, modstand og svære moralske valg.

21. Problemperiode: Problemperiode er en generel betegnelse for en tid domineret af udfordringer, fejl eller forstyrrelser. Den bruges, når årsagerne kan være sammensatte. Som dårlig periode er fokus på diagnosticering, prioritering og stabilisering, før man kan genoptage ambitioner og udvikling.

22. Sygdomsperiode: Sygdomsperiode betegner en fase, hvor helbredet er svækket, behandlingsforløb pågår, eller funktionsevnen er begrænset. Det er en vanskelig tid med usikkerheder, afsavn og tilpasninger. Overført kan det bruges om systemer og organisationer, der fungerer dårligere og kræver reparation.

23. Forringelsestid: Forringelsestid er en periode, hvor kvalitet, standarder eller service systematisk bliver ringere. Det kan skyldes besparelser, slid eller fejlprioriteringer. Som dårlig periode kræver den målbarhed, geninvesteringer og kulturarbejde for at genoprette tillid og tilfredshed.

24. Forsyningskrise: Forsyningskrise er en periode, hvor nødvendige varer, komponenter eller ressourcer ikke når frem. Den rammer produktion, forbrugere og logistik. Som dårlig periode betyder den stop i linjer, dyrere alternativer og behov for redesign, substitution og bedre risikospredning.

25. Lockdownperiode: Lockdownperiode er tiden med nedlukning af aktiviteter, skoler, kultur og handel. Den medfører tab, usikkerhed og behov for digitale nødspor. Ordet bruges også metaforisk om fuld stopklods i processer, hvor man ikke kan komme videre uden eksterne beslutninger.

26. Skriveblokering: Skriveblokering er en langstrakt vanskelighed ved at producere tekst, selv med viden og mål. Den opleves som kreativ tørke med selvkritik og tvivl. Overført bruges den om beslutningsblokeringer i organisationer, hvor output forsvinder trods presserende behov for levering.

27. Svaghedsperiode: Svaghedsperiode er en fase med lav modstandskraft eller nedsat ydeevne. Den bruges om helbred, psyke, markeder og organisationer. Som dårlig periode er den sårbar over for chok og kræver beskyttelse, støtte og gradvis opbygning af kapacitet, før tempoet kan øges.

28. Karantæneperiode: Karantæneperiode er den afgrænsede tid med isolation for at forhindre smitte. Den er ofte belastende for trivsel, logistik og økonomi. Overført bruges den om projekter i midlertidig afkobling, hvor interessenter afventer klarhed, og tempo og samarbejde er sat på pause.

29. Vinterdepression: Vinterdepression er en sæsonbetinget depressiv tilstand med lavt energiniveau og nedtrykthed. Den opleves som en personlig dårlig periode, der påvirker arbejde, læring og relationer. Overført bruges begrebet om miljøer, hvor mørke perioder sænker humør, kreativitet og produktivitet.

30. Afviklingsperiode: Afviklingsperiode er tiden, hvor man lukker ned, afvikler aktiver eller udfaser aktiviteter, ofte efter svigt. Den opleves som en dårlig periode med tab og afkobling. Overført bruges den om relationer og projekter, der afsluttes gradvist for at begrænse skade.

31. Legitimitetskrise: Legitimitetskrise betegner en tid, hvor autoriteters ret til at lede eller beslutte bestrides. Det ses i politik, organisationer og foreninger. Som dårlig periode skaber den lammelse, modstand og risiko for splittelse, indtil der opnås reform, fornyet mandat eller udskiftning.

32. Underskudsperiode: Underskudsperiode er en tid, hvor udgifter overstiger indtægter, eller energiforbrug overstiger overskud. I virksomheder, foreninger og husholdninger betyder det pres på likviditet, prioriteringer og afkald. Det er en dårlig periode, hvor stabilisering, effektivisering og finansiel disciplin bliver afgørende.

33. Massearbejdsløshed: Massearbejdsløshed er en særlig hård periode, hvor store dele af arbejdsstyrken står uden job. Konsekvenserne er dybe: lavere efterspørgsel, pres på velfærd og tab af håb. Den kræver omfattende stimuleringspakker, uddannelsestiltag og strukturelle reformer for varig bedring.

34. Tilbagefaldsperiode: Tilbagefaldsperiode er en tid, hvor fremskridt forsvinder, og gamle problemer vender tilbage. Den bruges om terapi, sundhed, afhængighed, men også projekter og markeder. Som dårlig periode kræver den hurtig genopretning, justerede strategier og læring fra tidligere fejltrin.

35. Undtagelsestilstand: Undtagelsestilstand er en juridisk og politisk ramme i kriser, hvor friheder kan begrænses for at genoprette orden. Den markerer en dårlig periode med alvorlige trusler. Overført bruges ordet om situationer, hvor normale regler suspenderes for at håndtere nød.

Vi håber, at du fandt præcis det, du ledte efter blandt de 74 forslag i vores oversigt over løsningsmuligheder til "Dårlig periode". Hvis ikke, kan listen forhåbentlig give dig idéer til synonymer, varianter eller alternative ord, der passer bedre ind i dit krydsord.

Husk at kigge på antal bogstaver og de krydsende bogstaver i dit puslespil - nogle gange er det små afvigelser i bøjning eller regionalt ordvalg, der afgør den korrekte løsning. Har du brug for hjælp til at afgrænse mulighederne, er du altid velkommen til at skrive en kommentar eller kontakte os med detaljerne fra dit felt.

Du kan finde mange flere krydsordsløsninger og inspiration på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores lister og artikler, så vend gerne tilbage, hvis du arbejder med et nyt tema eller en ny ledetråd.

God fornøjelse med krydsordene - og held og lykke med at finde den helt rigtige løsning!