Dagmarkors betydning
Et dagmarkors er et dansk korsformet smykke - oftest et lille halsvedhæng - der er udformet efter et middelalderligt, byzantinsk relikviekors fundet i 1600-tallet i St
Bendts Kirke i Ringsted, i en grav traditionelt knyttet til dronning Dagmar (død 1212). I dag bruges dagmarkorset bredt som dåbs- og konfirmationsgave samt som kulturelt og religiøst symbol.
Betydning og brug
Ordet “dagmarkors” betegner både det historiske originalkors og de mange senere smykker, der gengiver eller fortolker dets form og ikonografi. I almindelig sprogbrug sigter ordet næsten altid til et halskors med dagmar-motiv.
- Religiøst: Et kristent kors, ofte båret som tros- og beskyttelsessymbol.
- Kulturelt: Et udbredt dansk traditionstegn og slægtssmykke, der gives ved overgangsritualer (dåb, konfirmation, bryllup).
- Æstetisk: Et smykke i guld eller sølv, hyppigt med emaljedekoration, båret af både børn og voksne.
Form, ikonografi og materialer
Dagmarkorset er typisk et lille, kompakt kors i byzantinsk stil. Originalen er et såkaldt enkolpion (et relikviekors, som oprindeligt kunne åbnes og indeholde en relikvie). Moderne udgaver er normalt lukkede vedhæng.
- Motiver: Den korsfæstede Kristus eller Kristus som verdenshersker på den ene side; Jomfru Maria og/eller helgener på den anden side. Græske indskrifter forekommer på mange udgaver.
- Materialer: 14-18 kt guld eller sterlingsølv; emalje i forskellige farver (typisk rød, blå, hvid eller sort). Nogle er uden emalje med kun gravering.
- Størrelse: Ofte 15-25 mm i højden som børnesmykke, større til voksne. Variationen afhænger af producent og stil.
Etymologi
“Dagmarkors” er en sammensætning af Dagmar (efter dronning Dagmar) og kors (fra oldnordisk kors, i sidste ende fra latin crux “kors”).
Historisk baggrund
Originalen, som dagmarkorset bygger på, er et byzantinsk relikviekors fra 1100-1200-tallet. Det blev fremdraget i 1683 ved åbningen af kongegravene i St. Bendts Kirke i Ringsted og er siden blevet forbundet med dronning Dagmar, Valdemar Sejrs første dronning. Faglig debat har peget på, at korset også kan have tilhørt en anden højadelig kvinde begravet samme sted; tilknytningen til Dagmar er dog blevet stående i traditionen.
Fra 1800-tallets nationalromantik og frem blev motivet et folkeligt og nationalt klenodie, og smykket spredte sig i mange varianter via danske guldsmede. Originalen opbevares i dag på Nationalmuseet i København.
Eksempler på brug
- “Hun fik et dagmarkors i dåbsgave fra bedsteforældrene.”
- “Mit dagmarkors er i 18 karat guld med rød emalje.”
- “Han bar sin oldemors dagmarkors til konfirmationen.”
- “Butikken har både små og store dagmarkors i sølv.”
- “Dagmarkorset er et klassisk valg som gave til navngivning.”
- “Museets kopi ligger tæt på originalens farver og detaljer.”
- “Hun foretrækker et enkelt dagmarkors uden emalje.”
- “Historien om dagmarkorset knytter Danmark til Byzans.”
- “Smykkeskrinet rummede et arvet dagmarkors fra 1920’erne.”
- “De valgte et dagmarkors med kort kæde til barnet.”
Synonymer og beslægtede ord
- Synonymer/varianter: dagmarkorset (bestemt form), Dagmar-kors (bindestregsform).
- Beslægtede ord: korsvedhæng, halskors, korssmykke, relikviekors, enkolpion.
- Afledninger: dagmarkors i guld/sølv, dagmarkors med emalje.
Antonymer og kontraster
Der findes ikke egentlige antonymer til “dagmarkors”, da ordet betegner en specifik genstandstype. Kontraster i brug kan være:
- Neutrale/ikke-religiøse vedhæng (fx hjerte, stjerne, medaljon).
- Andre religiøse symboler (fx anker, due) som alternative motiver.
Variationer og anvendelse
| Variant | Materiale | Udførelse | Typisk anledning |
|---|---|---|---|
| Klassisk med emalje | 14/18 kt guld | Front og bagside med figurer og farvet emalje | Dåb, konfirmation, runde fødselsdage |
| Enkel uden emalje | Sølv | Graverede konturer, poleret overflade | Hverdagsbrug, konfirmation |
| Miniudgave | Guld eller sølv | Reduceret størrelse til børn | Dåb/navngivning |
| Museumskopi | Ædelt metal | Nær rekonstruktion af originalt enkolpion | Samler- og kulturhistorisk interesse |
Religiøs og kulturel symbolik
- Kristen symbolik: Korset peger på Jesu lidelse, død og opstandelse; helgen- og Mariatemaer understreger forbøn og beskyttelse.
- National/kulturel symbolik: Forbindes med dansk middelalder, kongehistorie og folkelig fromhed; ofte arvegods i familier.
Fremstilling og stiltræk
Inspirationen er byzantinsk, ofte med emaljeteknikker i stil med cloisonné, stiliserede figurer og korte græske indskrifter. Nutidige udgaver varierer fra helt enkle til rigt emaljerede fortolkninger; de fleste er ikke-funktionelle (kan ikke åbnes) i modsætning til det oprindelige relikviekors.
Vedligeholdelse
- Rengør guld og sølv skånsomt med mild sæbe og blød klud; undgå hårde kemikalier.
- Skån emalje for slag og store temperaturudsving.
- Opbevar adskilt fra andre smykker for at undgå ridser.
Relaterede emner og steder
- St. Bendts Kirke, Ringsted - kongegravkirken, hvor originalen blev fremdraget.
- Nationalmuseet, København - opbevaring og udstilling af originalt dagmarkors.
- Byzans og enkolpia - baggrunden for relikviekors i middelalderen.
Kort ordbogsopslag
dagmarkors (substantiv, intetkøn). Bøjning: et dagmarkors, dagmarkorset, flere dagmarkors/dagmarkors. Betydning: et korsformet smykke efter et middelalderligt forbillede forbundet med dronning Dagmar; bruges især som halsvedhæng ved religiøse og familiære mærkedage.