Dannelse betydning

Ordet dannelse har to hovedbetydninger, som ofte adskilles af konteksten:

• 1) Formation/tilblivelse - processen eller resultatet af, at noget dannes: f.eks. isdannelse, stjernedannelse, regeringsdannelse, orddannelse. Her er fokus på fysisk, kemisk, biologisk, social eller sproglig tilblivelse/etablering.
• 2) Kulturel og personlig kultivering - den brede udvikling af menneskets viden, karakter, dømmekraft og omgangsformer, ofte omtalt som almendannelse eller blot at være dannet. Her skelnes ofte mellem faglig viden og værdimæssig/samfundsmæssig orientering.

Bemærk: I daglig tale vil “dannelse” uden nærmere specifikation ofte referere til den menneskelige/kulturelle betydning.

• Køn og artikel: en dannelse (fælleskøn)
• Bestemt ental: dannelsen
• Flertal: dannelser
• Bestemt flertal: dannelserne
• Afledning/led i sammensætninger: dannelses- (f.eks. dannelsesniveau, dannelsesideal)
• Typiske forbindelser: dannelse af + substantiv (formation), almindelig/almindelig almendannelse, god/svag/manglende dannelse (kulturel)

Dannelse er dannet af verbet danne + suffikset -else. Verbet danne kan føres tilbage til norrønt danna i betydningen “forme, skabe”. Den moderne idé om dannelse som menneskets kulturelle og åndelige udvikling er stærkt påvirket af den tysk-idealistiske tradition omkring Bildung (18.-19. århundrede).

• Formation:

  • dannelse af is/krystaller/skyer/rust/organiske forbindelser
  • stjernedannelse, bjergkædedannelse, vanedannelse
  • regeringsdannelse, koalitionsdannelse, klassedannelse
  • orddannelse, sætningdannelse, billeddannelse

• Kulturel/persontilknyttet:

  • almendannelse, borgerdannelse, digital dannelse, æstetisk dannelse, etisk dannelse
  • vise/få/mangle dannelse; en dannet optræden
  • dannelsesideal, dannelsesniveau, dannelsesbegreb

• Formation/tilblivelse:

  • “Lave temperaturer fører til isdannelse på vejene.”
  • “Astronomerne studerer stjernedannelse i Mælkevejen.”
  • “Efter valget gik partierne i gang med regeringsdannelsen.”
  • “Sprogvidenskaben beskriver reglerne for orddannelse.”
  • “Langsom rustdannelse svækker konstruktionen.”
  • “Lang tids brug af præparatet kan føre til vanedannelse.”

• Kulturel/personlig:

  • “Hun udviser stor dannelse i sin måde at diskutere på.”
  • “Skolen har både fokus på faglighed og almendannelse.”
  • “God dannelse viser sig bl.a. i respekt for uenighed.”
  • “Museumsbesøget var tænkt som led i elevernes æstetiske dannelse.”
  • “Digital dannelse handler om kildekritik og ansvarlig adfærd online.”

• Med faglig/naturvidenskabelig betydning:

  • isdannelse, krystaldannelse, rustdannelse, stjernedannelse, bjergdannelse, molekyledannelse

• Med samfunds-/sprogvidenskabelig betydning:

  • klass dannelse, identitetsdannelse, normdannelse, meningsdannelse, orddannelse, sætningsdannelse

• Med personlig/kulturel betydning:

  • almendannelse, borgerdannelse, dannelsesideal, dannelsesniveau, dannelsesrejse, dannelsesroman

I oplysningstiden og romantikken (især i den tysksprogede verden) blev Bildung et centralt begreb for menneskets selv- og verdensforståelse gennem viden, sprog, kunst og moral. I Danmark fik dannelse stor betydning i 1800-tallet, bl.a. via N.F.S. Grundtvigs tanker om folkeoplysning og højskolebevægelsen, hvor almendannelse - ikke kun snæver faglig kunnen - blev betragtet som en forudsætning for myndige borgere i et demokratisk samfund.

I det 20. og 21. århundrede er dannelsesbegrebet løbende blevet genfortolket i lyset af masseuddannelse, globalisering, digitalisering og pluralisme. Dagens diskussioner spænder fra “klassisk” litterær-musisk dannelse til digital og medieetisk dannelse.

• Uddannelse vs. dannelse: Uddannelse er typisk formel, målrettet kompetence- og kvalifikationsopbygning (skole, studie, erhverv). Dannelse er bredere og retter sig mod personlig, etisk og kulturel orientering; den kan finde sted både i og uden for uddannelsessystemet.
• Opdragelse: Handler om normer og adfærd i barndommen; kan være et led i dannelse, men er ikke identisk med den.
• Kultur/civilitet/etikette: Overlapper med dannelsesaspekter (omgangsformer, respekt), men dannelse omfatter også kritisk tænkning, historisk bevidsthed og æstetisk sans.
• Dannelsesroman: En litterær genre om personlig modning og identitetsudvikling.
• Dannet (adj.): Beskriver en person med god opførsel, viden og takt.

• Digital dannelse: Kildekritik, dataetik, netetikette, privatlivsforståelse, algoritmisk bevidsthed.
• Interkulturel dannelse: At kunne navigere respektfuldt og reflekteret i møder mellem kulturer.
• Bæredygtig/økologisk dannelse: Forståelse for natur, klima og ansvarligt forbrug.
• Demokratisk dannelse: Dialog, uenighedskultur, rettigheder/pligter, institutionsforståelse.
• Debatter: Er dannelse elitært eller almenmenneskeligt? Hvordan balanceres klassisk kanon og nutidige perspektiver? Kan dannelse måles?

• Engelsk: formation (teknisk/naturvidenskabeligt), cultivation, cultural formation, undertiden education i bred forstand; begrebet kan også gengives med det lånte tyske Bildung i akademiske sammenhænge.
• Tysk: Bildung (kulturelt), Bildung/Entstehung (formation afhængigt af kontekst).
• Svensk: bildning (kulturelt), bildning/bildande (formation).
• Norsk: dannelse (svarende til dansk i begge betydninger).
• Fransk: formation (ofte uddannelsesbetonet eller teknisk), culture (kulturel dannelse).

• Evne til at føre respektfuld og begrundet samtale - også i uenighed.
• Kildekritik, historisk perspektiv og etisk refleksion.
• Sans for sprog, æstetik og proportioner.
• Bevidsthed om rettigheder, pligter og samfundets institutioner.

• dannet, almendannelse, oplysning, uddannelse, kultur, civilitet, dannelsesideal, dannelsesroman