Damer Krydsord

Vi fandt præcis ét ord med 2 bogstaver, der passer til 'Damer'.

1. Wc: Internationalt toiletskilt. I danske miljøer kan “Damer” på skilt pege mod et WC for kvinder. Bruges i korthed på vejvisning, plantegninger og dørplader. Kan derfor fungere som krydsordsløsning med skiltning som betydningsnøgle.

Vi præsenterer her 10 ord med 5 bogstaver, der kan bruges til 'Damer'.

1. Ammer: Kvinder der ammer andres spædbørn, professionelt eller familiært. Kendt fra historien, især i overklassen. Social og omsorgsmæssig funktion. Løsningen binder ‘damer’ til moderlig omsorg i en specifik, historisk arbejdsrolle.

2. Brude: Kvinder på deres bryllupsdag eller i forbindelse med vielsen. Symboliserer overgang, tradition og ceremoni. Figurerer i folkelige skikke, ritualer og sange. Brugt i presse og kulturstoffet omkring bryllupper, kjoler og festforberedelser.

3. Døtre: Kvinder set i forhold til deres forældre. Slægtskabsbetegnelse med fokus på generation og relation. Kan bruges litterært eller i mytologi om “døtre af”. Forekommer i juridiske arveregler og i kulturarv, sagn og navneskikke.

4. Enker: Kvinder hvis ægtefælle er død. Juridisk og social betegnelse med historiske rettigheder og pligter. Forekommer i slægtsforskning, kirkebøger og arveret. I kultur og litteratur er “enkens” rolle ofte centralt tematiseret med sorg og selvstændighed.

5. Fruer: Høflig, lettere formel betegnelse for voksne kvinder, ofte med et strejf af respekt eller borgerlighed. Kendes fra tiltaleformer og ældre sprogbrug. Vækker associationer til “fruer og herrer”. Kan antyde gifte kvinder eller et højere socialt lag.

6. Koner: Flertal af “kone”, der typisk betyder hustru, men bruges også mere generelt om kvinder i talesprog. Nuancen kan virke jordnær eller grov alt efter sammenhæng. Forekommer i sammensætninger som bondekoner, vaskekoner.

7. Muser: Inspirationens gudinder i græsk mytologi. Anvendes bredt om kvinder, der inspirerer kunstnere og tænkere. Symbol for skaberkraft og idealiseret kvindelighed. Optræder i kunsthistorie, litteratur og filosofi. Bærer æstetisk og åndelig betydning.

8. Mødre: Kvinder der har børn. Anvendes i familie-, velfærds- og sundhedskontekster. Nuancer som enlige mødre, plejemødre, adoptivmødre. Symbolsk for omsorg og ophav. Ses i samfundsdebat og forskning om forældreskab, barsel, arbejdsliv og omsorgsopgaver.

9. Piger: Ordet betyder egentlig “unge kvinder” eller “flicker”, men bruges ofte bredere om kvinder i daglig tale. Kan være kærligt, uformelt eller kollegialt, men også opfattes nedtonende om voksne. Ses i sportsnavne: pigefodbold, pigekor.

10. Tøser: Uformelt slang for piger/kvinder. Kan være kærligt og internt, men også lyde nedladende afhængigt af tone og kontekst. Bruges i udtryk som “tøsefnidder” og “tøseaften”. Forekommer i populærkultur og reklame med henvendelse til unge kvinder.

Her er 10 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Damer' i dit krydsord.

1. Divaer: Kunstneriske stjerner, ofte sangerinder, med stærk udstråling og autoritet. Kan betegne krævende eller flamboyante kvinder. Brugt i musik-, teater- og modeverdenen. Metaforisk om damer med stor gennemslagskraft. Bærer glamour og temperament.

2. Furier: Hævnens gudinder i romersk mytologi. I dag metaforisk om rasende eller ubønhørlige kvinder. Et dramatisk, litterært præget ord. Bruges i kritik og spids formulering om kompromisløs retfærdighedssøgen eller udbrud af retorisk vrede.

3. Hunkøn: Biologisk og grammatisk kategori. Som løsning kobler det “damer” til kønsopdelingen, både i natur og sprog. Bruges i biologi (hunner/haner) og i grammatik. Et overbegreb, der rammer damer som hørende til hunkønnet.

4. Hunner: Biologisk term for det feminine køn hos dyr. Metaforisk kan “damer” i naturhistorisk sammenhæng pege på hunner. Anvendes i zoologi, avl og etologi. I overført sprogbrug kan det udvide ledetråden fra mennesker til dyreriget.

5. Niecer: Kvinder set som ens søskendes døtre. Slægtsbetegnelse der forekommer i arveret, familiefester og slægtsforskning. Bruges i beskrivelser af familieforpligtelser og relationer. Ordet angiver generation og familiebånd snarere end social rolle.

6. Nonner: Kvinder i klosterlig livsform, bundet af religiøse løfter. Forekommer i katolske og ortodokse traditioner. Kulturhistorisk fyldt med symbolik om askese, tjeneste og bøn. ‘Damer’ peger her på en åndelig, fællesskabsbaseret identitet.

7. Norner: Skæbnegudinder i nordisk mytologi, som væver menneskers livstråde. Symbol på uafvendelighed, tid og bestemmelse. Bruges i litterære, historiske og kulturhistoriske sammenhænge. Metaforisk om kvinder, der ‘sætter kursen’ eller har afgørende indflydelse.

8. Nymfer: Kvindelige naturvæsner i klassisk mytologi, forbundet med kilder, skove og bjerge. Symboliserer ynde, ungdom og naturens kraft. Optræder i billedkunst og poesi. Bruges også figurativt om lette, spirende feminine udtryk og skønhedsidealer.

9. Søstre: Flertal af søster. Kvinder i indbyrdes søskendeforhold, men også om medsøstre i ordener, organisationer eller solidaritetsfællesskaber. Bruges symbolsk i “søstersind”, feminisme og fagforening. I religiøse sammenhænge også om nonner som ordenssøstre.

10. Tanter: Kvinder, der er søstre til ens forældre, eller bruges uformelt om nær veninde af familien. Hyppig i familiesammenhænge, børnefortællinger og minder. Bærer både affektiv og slægtslig betydning. Kan også bruges kærligt om ældre kvinder i omgangskredsen.

Vi har fundet 7 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med 'Damer'.

1. Friller: Historisk betegnelse for en ikke-ægteskabelig kvindelig partner, ofte til en adelsmand. Kendes fra sagaer, slægtslister og lovstof. Løsningen knytter ‘damer’ til ekstramaritale relationer og social orden i fortiden.

2. Gracier: Skønhedens og yndens gudinder fra antikken. Billedsprog for elegance og harmoni. Bruges kunsthistorisk om motiver og i omtale af kvinder med særlig ynde. Litterært ord med positiv æstetisk konnotation, ofte i højt stilregister.

3. Harpyer: Mytologiske væsner med kvindehoveder. Ofte brugt nedsættende om skarpe, plagsomme eller bidske kvinder i ældre tekster. Et dramatisk, billedrigt ord. Kan anvendes ironisk i kulturkritik eller satire om socialt magtspil.

4. Heksene: Kvinder associeret med magi eller folketro, historisk forfulgt. Bruges moderne om alternative praksisser eller som skældsord. Rigt kulturelt motiv. Forbinder ‘damer’ til mytisk, social og feministisk diskussion om magt og marginalisering.

5. Kusiner: Kvinder set som ens fætre/kusiners pendanter i samme generation. Slægtslig og social betegnelse. Forekommer i familiefester, arveforhold og netværk. Løsningen peger ‘damer’ mod familierelaterede kategorier på tværs af grene.

6. Kvinder: Det mest direkte synonym til “damer”. Bruges om voksne personer af hunkøn i almindelig, neutral stil. Ses i udtryk som “kvinder og mænd”. Dækker både sociale, biologiske og kulturelle betydninger. Hyppigt mål for kønsspecifik statistik, sport og politik.

7. Sirener: Mytologiske kvindeskikkelser, hvis sang forfører søfolk. Symbol på tiltrækning og fare. I moderne sprog om forførende damer eller kraftig lokketone. Også teknisk om alarmsirener, men ordets feminine myte bærer gennem i kultur og retorik.

Følgende 11 ord med 8 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Damer'.

1. Amazoner: Mytiske krigerkvinder, ofte brugt om stærke, selvstændige damer. I moderne brug også om kvinder på jagtridning i særlig saddel. Kulturikon for fysisk og mental styrke, autonomi og modstand mod patriarkalske strukturer.

2. Damekort: Kortspillets “dame”, svarende til dronning. Forekommer i poker, bridge og kabaler. Udbredt i vendinger som “par i damer” eller “dametræk”. Løsningen kobler ‘damer’ direkte til kortspillets ikonografi og sandsynlighedsregning.

3. Frøkener: Ældre, høflig betegnelse for unge, ugifte kvinder. Nu noget forældet, men lever i faste vendinger og i historiske eller formelle sammenhænge. Kan signalere etikette, dannelse og borgerlig kultur. Forekommer i papirformularer og høflighedsfraser.

4. Gudinder: Kvindelige gudeskikkelser i mytologi og religion. Symboliserer aspekter som kærlighed, krig, frugtbarhed og visdom. Optræder i kunst, ritualer og filosofi. Løsningen løfter ‘damer’ til en åndelig, arketypisk kategori.

5. Hofdamer: Kvinder knyttet til et hof, ofte som ledsagere eller ceremonielle assistenter. Forekommer i monarkiets traditioner, historiske beretninger og ceremoniel. Løsningen binder ‘damer’ til et formelt, aristokratisk miljø og funktion.

6. Husfruer: Gammeldags betegnelse for gifte kvinder med ansvar for husholdning og repræsentation. Optræder i herregårdsmiljøer og borgerlige hjem. Symbol på hjemmets synlige indehaver. Forbinder ‘damer’ til domesticitet og social status.

7. Hustruer: Formel betegnelse for gifte kvinder. Juridisk og familiær kontekst, modstykke til ægtemænd. Ordet bærer typisk institutions- og slægtskabsbetydning snarere end social eller aldersmæssig. Bruges i historiske tekster, kirkebøger og officielle dokumenter.

8. Jomfruer: Betegnelse med fokus på ugifthed og/eller seksuel uerfarenhed, især historisk og religiøst. Forekommer i myter, helgenlegender og kunst, fx “jomfru Maria”. Bruges også geografisk og botanisk i navne og metaforer. Stilistisk arkaisk eller højtidelig.

9. Madammer: Talesproglig, ofte farverig betegnelse for kvinder, nogle gange med antydning af myndighed, rummelighed eller driftighed. Kan også bruges om bordelmutter i ældre tekster. Farvet af miljø, ironi og stil. Forekommer i litteratur og folkelig tale.

10. Sybiller: Kvindelige orakler fra antikken. Kendt fra kunst og litteratur som symbol på profeti og indsigt. Løsningen peger ‘damer’ mod spådom, religion og kulturhistorie. Et højlitterært ord med klassisk resonans.

11. Veninder: Kvinder i et venskabsforhold til hinanden. Hverdagsnær, relationel betegnelse med social tone. Forekommer i beskrivelser af netværk, fritid og støttefællesskaber. Kendes fra udtryk som venindetur, venindebog, venindehygge og venindekreds.

Disse 13 ord på 9 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Damer'.

1. Blondiner: Kvinder med lyst hår, ofte brugt stereotypt i humor og kultur. Markerede typeroller i medier. Løsningen viser ‘damer’ gennem udseende-kategori. Kan optræde i mode, film og anekdoter – med bevidsthed om stereotype faldgruber.

2. Brunetter: Kvinder med mørkt hår. Omtales i mode, skønhed og populærkultur parallelt med blondiner. Anvendes i beskrivelser af typer, styling og roller. Forbinder ‘damer’ med æstetiske kategorier og kulturelle forestillinger om udseende.

3. Enkefruer: Høflig tiltale for enker, ofte med social nuance fra ældre borgerligt sprog. Ses i slægtsbøger og historiske dokumenter. Løsningen binder ‘damer’ til civilstand med respektfuld, tidsfarvet betoning af titel og tiltale.

4. Grevinder: Adelig titel for kvinder på greveniveau. Forekommer i europæisk adelshistorie, herregårdskultur og genealogiske værker. Bruges i litteratur til at karakterisere status og etikette. Kan figurere symbolsk om sofistikerede eller magtfulde damer.

5. Kvindekøn: Samlende betegnelse for kvinder som kønsgruppe. Bruges i samfundsdebat, medicin og statistik. Indikerer biologiske, sociale og kulturelle dimensioner. Kan forekomme i historiske analyser om kønsroller, rettigheder og repræsentation.

6. Kvindfolk: Gammeldags, folkelig betegnelse for kvinder. Kan være kærligt eller fortegnet afhængigt af tone. Kendes fra litteratur, dialekt og humor. Bærer præg af miljø og klasse. Anvendes ironisk i moderne sammenhæng for tidskolorit.

7. Kællinger: Nedsættende, groft ord for kvinder. Forekommer i ældre litteratur og råt talesprog. Bruges i satire eller som social markør, men regnes uegnet i neutral stil. Kan i krydsord fungere som stilistisk skarp afkodning af ‘damer’.

8. Modedamer: Kvinder med stærk interesse for mode eller tilknytning til modebranchen. Ses i magasinverden, showrooms og catwalks. Forbinder ‘damer’ til trend, stil og forbrugskultur. Bruges i presse og reklame som karakteristik.

9. Oldemødre: Kvinder, der er bedsteforældres mødre. Betonar generationer og familiearv. Forekommer i stamtræer, erindringer og kulturarv. Forbinder ‘damer’ til lange slægtsforløb og historisk hukommelse i familien.

10. Skønheder: Flertalsform for smukke kvinder. Værdisættende og æstetisk betonet. Brugt i presse, mode og kunst. Metaforisk om ‘damer’ som idealbilleder. Kan have både poetisk og populærkulturel klang, alt efter kontekst og stil.

11. Stuepiger: Kvinder ansat i husholdning til indendørs arbejde, især historisk på herregårde og hoteller. Rolle i tjenestestanden. Forbinder ‘damer’ til klassesamfund og arbejdsliv i fortiden. Ses i periodedramaer og historiske beskrivelser.

12. Valkyrier: Nordiske mytologiske krigerkvinder, der udvælger faldne til Valhal. Repræsenterer styrke, skæbne og kamp. Bruges i moderne kultur som ikon for handlekraftige kvinder. Metaforisk om kompromisløse eller magtfulde damer i ledelse eller kunst.

13. Værtinder: Kvinder der er værter for gæster ved arrangementer eller i hjemmet. Også professionel rolle i branchen. Forbinder ‘damer’ til gæstfrihed, etikette og eventafvikling. Brugt i presse, opskrifter og selskabsliv.

Vi har fundet 11 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med 'Damer'.

1. Abbedisser: Kvindelige ledere af klostre. Religionshistorisk rolle med autoritet og forvaltning. Bruges i beskrivelser af klosterkultur og kvindelig ledelse i kirkelige institutioner. Forbinder ‘damer’ til styrende religiøse embeder.

2. Alenemødre: Kvinder, der opfostrer børn uden partner i husstanden. Sociologisk og politisk relevant kategori. Forbinder ‘damer’ til velfærd, bolig og arbejdsmarkedsforhold. Hyppigt omtalt i familiepolitik, støtteordninger og ligestillingsdebat.

3. Barnepiger: Kvinder der passer børn, ofte ansat privat. Historisk udbredt i middel- og overklassefamilier. Forbinder ‘damer’ til omsorgsarbejde og opdragelse. Optræder i romaner, erindringer og moderne hverdagsliv som babysittere og au pair.

4. Baronesser: Kvindelige bærere af baronititel, adeligt lag. Historisk-social kontekst med herregårde, rang og genealogier. Optræder i romaner, slægtslister og historiske kilder. Metaforisk kan betegnelsen bruges om forfinede eller privilegerede damer i selskabsliv.

5. Dambrikker: Brikker i spillet dam (checkers). Når brikkerne ‘krones’, kaldes de ofte “damer”. Ledetråden kan pege på selve spillebrikkerne eller spillet. Bruges i leksika, spalteopgaver og klassiske familiespil. Metaforisk om taktiske bevægelser.

6. Dametoilet: Skiltemæssig og praktisk betegnelse for toiletter for kvinder. I bygninger står “Damer” ofte som henvisning hertil. Knyttet til wayfinding, offentlige rum og kønsopdelte faciliteter. Kendt fra piktogrammer, skilte og serviceinformation.

7. Dronninger: Kvindelige monarker eller kongelige hustruer. Stærk symbolik, historie og ceremoniel. Bruges også metaphorisk om dominerende kvinder. I skak er dronningen den stærkeste brik. I kortspil svarer dronning til damekort; plural kan syne ‘damer’ i spil.

8. Jordemødre: Professionelle fødselshjælpere. I Danmark et autoriseret sundhedsfag. Stor kulturel og historisk betydning for kvinders sundhed. Løsningen knytter ‘damer’ til et kvindedrevent fag med stærk tradition og ansvar i fødselsvæsenet.

9. Plejemødre: Kvinder, der midlertidigt tager sig af børn via plejeforhold. Offentligt reguleret. Forbinder ‘damer’ til omsorg, social indsats og familieret. Optræder i sagsbehandling, presse og samfundsdebat om børns trivsel.

10. Prinsesser: Kvindelige medlemmer af kongehuse. Bærer kulturelle og eventyrlige konnotationer. Bruges også figurativt om forkælede eller glamourøse kvinder. Forekommer i børnelitteratur, medier og ceremonier. Symboliserer status, rollemodeller og fantasiuniverser.

11. Værtspiger: Betegnelse for kvindelige værter i underholdnings- eller servicebranchen. Kan have natklub- eller eventkontekst. Løsningen knytter ‘damer’ til rollen som professionel frontfigur i kundevendte miljøer med socialt værtskab.

Vi har fundet disse 27 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Damer':

1. Bedstemødre: Kvinder, der er mødres eller fædres mødre. Slægtsrolle med kulturelle og omsorgsmæssige associationer. Forekommer i familiehistorier, arveregler og dagligliv. Har ofte betydning for pasning, traditioner og erindring. I kulturstoffet ofte omtalt varmt.

2. Danserinder: Gammeldags betegnelse for kvindelige dansere, ofte i ballet eller varieté. Bærer scenisk og historisk farve. Ses i ældre kulturjournalistik og plakater. Løsningen kobler ‘damer’ til kunstens kønnede titeltradition.

3. Elskerinder: Kvinder i udenomsægteskabelige forhold. Nutidigt og historisk begreb med kulturelle og moralske dimensioner. Bruges i litteratur, presse og samfundsdebat. Forbinder ‘damer’ til romantiske/hemmelige relationer og magtbalancer.

4. Guvernanter: Kvinder ansat til privat undervisning i hjem, især i adelige eller borgerskabsfamilier. Historisk-social figur i romaner og dannelseslitteratur. Forbinder ‘damer’ til pædagogik, opdragelse og kultiveret dannelsesmiljø.

5. Hertuginder: Kvindelig adelstitel på hertugniveau. Hører til rangsystem og hofkultur. Brugt i historiske fortællinger, biografier og ceremonielle sammenhænge. Kan i moderne sprog få en let ironisk eller glamourøs glans, når samtalen falder på fornemme damer.

6. Kammerdamer: Kvinder ansat ved hof til personlig tjeneste for en dronning eller prinsesse. Historisk og ceremoniel funktion med særlige privilegier. Optræder i monarkier, romaner og biografier. Forbinder ‘damer’ til et hofligt tjenestehierarki.

7. Kejserinder: Kvindelige bærere af kejsertitel eller kejserens gemalinde. Forekommer i verdenshistorie, især europæisk og asiatisk hoftradition. Optræder i kunst, opera og diplomati. Betegnelsen bærer stor symbolvægt om magt, pragt og ceremoniel kvindelighed.

8. Rødstrømper: Betegnelse for den danske kvindebevægelse i 1970’erne. Symbol på emancipation og ligestillingskamp. Bruges også bredere om feminister. Forbinder ‘damer’ til politik, aktivisme og kulturhistorie i Norden.

9. Sangerinder: Historisk kønnet jobtitel for kvindelige sangere. I dag ofte afløst af ‘sanger’. Vækker tidstypisk tone fra varieté, opera og revy. Som løsning forbinder ‘damer’ til kunstneriske professionsbetegnelser med feminint suffiks -inde.

10. Svigerdøtre: Kvinder i forhold til svigerforældre som sønners eller døtres ægtefæller. Slægtskabsbetegnelse med socialt hverdagsindhold. Omtales i familiehistorier, tale og etikette. Løsningen placerer ‘damer’ i familierollekortet.

11. Svigerinder: Kvinder i svigerfamilien: ægtefælles søster eller brors hustru. Slægtslig og social plads med betydning i højtider, familieritualer og arv. Forekommer i juridisk sprog, familiepsykologi og kulturstof om familiers dynamik og relationer.

12. Fruentimmere: Gammeldags, ofte nedsættende eller spøgefuld betegnelse for kvinder. Bruges i ironisk eller historisk tone, fx i ældre litteratur. Markerede tidligere social afstand. Kan i moderne sprog optræde legende, men bærer stærk tidsfarve og stilværdi.

13. Kvindetoilet: Alternativ til “dametoilet” og korresponderer direkte med skiltningen “Damer”. Bruges i drift af offentlige bygninger, events og transport. Neutral, administrativ betegnelse i pladsplaner og kort. Henviser funktionelt til faciliteter for kvinder.

14. Ordenssøstre: Nonner set som medlemmer af en orden. Betoner fællesskab og funktion i kirkelige institutioner, hospitaler eller skoler. Løsningen giver ‘damer’ en religiøs-institutionel betydning med fokus på tjeneste og kald.

15. Primadonnaer: Oprindeligt den førende kvindelige sanger i opera. I dag ofte figurativt om en kvinde, der stiller høje krav eller har stjernenykker. Knyttet til kunstens hierarkier, iscenesættelse og prestige. Både beundrende og ironisk nuance.

16. Suffragetter: Historiske forkæmpere for kvinders stemmeret. International bevægelse med protester og reformer. Løsningen peger ‘damer’ mod demokrati, rettigheder og sociale omvæltninger. Indgår i historieundervisning og kulturarv.

17. Tipoldemødre: Kvinder i endnu ældre generation end oldemødre. Slægtsforskningens dybe lag. Bruges i genealogier, lokalhistorie og erindringskultur. Løsningen understreger ‘damer’ som del af slægtsled i flere generationers perspektiv.

18. Selskabsdamer: Kvinder, der fungerer som ledsagersker eller værtinder i selskabelige sammenhænge. Kan være professionel, social eller historisk rolle. Bruges i beskrivelser af etikette, omgangsformer og arrangørroller ved middage og saloner.

19. Surrogatmødre: Kvinder, der bærer et barn for andre via aftale. Juridisk, etisk og medicinsk kompleks kontekst. Omtales i reproduktionsdebat, lovgivning og international praksis. Løsningen knytter ‘damer’ til moderne familieformer.

20. Societetsdamer: Kvinder i det selskabelige, ofte fornemme miljø. Historisk knyttet til saloner, charity og repræsentation. Løsningen placerer ‘damer’ i en elitepræget offentlighed med fokus på netværk og status. Kendes fra kulturstof og erindringer.

21. Erhvervskvinder: Betonar kvinder i erhvervslivet, fra iværksættere til ledere. Forekommer i netværk, awards og politik. Løsningen gør ‘damer’ til aktører i økonomi og forretning. Bruges i debat om repræsentation, bestyrelser og vækst.

22. Karrierekvinder: Kvinder med udtalt fokus på arbejdsliv og professionel udvikling. Brugt i samfundsdebat om ligestilling, work-life-balance og glasloft. Forbinder ‘damer’ med ambition, ledelse og kompetence. Nogle gange brugt stereotypt; andre gange som empowerment.

23. Kortedronninger: Queens i et spil kort, altså “damekort”. Bruges i kortspil, poker-fraser som “par i damer”. Direkte forbindelse til ledetråden “damer” via spillekort. Optræder i spilregler, sandsynligheder og phraseologi omkring kortkombinationer.

24. Kvindemennesker: Talesproglig forstærket form for ‘kvinder’, ofte farvet af holdning – fra neutralt til let nedladende. Kendt fra mundret stil og satire. Brugt for at understrege individualitet eller mangfoldighed blandt damer.

25. Rengøringsdamer: Kollegial eller dagligdags betegnelse for kvindelige rengøringsmedarbejdere. Afspejler kønspræget arbejdsmarked og talepraksis. Kan være forældet i formel sprogbrug, men kendt fra hverdagen. Forbinder ‘damer’ til erhvervsmæssig rolle.

26. Serveringsdamer: Ældre og kollegial betegnelse for kvindeligt serveringspersonale. Knyttes til restaurationshistorie, kantiner og selskabsliv. I dag oftere ‘tjenere/servitricer’. Giver en tidskolorit, hvor ‘damer’ peger mod erhvervsroller i service.

27. Skuespillerinder: Ældre betegnelse for kvindelige skuespillere. Stilistisk markeret og knyttet til fortidens teatermiljø. Indgår i historiebøger, gamle anmeldelser og programmer. I krydsord peger ordet på damespecifik titel med tydeligt kønnet endelse.

Tak fordi du læste med i vores gennemgang af mulige svar på krydsordstemaet Damer. Vi har samlet hele 90 forskellige løsningsforslag, så forhåbentlig var der mindst ét, der passede til din gåde - eller i det mindste gav dig nye idéer og inspiration til videre søgning.

Hvis du stadig mangler den helt rigtige løsning, kan det hjælpe at kigge på ordlængde, krydsnes bogstaver eller den kontekst, der står i din ledetråd. Du er altid velkommen til at bruge vores liste som opslagsværk: kopier den ind i dine noter, udskriv eller søg videre på de ord, der fangede din interesse.

Vil du finde endnu flere krydsordsløsninger og hjælp til løbestræk, definitioner og alternative forslag, så kan du se flere lister og artikler her på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores samlinger, så der ofte kommer nye idéer og muligheder til.

Har du forslag til flere ord, oplever du fejl eller vil du have personlig hjælp til en svær opgave, så skriv endelig en kommentar eller kontakt os direkte. God krydsordsløsning - og held og lykke med at få de sidste bogstaver på plads!