Damp Krydsord

Her er 2 muligheder på 2 bogstaver, der passer til 'Damp' i dit krydsord.

1. Em: Gammelt og kort ord for dampe og dunster, især fra madlavning eller varme væsker. Anvendes i sammensætninger som “emhætte” og optræder ofte i krydsord som et snedigt lille synonym, når ledetråden handler om damp eller køkkenos.

2. Os: Et kort ord for røg- eller damplignende udslip, som kan stamme fra madlavning, varme kilder eller forbrænding. I krydsord kan “os” være et knapt synonym for damp, særligt i betydningen synlige dunster, der kræver aftræk eller emhætte.

Til ledetråden 'Damp' fandt vi 2 passende ord på 3 bogstaver.

1. Dis: Let tåge eller slør i luften, typisk ved høj fugtighed og svag kondensation. Som krydsordsord er det en subtil reference til fugt og damp i atmosfæren, ofte knyttet til morgener ved kyster og enge.

2. Gas: Overordnet fasebetegnelse, som også inkluderer damp, når et stof er i gasform under sine betingelser. I daglig tale blandes begreberne ofte, men i teknisk sammenhæng skelnes der mellem gas og damp for at beskrive faseforhold.

Følgende 8 ord med 4 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Damp'.

1. Damp: Ordets grundbetydning er vand i gasform, ofte synligt som varm tåge fra kogende vand eller industrielle processer. I overført betydning bruges det om energi, fart og fremdrift i udtryk som “for fuld damp”, hvor det betyder at give alt eller øge tempoet.

2. Damp: I vaping-sammenhæng betyder ordet den aerosoldunst, som brugere inhalerer fra e-cigaretter. Den er ikke vanddamp i klassisk forstand, men en væsketåge, hvorfor ordet alligevel lever videre i både daglig sprogbrug og krydsord.

3. Damp: Acronym for en tidligere brugt diagnosebetegnelse (Deficits in Attention, Motor control and Perception) i Skandinavien. Ikke relateret til vanddamp, men i krydsord kan store og små bogstaver skabe dobbelttydighed omkring ordet “damp”.

4. Fart: I overført betydning kan “damp” betyde fart og tempo, særligt i udtrykket “for fuld damp”. Derfor kan “fart” være et legitimt krydsordssvar, når ledetråden peger på damp som metafor for hurtig fremdrift.

5. Fugt: Generel betegnelse for vand i materialer eller luft, tæt forbundet med dampens tilstedeværelse og kondens. I byggeri er fugt både en nødvendig faktor og en risikokilde, der håndteres med spærre, ventilation og opvarmning.

6. Iver: Iver beskriver energisk gåpåmod, som i billeder af nogen, der arbejder “med fuld damp”. Som krydsordsløsning peger det på dampens metaforiske lag, hvor begejstring og handlekraft er i centrum.

7. Tryk: Dampens opførsel afhænger stærkt af tryk, og “tryk” er en nøglevariabel i kedler og ventiler. I billedsprog forbindes ‘tryk på’ også med at give den gas, hvilket spejler “fuld damp” i dagligt sprog.

8. Tåge: Vejrfænomen af fine vanddråber i luften, ofte dannet ved afkøling af fugtig, dampmættet luft. I krydsord kan det være en indirekte henvisning til dampens kondensation i naturen, som reducerer sigtbarhed.

Her er 7 gode bud på ord med 5 bogstaver til 'Damp'.

1. Dampe: Verbet beskriver processen at udsende, skabe eller tilberede noget ved hjælp af damp, som når man damper grøntsager eller tekstiler. I nyere slang betyder det også at bruge e-cigaret, hvor man “damper” e-væske i stedet for at ryge tobak.

2. Drive: Ord for indre drivkraft og motivation, som kan spejle udtrykket “fuld damp”. I krydsord kan det fungere som en figurativ kobling mellem damp og vedvarende energi i arbejdsindsats og projekter.

3. Dunst: Betegner lette, ofte ubehagelige dampe eller miasmer, eksempelvis fra mad, fugt eller kemiske kilder. I overført betydning kan det signalere antydning eller svag rest af noget, fx “en dunst af fortid”, men i krydsord rammer det typisk fugtige dampe.

4. Gejst: Folkeligt ord for entusiasme og energi, ofte parallelt med “at give fuld damp”. Det indfanger dampens overførte betydning som kraft og engagement i opgaver, underholdning eller sport.

5. Kraft: Dampkraft var grundlaget for industrialiseringen, derfor kan “kraft” være en relevant afledning. Som metafor signalerer det styrke og evnen til at udføre arbejde, parallelt med dampmaskinens mekaniske output.

6. Sauna: Selvom den klassisk er tør, forbindes sauna ofte med varm luft og oplevet “damphed”, især ved vanding af sten. I krydsord kan det være en kulturel nabobetegnelse til dampbad, med varmens velvære i fokus.

7. Tempo: Metaforisk pendant til “damp” i udtryk, der angiver hastighed og rytme i arbejde eller bevægelse. Kan være relevant i krydsord, når betydningen er energisk progression snarere end fysisk vanddamp.

Vi fandt 5 ord med 6 bogstaver, som matcher 'Damp'.

1. Damper: Folkelig betegnelse for et dampskib, især i ældre dansk. Ordet kan også i moderne slang pege på e-cigaret-brugere (“dampere”), hvilket giver en interessant dobbelt betydning mellem historisk transport og nutidig nikotinindtagelse.

2. Dampet: Tillægsord for noget, der er behandlet med eller præget af damp, eksempelvis dampet fisk, dampet stof eller et badeværelse, der er blevet fugtigt. Kan også antyde dæmpet eller sløret fremtoning, som i beskrivelser af stemning eller visuel udtoning.

3. Energi: Damp repræsenterer termisk energi, der omdannes til mekanisk arbejde eller varme i processer. I overført betydning kan “energi” svare på ledetråde, hvor dampens essens er kraft og ydeevne, ikke fugt.

4. Fugtig: Tillægsord for tilstand præget af fugt, ofte forårsaget af damp eller utilstrækkelig udluftning. Bruges om rum, materialer og vejr, og i praksis kan det være et varsel om kondens, skimmel eller behov for bedre ventilation.

5. Hammam: Tyrkisk eller orientalsk dampbads-tradition, som kombinerer varme, fugt, afvaskning og afslapning i særlige badehuse. Ordet bruges i moderne spa-sammenhæng, og i krydsord er det en kulturel nøgle til dampens wellness-dimension.

Vi har samlet 9 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Damp'.

1. Dampbad: Wellness- og hygiejneritual, hvor varm, fugtig damp omslutter kroppen, ofte i lukkede rum. Kendt fra antikken til moderne spa, hvor varme og fugt lindrer muskler, renser porer og skaber en intens, fugtig atmosfære.

2. Dampbåd: Mindre fartøj drevet af dampmaskine, ofte brugt på søer, fjorde og som færgning i gamle dage. I nutiden ses ordet i historiske beskrivelser, maritime festivaler, og i krydsord som en mere folkelig betegnelse for dampskib.

3. Dampovn: Ovn med funktion til at tilføre damp under bagning eller tilberedning, hvilket giver saftighed og sprød skorpe. Udbredt i professionelt køkken og hjemmebageri, hvor damp også kan fremskynde hævning og forbedre tekstur.

4. Damprør: Rørledninger, der transporterer damp fra kedel til forbrugere som turbiner, varmeflader eller procesudstyr. Rørene skal isoleres, drænes for kondens og være korrekt dimensioneret for at undgå tryktab, erosion og skadelige vibrationer.

5. Dampsky: Synlig sky af kondens og dråber, der opstår, når varm damp møder kold luft, som ved udluftning. Ordet bruges fra køkken og badeværelse til industri og naturfænomener, hvor dampen bliver synlig.

6. Damptog: Tog fremført af damplokomotiv, ofte i turist- og veterantogdrift i dag. Ordet vækker billeder af damp, kul og fløjt, og bruges i overført betydning om noget, der ruller kraftfuldt og ufortrødent fremad med stor energi.

7. Kogning: Faseovergang, hvor en væske danner dampbobler i hele volumen ved kogepunktet, afhængigt af tryk. Kogning er grundlæggende i køkken og industri, og dampens dannelse og afgang er fysiske nøgleelementer i processen.

8. Kondens: Vanddråber, der dannes, når vanddamp afkøles og fortætter på kolde overflader, som på ruder eller rør. Kondens er både et praktisk problem i byggeri og et naturligt fænomen i vejret, tæt knyttet til dampens faseovergang.

9. Skimmel: Skimmel trives i fugtige miljøer, ofte foranlediget af kondens fra damp i dårligt ventilerede rum. Som krydsordsord hæfter det ved dampens bivirkninger i byggeri og indeklima, hvor fugtkontrol er afgørende.

Vi fandt 14 ord med 8 bogstaver, som matcher 'Damp'.

1. Blæsning: Proces, hvor damp eller luft blæses gennem materialer, fx ved tørring, rensning eller reaktioner. I nogle tekniske sammenhænge kan dampblæsning være en metode til at fjerne belægninger eller sikre sterilitet.

2. Brusebad: Varme brusebade skaber synlig damp i små rum, hvilket gør ordet relevant i huslige sammenhænge. Kondens på spejle og fliser følger, og dermed krydser brusebad dagligt damp, fugt og ventilation.

3. Dampdyse: Dyse, der former og regulerer dampstrålen, fx i rengøring, desinficering eller procesopvarmning. Korrekt dysevalg påvirker effektivitet og sikkerhed, især hvor temperatur, tryk og afstand er kritiske.

4. Dampfugt: Sammensat betegnelse brugt om fugt, der stammer fra damp og kan kondensere i kolde zoner. Forekommer ofte i badeværelser og uopvarmede rum, hvor ventilation og isolering er afgørende for at undgå problemer.

5. Dampning: Navneord for selve handlingen eller processen, hvor noget udsættes for eller frembringer damp, fx i madlavning, desinfektion eller industri. Begrebet anvendes også inden for tekstilpleje, rengøring og laboratorieteknik, hvor varme, fugt og sterilitet er vigtige.

6. Dampskib: Skib drevet af dampmaskine, centralt i global handel, postsejlads og passagertrafik i 1800-tallet. Ordet bruges også i historiske sammenhænge om rederier, hjul- og skruedampere, og i maritime krydsord som klassisk teknologibetegnelse.

7. Damptryk: Trykket, som damp udøver ved en given temperatur, afgørende for kogepunkt og fasebalance. I kemi og fysik anvendes damptryk til at beskrive flygtighed, destillation og sikkerhedsforhold, mens ingeniører dimensionerer anlæg og ventiler efter det.

8. Damptåge: Fin tåge skabt af damp, ofte set ved varme kilder, kraftværker og kølige morgener over vand. Kan være smuk, men også indikere varmetab, kondens og lyst til bedre isolering og aftræk.

9. Fordampe: At gå fra væske til damp, ofte ved tilførsel af varme eller sænkning af tryk. Ordet bruges både i naturvidenskabelig sammenhæng (faseovergang) og i daglig tale om væsker, der “forsvinder” fra overflader eller tørrer hurtigt i sol og vind.

10. Momentum: Fysisk og figurativt udtryk for bevægelsesfremdrift, beslægtet med dampens historiske rolle som drivmiddel. I krydsord kan “momentum” løse ledetråde, hvor damp antyder uafbrudt fremadskridende kraft.

11. Tør damp: Damp uden væskedråber, ønskelig i mange industriprocesser for at undgå kondens og korrosion. I husholdningen forbindes begrebet med effektiv dampstrygning eller rengøring, hvor tørere damp giver bedre resultater og mindre vandskader.

12. Vanddamp: Specifik betegnelse for damp bestående af vandmolekyler, som indgår i vejrfænomener, klima og tekniske processer. Det er en potent drivhusgas, og dens opførsel er central i termodynamik, luftfugtighedsregulering, kogning, kondensation og varmeoverførsel.

13. Vandslag: Trykstød i rør, som kan opstå, når kondensat og damp blandes eller stoppes bræt, hvilket skader systemer. Et kendt dampfænomen, der kræver korrekte fælder, dræn og ventilstrategi for at undgå hammerlyd og brud.

14. Våd damp: En blanding af damp og fine væskedråber, typisk opstået tæt på mætningsforhold, hvor noget allerede er fortættet. Våd damp kan skade turbineblade og rør, men optræder også naturligt som synlig tåge fra gryden eller et udluftningsrør.

Vi præsenterer her 18 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Damp'.

1. Autoklave: Trykbeholder, der steriliserer udstyr med mættet damp ved forhøjet tryk og temperatur. Anvendes i hospitaler, laboratorier, fødevareindustri og produktion, hvor sikker og gennemtrængende dampsterilisation er afgørende.

2. Dampanlæg: Samlet system af kedel, rør, ventiler, fælder og forbrugere, der producerer og anvender damp. Udbredt i fødevareindustri, hospitaler og kraftproduktion, hvor varme, sterilisering og drivkraft leveres via kontrolleret damp.

3. Dampfælde: Komponent (steam trap), der automatisk udskiller kondensat fra dampsystemer uden at slippe dampen. Essentiel for effektivitet og levetid, da stillestående kondens kan forårsage vandslag, korrosion og varmetab.

4. Dampgryde: Gryde med indsats eller perforeret kurv, der tillader damp at cirkulere under tilberedning. En simpel måde at dampe grøntsager eller skaldyr, hvor man undgår udvaskning af smag og næringsstoffer i kogevand.

5. Dampkedel: Trykbærende beholder, der opvarmer vand til damp, centralt i dampanlæg og industriprocesser. Kræver sikkerhedsventiler, inspektion og korrekt drift, da kombinationen af tryk og varme gør udstyret potent, men også risikofyldt.

6. Dampkoger: Køkkenredskab til tilberedning ved damp, ofte i form af elektrisk riskoger med dampfunktion eller indsats. Skånsom metode, der bevarer vitaminer og tekstur i grøntsager, fisk og dumplings, uden at fødevarerne ligger i vand.

7. Dampmoppe: Rengøringsredskab, der kombinerer moppe og dampproduktion, så gulve kan rengøres med varm damp. Bruges især på hårde gulve for at fjerne fedt og bakterier, mens man minimerer brug af rengøringsmidler og efterladte kemikalier.

8. E-cigaret: Elektronisk cigaret, der fordamper e-væske til inhalerbar damp, populært kaldet at “dampe”. Ordet forbinder moderne nikotinindtagelse med damp i stedet for røg, og optræder ofte i debat om sundhed og regulering.

9. Fordamper: Komponent i køle- og varmepumpesystemer, hvor kølemiddel optager varme ved at fordampe. Bruges også generelt om apparater eller overflader, der letter fordampning, eksempelvis i HVAC, industriprocesser, laboratorier og kuldeanlæg til fødevareopbevaring.

10. Fordampet: Beskriver noget, der er forsvundet i dampform, eksempelvis et opløsningsmiddel, vand i en gryde eller brændstofrester. I figurativ forstand kan det betyde at noget er væk eller brugt op, som når et budget er fordampet under uventede udgifter.

11. Fremdrift: Damp var historisk en kilde til fremdrift i tog og skibe, og ordet bruges billedligt om momentum. I krydsord kan det dække damp som drivkraft i både teknisk og overført forstand, fra motorer til projekter.

12. Fugtighed: Mål for mængden af vanddamp i luften, typisk udtrykt som relativ luftfugtighed i procent. Styring af fugtighed er vigtig for indeklima, komfort, bygningers sundhed og proceskvalitet i laboratorier og produktion.

13. Fugtskade: Skade på bygninger eller materialer forårsaget af fugt og kondens, ofte med baggrund i dampdiffusion. Tegn kan være misfarvning, lugt, afskalning og skimmel, hvilket kræver kildefinding, tørring og konstruktionelle forbedringer.

14. Kogepunkt: Den temperatur, hvor en væskes damptryk når det omgivende tryk, og væsken koger. Kogepunktet ændres med tryk, hvilket forklarer, hvordan trykkogere og højder påvirker tilberedning og fordampning.

15. Kondensat: Den væske, der opstår ved kondensation af damp, ofte tilbageført i lukkede kredsløb for energieffektivitet. I forbrugerprodukter ses det i kondenstørretumblere, mens industrien opsamler kondensat for at genbruge varme og vandressourcer.

16. Skoldning: Forbrænding forårsaget af varm væske eller damp, en risikofaktor ved kedler, rengøring og madlavning. Ordet er en påmindelse om dampens varmeindhold og nødvendigheden af beskyttelse og forsigtighed.

17. Trykkoger: Køkkenredskab, der hæver trykket og dermed kogepunktet, så damp og varme tilbereder maden hurtigere. Effektiv til gryderetter og bønner, men kræver sikker venting og korrekt håndtering af damp.

18. Tøjdamper: Apparat, der retter folder og frisker tøj op ved hjælp af varm damp i stedet for et klassisk strygejern. Skånsomt for sarte materialer og populært til hurtig opfriskning, især hvor strygebræt og pres ikke er praktiske.

Til ledetråden 'Damp' fandt vi 14 passende ord på 10 bogstaver.

1. Dampbremse: En mere diffusionsåben membran end dampspærre, der kontrollerer, men ikke fuldstændig stopper, dampgennemgang. Bruges i moderne byggeri for at tillade fugt at tørre ud i bestemte retninger, så konstruktioner forbliver sunde og funktionsdygtige.

2. Dampfløjte: Lydgiver drevet af damptryk, kendt fra damplokomotiver og -skibe, der giver den karakteristiske hvin. I kultur og gåder er den et auditivt ikon for dampens æra, signaler og romantik ved jernbanen.

3. Damphammer: Kraftigt smedeværktøj, hvor damp driver et slaglegeme til formgivning af metal. Et symbol på tung industri og dampkraftens muskel, som også optræder i historiske fremstillinger af fabrikkernes tidsalder.

4. Dampkabine: Lukket bruse- eller wellness-kabine med indbygget dampgenerator, ofte med lys og aroma. Giver hjemmeversion af dampbad, hvor kontrolleret fugt og varme bruges til afslapning, hudpleje og lindring af spændinger.

5. Damprenser: Husholdnings- eller professionelt apparat, der bruger damp til at løsne snavs og desinficere overflader uden kraftige kemikalier. Praktisk til gulve, fuger, tekstiler og sanitære områder, hvor høj temperatur hjælper mod fedt og bakterier.

6. Dampslange: Fleksibel slange konstrueret til varm damp, brugt til rengøring, procesforbindelser og midlertidige opstillinger. Materialer og koblinger skal tåle temperatur og tryk, og korrekt håndtering forebygger forbrændinger og nedbrud.

7. Dampspærre: Byggeteknisk membran, der hindrer vanddamp i at trænge ind i konstruktioner og give fugtskader. Nødvendig i isolerede vægge og tag, hvor fugtvandring ellers kan kondensere i kuldebroer og skabe skimmel, råd og nedsat isoleringsevne.

8. Dampsystem: Overordnet betegnelse for alle dele af en dampinstallation fra kedel til forbrug og kondensattilbageførsel. Et velfungerende system balancerer tryk, temperatur, dræn og sikkerhed for at sikre effektiv og stabil drift.

9. Dampudslip: Ukontrolleret eller planlagt udledning af damp, fx via sikkerhedsventiler eller utætheder. Kan medføre forbrændingsrisiko, nedsat effektivitet og behov for alarmprocedurer, men bruges også kontrolleret til trykaflastning.

10. Dampudstyr: Overordnet betegnelse for apparater, slanger, dyser og sikkerhedskomponenter i dampanlæg eller husholdningsdampere. Bruges i både industri og hjem, fra rengøring og tøjpleje til kedelrum og proceslinjer.

11. Dampventil: Ventil, der styrer flow, tryk eller afblæsning af damp i et anlæg, kritisk for sikker drift. Kan være reguleringsventil, sikkerhedsventil eller afspærring, og indgår i kedelrum, proceslinjer og energistyring.

12. Destillere: At udføre destillation, altså varme en væske, skabe damp og kondensere den for at opnå rensning eller fraktionering. Ordet møder man i kemi, parfume, alkoholproduktion og laboratorier, hvor præcision og temperaturkontrol er centrale.

13. Fugtspærre: Membran eller lag, der hindrer fugt og vanddamp i at trænge ind i sårbare konstruktioner, beslægtet med dampspærre. Bruges under gulve, i fundamenter og vægge for at beskytte mod opstigende eller diffunderende fugt.

14. Hjuldamper: Dampskib med skovlhjul som fremdrift, især udbredt før skruedrev blev dominerende. Kendes fra floder og kystfart, og ses i kulturhistorie, modelskibe og krydsord som et karakteristisk ikon for dampens maritime periode.

Vi har fundet disse 29 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Damp':

1. Dampcentral: Fælles anlæg, der producerer damp til flere bygninger eller funktioner, fx hospitaler eller større komplekser. Muliggør central energistyring, varmeveksling og steril forsyning til køkken, vaskeri og tekniske installationer.

2. Dampindsats: Perforeret indsats, der placeres i en gryde for at løfte råvarer over vandet og tilberede dem i damp. Praktisk, kompakt løsning til skånsom madlavning, brugt til alt fra broccoli til dim sum.

3. Dampledning: Rørledning eller sektion, der fører damp, ofte isoleret for at undgå varmetab og kondens. Kræver hældninger, dræn og fælder for at sikre tør damp ved forbrugeren og forhindre skadelige trykstød.

4. Dampmaskine: Historisk motor, der omdanner dampens energi til mekanisk arbejde via stempler eller turbiner. Var drivkraften i industrialiseringen og bruges i dag mest som begreb, i museer og i nostalgiske sammenhænge om dampens teknologiske æra.

5. Dampstation: Strygesystem med ekstern tank og kraftigere damptryk end et almindeligt strygejern, velegnet til store mængder. Populært i systuer og hos entusiaster, hvor vedvarende damp sikrer hurtig og professionel finish.

6. Dampturbine: Maskine, hvor overhedet eller mættet damp udvider sig over turbineblade og producerer rotation og el. I kraftværker er dampturbiner hjertet i termisk elproduktion, og de indgår i kombikredsløb, industri og skibsdrift.

7. Fordampning: Den fysiske proces, hvor en væske omdannes til damp, central i meteorologi, kemi og varmeteknik. Fordampning påvirker køling, tørring, destillation og luftfugtighed, og den spiller vigtig rolle i alt fra vejr til industriel energiproduktion.

8. Kondensator: Termoteknisk komponent (også kaldet kondensator eller køler), der afkøler damp og omdanner den til væske igen. I dampkredsløb og køleanlæg sikrer den varmeafgivelse og lukket cirkulation, men ordet bruges også i elektronik med en anden betydning.

9. Mættet damp: Damp i ligevægt med sin væske ved en bestemt temperatur og tryk, altså på kanten til kondensation. Mættet damp er central i kedelteknik, energiberegninger og Mollier-diagrammer, hvor små ændringer kan give kondens eller overhedning.

10. Overkritisk: Betegnelse for væsker/dampe over det kritiske punkt, hvor traditionelle fasegrænser forsvinder. I kraftproduktion omtales overkritiske kedler for deres høje effektivitet, med damp-lignende egenskaber og forbedret energiudnyttelse.

11. Skruedamper: Dampskib drevet af skruer (propeller) i stedet for skovlhjul, en udvikling der forbedrede fart og effektivitet. Termen afliver forestillingen om, at alle dampskibe var hjuldampere, og den optræder hyppigt i maritime leksika og gåder.

12. Dampkrakning: Petrokemisk proces (steam cracking), hvor kulbrinter spaltes ved høj temperatur i nærvær af damp for at producere olefiner som ethylen. En nøgleproces for plastindustriens råvarer og et klassisk eksempel på dampens rolle i kemi.

13. Dampsanering: Rengørings- og udbedringsmetode, hvor damp bruges til at fjerne skimmel, snavs eller lugt fra overflader. Supplerer andre afrensningsmetoder i byggeri og bevaring, fordi damp kan trænge ind og løsne, men kræver kontrollerede procedurer.

14. Destillation: Separationsteknik, hvor en væske fordampes og kondensatet opsamles for at adskille komponenter efter kogepunkt. Dampen bærer de flygtige stoffer, og processen bruges i kemi, fødevareindustri og spiritusfremstilling.

15. Faseovergang: Skift mellem stof-faser, herunder fordampning og kondensation, hvor damp spiller en hovedrolle. Begrebet anvendes i fysik, kemi og materialeteknologi, og det dækker energibytte, latente varmer og ligevægte.

16. Dampdiffusion: Den naturlige bevægelse af vanddamp gennem materialer fra høj til lav dampkoncentration. Begrebet er centralt i bygningsfysik, tekstiler og pakkeri, hvor diffusionsmodstand og modtryk afgør, om konstruktioner holder sig tørre eller får fugtproblemer.

17. Dampgenerator: Apparat, der producerer damp fra vand ved opvarmning, brugt i industrien, laboratorier og wellness. Findes i alt fra store kedelanlæg til små enheder i dampbade og tøjdampere, hvor stabil produktion og sikkerhed er afgørende.

18. Damplokomotiv: Jernbanekøretøj drevet af dampmaskine, ikonisk for 1800- og tidligt 1900-tal. I krydsord forbindes det med fløjt, kul, kedel og røg, men også metaforisk med klassisk fremdrift, romantik og rejser “for fuld damp” gennem landskabet.

19. Damptrykgryde: Folkelig, men sjældnere betegnelse, som nogle bruger om trykkoger, der udnytter damptryk for hurtigere tilberedning. Selvom “trykkoger” er den korrekte term, optræder varianten i tale og krydsord som en ledetrådsdril.

20. Dampudvikling: Generel betegnelse for, at et stof eller en proces udsender damp, enten ønsket eller uønsket. Ses i kemi, madlavning og byggeri, hvor varme, reaktioner eller fugt fører til synlige eller målbare dampe.

21. Kritisk punkt: Tilstand hvor grænsen mellem væske og damp ophører, relevant for vanddamps særlige egenskaber. I avanceret termodynamik og kraftværksteknik bruges det til at forstå overkritiske anlæg og effektivitet.

22. Luftfugtighed: Specifikt udtryk for fugtindhold i luft, som påvirker komfort, sundhed og materialers opførsel. For høj luftfugtighed kan føre til kondens og skimmel, mens for lav kan give tørhed og statisk elektricitet.

23. Dampstrygejern: Strygejern med mulighed for at sende damp gennem stof for at glatte folder og give pæn finish. Dampen blødgør fibre, så strygningen bliver hurtigere og mere effektiv, især på bomuld og linned.

24. Mollierdiagram: Termodynamisk diagram for vanddamp, der viser sammenhænge mellem entalpi, tryk, temperatur og fugtighed. Bruges til beregninger i dampteknik, HVAC og undervisning, hvor dampens tilstande visualiseres præcist.

25. Overhedet damp: Damp, der er varmet op over mætningspunktet, så den ikke straks kondenserer ved mindre tab af varme. Overhedet damp bruges til at forbedre effektivitet i turbiner og processer, hvor tør, højenergetisk damp mindsker kondensat og erosion.

26. Dampkondensator: Enhed i dampsystemer, hvor damp afkøles og omdannes til væske, så vandet kan recirkuleres. Anvendes i kraftværker, industriprocesser og større bygningstekniske anlæg for at øge energiudnyttelse og mindske forbrug.

27. Dampning (vape): Specifik brug af ordet om at “vape”, altså indtage nikotin eller smagsstoffer via inhaleret damp/aerosol. Skelnes fra rygning, men deler terminologi omkring dampskyer, udstyr og e-væsker i subkulturer og butikker.

28. Dampreformering: Kemisk proces, hvor damp reagerer med kulbrinter (fx naturgas) for at danne brint og CO, ofte for efterfølgende brintproduktion. Bruges i industrien og energisektoren, og begrebet er centralt i diskussioner om brintøkonomi.

29. Dampdesinfektion: Metode til at dræbe mikroorganismer ved hjælp af varm, fugtig damp, anvendt i hygiejne, fødevare- og sundhedssektoren. Er effektiv mod bakterier og vira uden kemikalierester og benyttes i alt fra hospitaler til kommerciel rengøring.

Tak fordi du læste vores samling af 108 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden "Damp". Vi håber, at du fandt præcis det svar, du søgte - eller i det mindste fik inspiration til nye mulige løsninger.

Hvis du vil finde flere ord og løsninger til krydsord, kan du besøge os på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer lister og giver tips til både begyndere og øvede krydsordsløsere.

Har du forslag til flere synonymer, regionale udtryk eller fejl, vi bør rette i listen, så skriv gerne en kommentar eller kontakt os direkte. Din feedback hjælper os med at gøre indholdet endnu bedre og mere brugbart for andre krydsordentusiaster.

God fornøjelse med næste krydsord - og held og lykke med at finde det sidste ord!