Dandy betydning

1. (Kernebetydning) En mand der bevidst dyrker elegance, forfinet stil og raffinerede manerer, ofte knyttet til et urbant, mondænt miljø og en selvbevidst, æstetisk livsholdning.
2. (Historisk/litterær figur) En kulturel type fra især 1800-tallets England og Frankrig, forbundet med navne som Beau Brummell, Baudelaire og Oscar Wilde; kendetegnet ved asketisk perfektion i påklædning, kold beherskelse og ironisk distance.
3. (Overført/nuanceret) Person (oftest mand), der fremstår poleret og poserende i sin smag og adfærd; kan bruges halvironisk: “en rigtig dandy”.

Ordet dandy kommer fra engelsk (attesteret fra slutningen af 1700-tallet). Oprindelsen er usikker; ofte nævnes skotsk dandie eller et kælenavn for Andrew (“Dandy”). Udtrykket jack-a-dandy fra 1600-tallet betyder “fin herre” eller “forfængelig fyr” og kan have bidraget til betydningen. Via engelsk (og fransk dandysme) kom ordet i 1800-tallet ind i dansk som en kultur- og modesociologisk betegnelse.

• England (tidligt 1800-tal): Beau Brummell sætter standarden for diskret perfektion: skræddersyet habit, kridhvidt halsbind, polerede støvler, upåfaldende, men fejlfri detaljepleje. Dandyen markerer sig mod aristokratisk prunk ved kontrolleret enkelhed.
• Frankrig (midt-sent 1800-tal): Baudelaire beskriver dandyen som en “kult af selvet” og en moderne helt, der bekæmper banalitet gennem stil. Barbey d’Aurevilly teoretiserer fænomenet i Du Dandysme et de George Brummell.
• Den dekadente bevægelse: Hos Oscar Wilde og senere æsteter bliver dandyen en figur for kunstificeret livsførelse og ironisk iscenesættelse.
• Nordisk kontekst: I dansk litteratur knyttes dandyeske træk undertiden til f.eks. Herman Bang (stilens betydning, urbane miljøer), om end “dandy” sjældnere bruges som primær etikette.
• Nutidige ekkoer: “Moderne dandy” bruges om stilbevidste mænd (og til tider kvinder) med klassisk skrædderi, sartorial nørderi og performativ selvfremstilling - beslægtet med flanøren og den metroseksuelle mand.

• Neutral vs. ironisk: Kan være beundrende (“en ægte dandy”) eller let nedladende (“en pyntet dandy”). Kontext afgør tonen.
• Ordklasse: På dansk bruges dandy primært som substantiv. Som adjektiv foretrækkes dandyagtig eller dandyesk frem for engelskklingende “dandy” som tillægsord.
• Semantisk felt: Forfængelighed, perfektionisme, urbanitet, ironi, ritualiseret omgang med tøj og manerer.
• Kontraster: Boheme-agtig sjuskethed, praktisk funktionalisme eller asketisk ligegyldighed over for fremtoning.

• Han dukkede op som en dandy i skræddersyet tredelt habit og blanke oxford-sko.
• Byens ældste café var mødested for kunstnere, flanører og selvudnævnte dandyer.
• Hun beskrev ham halvt drillende som “en dandy med hang til detaljernes tyranni”.
• Filmens hovedperson er en melankolsk dandy, der lever på hotel og samler på slipsenåle.
• Beau Brummell blev arketypen på den engelske dandy med sin asketiske elegance.
• Hans stil var mere dandyagtig end praktisk; han skiftede handsker flere gange om dagen.
• Kritikeren kaldte forfatterens figur en moderniseret dandy i sneakers og dobbeltradet blazer.
• Udstillingen viser, hvordan dandyisme formede 1800-tallets mandemode.
• Han poserer som dandy, men bruger egentlig tøjet som social kritik.
• I romanen fungerer dandyen som en ironisk observatør af borgerskabets ritualer.
• Hun leger med “kvindelig dandyisme” i sit performanceværk.
• Hans habit er klassisk dyster; det er manererne, der forråder dandyen.

Synonymer (dansk og låneord)

• elegantier (dansk, lidt gammeldags)
• spradebasse (mere folkeligt/ironisk)
• beau (lån; “smuk herre”)
• fop, swell, coxcomb (eng. historiske betegnelser; bruges i faglig/litterær kontekst)

Nært beslægtede, men ikke identiske

• flanør: byvandrende iagttager; kan overlappe dandyen, men er ikke nødvendigvis stilfikseret.
• estet: person der sætter æstetik i centrum; bredere end dandy.
• metroseksuel: moderne, grooming-fikseret mand; nutidig parallel, men uden dandyens historiske iscenesættelse.
• decadent: betoner forfald/raffinement i kunst og liv; overlapper i fin-de-siècle-litteratur.
• macaroni (hist.): prangende modefigur i 1700-tallet før dandyen.

• sjuskeper, sjusket person
• asket, asketisk
• praktiker (i betydningen “funktion over form”)

• dandyisme (substantiv): kulturel praksis/holdning, hvor stil og æstetik dyrkes som livskunst.
• dandyagtig (adjektiv): som har træk af en dandy; “en dandyagtig optræden”.
• dandyesk (adjektiv, litterært): stilistisk præget af dandyisme.
• dandizette/dandyette (sjældent): historisk betegnelse for en kvindelig dandy (importeret form, ses mest i faglitteratur).

• Bøjning: Flertalsformen dandyer følger dansk praksis for -y-ord (jf. “baby” → “babyer”). Den engelske plural dandies forekommer i citat- eller stiliseret brug.
• Adjektivisk brug: Foretræk dandyagtig eller dandyesk frem for “en dandy jakke”. Skriv fx “en dandyagtig jakke”.
• Konnotation: Afhænger af sammenhængen. I mode- og kulturhistorie er ordet neutralt/beskrivende; i hverdagstal kan det være drillende.

• George Bryan “Beau” Brummell - engelsk stilikon, dandyismens ur-figur.
• Jules Barbey d’Aurevilly - teoretiserer dandyismen i 1845.
• Charles Baudelaire - ser dandyen som moderne helt og æstetiker.
• Oscar Wilde - legemliggør den dekadente, åndrige dandy i liv og værk.

• flanør
• estet
• dekadence
• mode (herremode, sartorialisme)
• beau (historisk betegnelse)

• Engelsk: dandy
• Fransk: dandy; dandysme (fænomenet)
• Tysk: Dandy (også “Elegantschnösel” i spøg/ironi)
• Italiensk: dandy (talelån), ellers “dandismo” for fænomenet

• dandy: stilfikseret, elegant mand med æstetisk og ofte ironisk selviscenesættelse.
• dandyisme: praksis/ideologi hvor livet leves som et kunstværk gennem tøj, manerer og holdning.