Dativ betydning

Dativ betegner i klassisk og moderne grammatik det kasus, der oftest markerer hensynsleddet (det indirekte objekt) i en sætning – altså den eller det, der modtager eller nyder godt af handlingen. På dansk ses dativ i dag mest i enkelte faste former og i pronomen-par som mig, dig, ham, hende, os, jer, dem, mens det i mange andre sprog (fx tysk, latin og russisk) stadig bøj­es systematisk.

Betydning og funktion

Dativens hovedopgave er at angive det indirekte objekt – modtageren eller mål­et for en handling. Dertil kommer flere special­funktioner, afhængigt af sprogets grammatiske system.

• Indirekte objekt: Jeg gav ham bogen.
• Målbevægelse: Bruges efter visse verber/præpositioner for at angive retning (Han løb til byen i tysk: Er lief zur Stadt).
• Possessiv dativ: I bl.a. tysk viser man ejerskab via dativ (Ich wasche mir die Hände ‘jeg vasker mig hænderne’).
• Dativus commodi/incommodi: Udtrykker for hvis fordel eller ulempe en handling udføres (Hun bagte kage til os).
• Dativobjekt med præposition: Mange præpositioner styrer dativ i fx tysk (mit, nach, aus).

Etymologi

Ordet stammer fra latin dativus ‘givende’, afledt af dat-, dare ‘at give’. Selve idéen om “at give” hænger sammen med kasus’ grundfunktion: at markere, hvem der får noget.

Eksempler på brug

Nedenfor ses en række praktiske eksempler – først på dansk i daglig brug, derefter i sprog med fuldt kasus-system.

Dansk

• Hun sendte mig en mail.
• Kan du give os et lift?
• Faste vendinger: til hans ære, for hendes skyld (pronomen i dativ-restform).

Tysk

• Ich gebe dem Mann (dativ) das Buch (akkusativ).
• Sie hilft ihrem Bruder.
• Præpositioner: mit dem Auto, nach der Arbeit.

Latin

• Puella puero rosam dat. (Pigen giver drengen en rose.)
• Venit mihi in mentem. (‘Det falder mig ind.’)

Russisk

• Я дал другу книгу. (Ja dal drugu knigu.)

Personlige pronominer – dansk (nominativ vs. dativform)

Synonymer og beslægtede termer

• Hensynsled – traditionel dansk betegnelse i sætningsanalyse.
• Indirekte objekt – moderne skolegrammatik.
• Tredje kasus – sproghistorisk rækkefølge i bl.a. tysk.

Antonymer og kontrasterende begreber

Da dativ er ét blandt flere kasus, omtales de øvrige ofte som “modsætninger” i funktion:

• Nominativ – subjektets kasus.
• Akkusativ – direkte objekts kasus.
• Genitiv – ejerskabs-/tilhørsforhold.
• Ablativ/Instrumentalis – adverbiale funktioner (afhængigt af sproget).

Historisk udvikling

I urnordisk og oldnordisk havde dativ egne endelser (-i, -u). Gennem middelalderen forsvandt de fleste kasusmarkører i dansk, og i dag overlever dativ kun i pronominer samt visse idiomer (i live, til søs, ad åre). I nabosproget tysk har dativen derimod bevaret fuld bøjning og er central i grammatikundervisningen, hvilket farver dansk terminologi.

Inden for moderne lingvistik taler man ofte om dativ-roller snarere end formelle endelser; fx har engelsk ingen dativendelser, men en dativkonstruktion (give someone something).

Relaterede begreber og yderligere læsning

• Ditransitive verber – verber med både direkte og indirekte objekt (give, sende, tilbyde).
• Dativ-alternationen – skift mellem double object construction (I gave her the book) og præpositionel konstruktion (I gave the book to her).
• Kasusreduktion – processen hvor kasusendelser forsvinder (som i dansk og engelsk).
• For dybere studier: Pierre L. Jensen (2018) Kasus i nordiske sprog; Helbig & Buscha (2015) Deutsche Grammatik.

Uanset om dativen fremtræder som en tydelig endelse eller blot en funktionel rolle, forbliver den et centralt redskab til at beskrive sprogets måde at fordele givere, modtagere og formål på.