Danmarks våbenskjold betydning

Danmarks våbenskjold (ofte kaldet Danmarks rigsvåben) er statens officielle våbenmærke. Det bruges til at identificere staten og dens øverste institutioner, og det optræder på en række officielle genstande og dokumenter, fx på pas, segl, diplomatiske skiltninger og i kongelige våbener. I bred sprogbrug kan udtrykket også henvise til grafiske gengivelser af våbnet i bøger, på bygninger og i medier.

Heraldisk kan det lille rigsvåben beskrives således:

• I guld tre blå løver, gående og med hovedet vendt mod betragteren (passant guardant), kronede guld, med rød tunge og røde kløer, ledsaget af ni røde hjerter strøet på skjoldet.

Denne form er den almindelige statsversion og udgør i dag den mest kendte visuelle identitet for rigsvåbnet.

• De tre løver: Styrke, suverænitet og kontinuitet. Løverne er et særligt nordisk- og engelskpræget symbol, historisk knyttet til konge- og fyrstevåben.
• De ni hjerter: Kaldes historisk også søblade og tolkes i nyere tid som hjerter. De kan ses som symboler på troskab, rigets enhed eller ældgammel heraldiske udsmykning.
• Guld (or): Ædelmetallets farve for værdighed, ære og suverænitet.
• Blå (azure) og rød (gules): Klassiske heraldikfarver, der giver kontrast og genkendelighed.
• Kronerne på løverne: Markerede oprindelig kongelig rang og suverænitet.

• Det lille rigsvåben: Den rene form med tre løver og ni hjerter. Anvendes som statens våben, fx på pas og i officielle segl.
• Det store rigsvåben: Et sammensat, kvartéreret kongevåben, der udover Danmarks felter traditionelt rummer felter for historiske og/eller samstyrede områder (fx Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Oldenburg, Delmenhorst) samt nutidige rigsfællesskabstermer som Færøerne og Grønland i moderne udgaver. Det store våben bruges af monarken og kongehuset efter fastlagte retningslinjer og forekommer især i ceremoniel og repræsentativ sammenhæng.

Bemærk: Detaljerne i det store rigsvåben har varieret historisk og kan være standardiseret gennem kongelige resolutioner og grafiske normer.

• 12.-13. århundrede: Løverne optræder i danske kongevåben i højmiddelalderen; de ledsagende figurer tolkes tidligt som søblade/hjerter.
• Kalmarunionen og senere: Det store rigsvåben sammensættes og omarrangeres i takt med unions- og territoriehistorien.
• 18.-19. århundrede: Designet konsolideres; antallet af hjerter fastsættes i nyere tradition til ni, hvilket giver ensartethed i statslig brug.
• 20. århundrede og frem: Grafisk standardisering og tydelige retningslinjer for anvendelse; moderne stilisering uden at ændre den heraldiske kerne.

Våbenskjold kommer af våben (oprindeligt krigsredskab, i heraldikken et symbolmærke) og skjold (den flade form, som våbnet vises på). Danmarks våbenskjold er en genitivforbindelse: våbenskjoldet, der tilhører Danmark. Den faste faglige term er rigsvåben (statens våben).

Retstavning: våbenskjold skrives i ét ord. I egennavnssammenhæng skrives Danmarks rigsvåben med stort for Danmarks; rigsvåben kan i løbende tekst stå med lille, når ordet bruges generisk.

• “Danmarks våbenskjold pryder forsiden af det danske pas.”
• “Ministeriets brevpapir bærer Danmarks rigsvåben som tegn på officiel afsender.”
• “På slotte og statslige bygninger ses ofte relieffer af de tre løver og ni hjerter.”
• “Museet udstiller segl med Danmarks våbenskjold fra 1600-tallet.”
• “I kongehusets store våben indgår Danmarks våbenskjold som et centralt felt.”
• “Varemærker må ikke uden videre indeholde Danmarks våbenskjold.”
• “Artiklen sammenligner Danmarks våbenskjold med Norges og Sveriges nationalvåben.”
• “Grafikeren fulgte de officielle farvekoder for rigsvåbnet i den digitale version.”

• Danmarks rigsvåben (normeret/foretrukken betegnelse)
• Det lille rigsvåben (varianten med løver og hjerter alene)
• Det store rigsvåben (den sammensatte kongevåben-version)
• Statsvåben (generisk term for et lands officielle våben)
• Nationalvåben (nær-synonym i generel tale)

Der findes ikke egentlige antonymer i sproglig forstand. Nærmeste modsætninger i funktion er:

• Privat våbenskjold (tilhører en slægt/person, ikke staten)
• Logo (moderne varemærke uden heraldisk status)
• Flag (et andet rigssymbol; ikke et våben, men et banner)

• Beskyttelse: Rigsvåbnet er beskyttet af dansk ret. Uretmæssig eller vildledende kommerciel brug af statens insignier kan stride mod straffelovens og varemærkelovens bestemmelser samt forvaltningsretlige regler.
• Tilladelser: Officiel brug er forbeholdt statslige myndigheder og de instanser, der har udtrykkelig hjemmel eller bemyndigelse.
• Grafisk standard: Offentlige myndigheder følger fastlagte heraldiske farver, proportioner og korrekt gengivelse (fx løvernes stilling, hjerternes antal).

• Dannebrog (Danmarks flag)
• Kronen (heraldisk kongekrone i danske våben)
• Heraldik (læren om våben og deres regler)
• Segl (officielle stempler med våbnet)
• Kongevåben (kongehusets samlede våben, inkl. det store rigsvåben)
• Rigsfællesskabet (Danmark, Færøerne og Grønland; har relevans i det store våben)

• Hjerter vs. søblade: De røde figurer er i moderne fortolkning hjerter, men omtales historisk som søblade (vandliljeblade). Begge betegnelser forekommer i litteraturen.
• Antal hjerter: Har varieret i ældre afbildninger; i moderne standard er der ni.
• Det lille vs. det store våben: Det lille er statsversionen; det store er kongehusets sammensatte våben. De bruges i forskellige sammenhænge.
• Logo: Rigsvåbnet er ikke et logo, men et heraldiskt og retligt beskyttet statssymbol.

• Brug helst termen Danmarks rigsvåben i formel kontekst.
• Gengiv altid tre blå, kronede løver og ni røde hjerter på gylden bund.
• Undgå at ændre proportioner, antal hjerter eller løvernes stilling, hvis præcision er påkrævet.
• Afklar rettigheder og tilladelser ved offentlig eller kommerciel anvendelse.