Dato Krydsord

Vi har samlet 2 relevante ord med 3 bogstaver til ledetråden 'Dato'.

1. Dag: Grundelementet i en dato, altså selve døgnet markeret i kalenderen. I krydsord kan dag være et præcist, kort svar på ledetråden dato. Bruges også i udtryk som mærkedag, helligdag og arbejdsdag versus kalenderdag.

2. Pr.: Forkortelse for per, brugt foran en dato til at angive virkningstidspunkt eller status, fx pr. 1. maj. Udbredt i jura, økonomi og administration. En kompakt måde at forankre udsagn i kalenderen.

Her er 2 gode bud på ord med 4 bogstaver til 'Dato'.

1. D.d.: Forkortelse for denne dato, anvendt i formelle breve og notater. Angiver, at noget gælder fra i dag. En kort og standardiseret måde at referere til aktuel dato uden at gentage hele datoangivelsen.

2. Dato: Kalenderangivelse for en bestemt dag i måneden og året, ofte ledsaget af sted og eventuelt klokkeslæt. Bruges på dokumenter, i aftaler og ved historiske referencer. Kan også optræde i udtryk som dags dato og pr. 1. maj.

Vi fandt 3 ord med 6 bogstaver, som matcher 'Dato'.

1. Datere: Verbum for at påføre eller knytte en dato til noget, fx et brev eller en kontrakt. Kan også betyde at tidsfæste historiske genstande eller tekster. Bruges i varianter som bagdatere og efterdatere, alt afhængigt af konteksten.

2. Skudår: År med en ekstra dag for at udligne kalenderens afvigelser i forhold til solåret. Påvirker datoer, frister og jubilæer. Kendes let på, at februar har 29 dage, og reglerne styres af den gregorianske kalender.

3. Årsdag: Årligt tilbagevendende dag for en tidligere hændelse, ofte forbundet med minde, fejringer eller protester. Kan være personlig, institutionel eller national. En fleksibel term, der direkte relaterer til betydningsfulde datoer.

Her er 3 muligheder på 7 bogstaver, der passer til 'Dato' i dit krydsord.

1. Almanak: Årlig publikation med kalenderdatoer, astronomiske oplysninger og ofte praktiske råd. Historisk vigtig for landbrug og sejlads. I dag bruges ordet også om personlige planlæggere og kalenderoversigter, hvor datoer for arrangementer samles.

2. Flagdag: Officiel dag, hvor flagning anbefales eller påbydes for at markere begivenheder eller personer. Liste over flagdage findes ofte i almanakker. En praktisk kobling mellem kalenderdato og national symbolik.

3. Skuddag: Den 29. februar, som indsættes i skudår for at justere kalenderen. Sjælden dato med særlige regler for fødselsdage og frister. I populærkultur forbindes skuddag med traditioner og kuriositeter.

Til ledetråden 'Dato' fandt vi 9 passende ord på 8 bogstaver.

1. Datering: Handling eller resultat af at tilføje eller fastsætte en dato. Bruges både om praktisk signering af dokumenter og om akademisk datering af fund og kilder. Datering giver kronologisk sammenhæng og bevismæssig styrke i sager.

2. Dødsdato: Datoen, hvor en person afgår ved døden. Anvendes i skifteret, forsikring, nekrologer og slægtsforskning. En nøglemarkør i biografier og historiske kilder, ofte sammenholdt med fødselsdato i leksika.

3. Iso-dato: Standardiseret datoformat efter ISO 8601, typisk YYYY-MM-DD, som minimerer forveksling på tværs af sprog og lande. Udbredt i it-systemer, databaser og dokumenter. Giver entydig kronologi, især i sortering og automatiseret behandling.

4. Kalender: System eller redskab til at organisere datoer, måneder og år, både fysisk og digitalt. Danner rammen for planlægning, helligdage og frister. I overført betydning kan kalenderen være ens overblik over tiden eller en institutions årsplan.

5. Mærkedag: Betegner en særlig dag, som har personlig, kulturel eller historisk betydning. Dækker fødselsdage, jubilæer og nationale mindedage. Bruges bredt i sprog og medier, hvor datoen tillægges symbolsk vægt.

6. Mødedato: Den fastsatte kalenderdag for et møde, ofte besluttet gennem kalenderkoordinering. Synlig i indkaldelser, dagsordener og referater. Kritisk for tilstedeværelse, beslutningsdygtighed og efterfølgende dokumentation af, hvad der blev vedtaget hvornår.

7. Navnedag: Dag knyttet til et fornavn i visse traditioner og kalendere. Fejres i nogle kulturer som en ekstra mærkedag ved siden af fødselsdag. Forekommer i almanakker og kan være en krydsordsnøgle relateret til dato.

8. Til dato: Fast vending, der betyder indtil nu, ofte brugt i rapporter og statusopdateringer. Knytter en sum, en observation eller en effekt til den dato, hvor udtalelsen afgives. Giver tidslig afgrænsning.

9. Valgdato: Den fastsatte dag for afholdelse af valg til offentlige forsamlinger. Vælges politisk eller forfatningsmæssigt. Afgør kampagnekalender, valgbarhed og mediedækning. For vælgerne er det den konkrete dato, hvor stemme afgives.

Følgende 8 ord med 9 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Dato'.

1. Bagdatere: At give et dokument eller en transaktion en tidligere dato end den faktiske. Anvendes lovligt i visse periodiseringer, men kan også være misbrug i regnskaber eller aftaler. I krydsord passer det som en specifik nuance af dato.

2. Dags dato: Udtryk for as of today, dvs. gældende pr. i dag. Bruges i rapporter, vurderinger og bekendtgørelser. Binder udsagn eller tal til en specifik, aktuel dato for præcision og ansvarlighed.

3. Flyttedag: Traditionelle datoer, hvor lejemål begyndte og sluttede, historisk 1. april og 1. oktober. Bruges stadig i daglig tale om koordinerede flytninger. Kobler kulturel praksis og kalenderdatoer.

4. Nytårsdag: 1. januar markerer begyndelsen på det nye år. En fast dato med traditioner, fridag og officielle arrangementer. Bruges som referencepunkt for årsskifte, årsplaner og kontrakters løbetid.

5. Påskedato: Den årlige, bevægelige dato for påskedag, beregnet astronomisk og kirkeligt. Styrer placeringen af en række andre helligdage og skoleferier. Et klassisk eksempel på en dato, som ikke er fast i kalenderen.

6. Skadedato: Datoen for indtruffet skade i forsikrings- og erstatningssager. Afgør policens dækningstid, anmeldelsesfrister og forældelse. Et centralt orienteringspunkt i sagsoplysning og vurdering af årsagssammenhæng.

7. Valørdato: Bankfaglig dato, hvorfra en transaktion får økonomisk virkning, ofte styrende for renteberegning. Kan afvige fra bogføringsdato og disponeringsdato. Vigtig ved overførsler, indbetalinger og værdipapirhandler, hvor rettidig valør har betydning.

8. Årsskifte: Overgangen fra et kalenderår til det næste. Et kritisk tidspunkt for regnskaber, budgetter, juridiske ikrafttrædelser og statistik. Mange frister og ændringer er bundet til denne dato i praksis.

Til ledetråden 'Dato' fandt vi 6 passende ord på 10 bogstaver.

1. Datoformat: Konvention for, hvordan en dato skrives, fx dd-mm-åååå, dd/mm/åå eller ISO-format. Valget påvirker læsbarhed og tvetydighed på tværs af lande. Korrekt format er kritisk i kontrakter, software, dataudveksling og teknisk dokumentation.

2. Datolinjen: Den internationale linje i Stillehavet, hvor datoen skifter en dag. Rejser man over den, kan man miste eller vinde en kalenderdag. Et geografisk fænomen med direkte betydning for forståelsen af datoer globalt.

3. Fødselsdag: Årlig mærkedag, hvor man fejrer sin fødsel. Markeres på selve dagen med gaver, kage og hilsner. Har betydning for myndighedskrav, rabatter og kulturelle traditioner. I krydsord kan det matche dato som fejrdag.

4. Policedato: Dato, hvor en forsikringspolice træder i kraft eller fornyes. Styrer præmieperioder, dækning og opsigelsesfrister. Kan adskille sig fra tegningsdato og betalingsdato, hvilket gør tydelig angivelse vigtig.

5. Terminsdag: Fastlagt dag i året for betaling af terminer, historisk for husleje og landbrug, i dag især lån. Kan variere mellem institutioner. Et nøgleord, der binder økonomiske forpligtelser til bestemte datoer.

6. Udløbsdato: Dato, hvor gyldigheden ophører, fx for kort, legitimation, domæner eller fødevarer. Efter udløb kan rettigheder eller kvalitet være væsentligt ændret. Skaber klarhed om fornyelse, ombytning eller kassation i systemer og hverdagsbrug.

Vi har fundet disse 58 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Dato':

1. Bryllupsdag: Den årlige mærkedag for et ægtepars vielse, fx sølvbryllup eller guldbryllup. Markereres kulturelt og socialt. Kan have særlige traditioner og betegnelser afhængigt af årenes antal og lokal skik.

2. Datostempel: Fysisk eller digitalt stempel, der angiver dato, ofte sammen med klokkeslæt. Bruges i biblioteker, postvæsen, sagsbehandling og kvalitetskontrol. Et datostempel tjener som dokumentation for, hvornår noget er modtaget, sendt eller behandlet.

3. Efterdatere: At sætte en dato frem i tiden i forhold til det faktiske tidspunkt, for eksempel på en check, et tilsagn eller en faktura. Kan være praktisk ved fremtidig virkning, frigivelse eller planlagte ændringer, men kræver klar aftale.

4. Fakturadato: Datoen på en faktura, der bestemmer forfald, momsperiode og bogføring. Et centralt referencepunkt i handel og regnskab. Afvigelser mellem fakturadato og leveringsdato kan kræve særlig periodisering eller noteoplysninger.

5. Fødselsdato: Personens fødselsdag angivet med dato, måned og år. En unik identifikator i myndighedsregistre, pas og sundhedsvæsen. Bruges til alder, adgangskrav og statistiske formål. En af de mest anvendte personlige datoer.

6. Journaldato: Datoen, hvor en registrering i journal eller sagsmappe er foretaget. Vigtig for myndigheders sagsbehandling, revision og sporbarhed. Kan adskille sig fra hændelsesdato eller modtagelsesdato og skal derfor angives klart.

7. Kalenderdag: En hvilken som helst dag i kalenderen, inklusive weekender og helligdage. Modsættes ofte arbejdsdag i kontrakter og frister. Relevant for beregning af tidsfrister, renteperioder og leveringstider, hvor alle kalenderdage tæller med.

8. Nationaldag: En stats officielle festdag, typisk knyttet til grundlov, uafhængighed eller samlende historiske begivenheder. Fast eller bevægelig dato afhængigt af land. Markeres med ceremonier, taler og kulturelle aktiviteter.

9. Poststempel: Stempel på breve og pakker, der angiver afsendelses- eller behandlingsdato hos postvæsenet. Vigtigt for fristoverholdelse, dokumentation og filateli. Førstedagsbreve og særlige mærkedage kendes på poststempler med bestemte datoer.

10. Terminsdato: Specifik dato for betaling af en lånetermin eller anden periodisk ydelse. Afgør renteberegning, afdragsplan og forfald. Præcise terminsdatoer er nødvendige for budgettering og aftalefortolkning.

11. Tidsstempel: Kombination af dato og klokkeslæt, ofte også tidszone, som registrerer præcist tidspunkt for en handling. Bruges i IT-logfiler, dokumenthåndtering og bevisførelse. Giver sporbarhed, kronologi og mulighed for efterprøvning af hændelsesforløb.

12. Bryllupsdato: Den konkrete dag et ægteskab indgås. Står på vielsesattesten og bruges til jubilæer, navneændringer og forsikringsforhold. En central privat dato, ofte anvendt i festplanlægning og mindefejringer.

13. Diagnosedato: Den dato, hvor en diagnose officielt stilles. Bruges i journalføring, forskning og forsikringssager. En nøglemarkør for sygdomsforløb og rettigheder, eksempelvis sygedagpenge, behandlingstilskud og statistik.

14. Eksamensdato: Den dag en prøve finder sted. Fremgår af eksamensplaner og kursusbeskrivelser. Har betydning for forberedelse, tilmelding og beredskab. En oplagt krydsordsreference under ledetråden dato i uddannelsesmiljøer.

15. Forfaldsdato: Dato, hvor en fordring eller ydelse forfalder til betaling. Bruges ved lån, husleje, forsikringer og regninger. Ofte fastlagt i aftalegrundlaget, og overskridelse kan udløse misligholdelse, gebyrer eller andre kontraktuelle konsekvenser.

16. Høringsfrist: Seneste dato for indsendelse af høringssvar i en offentlig eller intern proces. Giver interessenter mulighed for at kommentere lovudkast, planer eller politikker. Tydelig frist øger transparens og retssikkerhed.

17. Jubilæumsdag: Dag for markering af et rundt antal år siden en begivenhed, fx firmastiftelse eller udgivelse. Bruges til kampagner, hædersbevisninger og intern fejring. Skaber historisk kontinuitet og identitet omkring datoer.

18. Kontraktdato: Dato anført på en kontrakt, typisk når aftalen er udarbejdet eller underskrevet. Bruges til at beregne frister, opsigelsesperioder og ikrafttrædelse. Vigtig for dokumentation ved tvister om vilkår og tidsforløb.

19. Premieredato: Første opførelse eller visning af et værk, fx film, teater eller koncert. En nøglebegivenhed for markedsføring og omtale. Premieredatoen bruges til planlægning af presse, anmeldelser og publikums forventninger.

20. Skæringsdato: Afgrænsende dato, der deler perioder, fx i regnskab, medlemskab eller statistik. Data opgøres pr. skæringsdato for at sikre sammenlignelighed og korrekt periodisering. Bruges også ved corporate actions, ejerskifte og rapportering.

21. Sted og dato: Klassisk linje i breve og kontrakter, hvor man angiver by og kalenderdato for dokumentets tilblivelse. Skaber klar kontekst og bevisværdi. En fast vending, som ofte efterfølges af underskrift.

22. Versionsdato: Dato knyttet til en bestemt version af et dokument, datasæt eller software. Gør det muligt at identificere, hvilken udgave der er gældende. Anvendes typisk sammen med versionsnumre, ændringslog og godkendelsesspor.

23. Betalingsdato: Den dag en betaling faktisk gennemføres eller anses for modtaget. Afgørende for forfald, morarenter og rabatbetingelser. Angives typisk på fakturaer, aftaler og afdragsplaner, og kontrolleres mod bankens valør og bogføring.

24. Datoangivelse: Den konkrete skrivemåde for en dato på et dokument eller i en tekst. Kan følge forskellige standarder, fx dd.mm.åååå eller YYYY-MM-DD. Vigtig for entydighed i kontrakter, kvitteringer, forskningsdata og officielle breve.

25. Fødselstermin: Forventet fødselsdato beregnet ud fra sidste menstruation eller scanning. En skønnet dato, typisk omkring 40. graviditetsuge. Bruges i planlægning, barsel og sundhedssystemets tilrettelæggelse af kontroller.

26. Afregningsdato: Dato, hvor en handel, ydelse eller forbrug afregnes økonomisk. Kendt fra forsyning, værdipapirer og abonnementer. Har betydning for rente, likviditet og bogføring, og kan være forskellig fra udførelses- eller registreringsdato.

27. Afstemningsdag: Dag hvor en afstemning gennemføres, fx folkeafstemning, foreningsvalg eller bestyrelsesvalg. Synonymt med valgdag i mange sammenhænge. Angiver en præcis dato, som har retslige og praktiske konsekvenser.

28. Bedst før-dato: Kvalitetsangivelse for fødevarer, der indikerer, hvornår produktet er bedst. Efter datoen kan smag og konsistens ændres, men varen kan ofte være spiselig. Adskiller sig fra sidste anvendelsesdato, som relaterer til sikkerhed.

29. Betalingsfrist: Sidste tilladte dato for betaling uden gebyr eller renter. Fremgår af fakturaer, kontrakter og offentlige krav. Overskrides fristen, kan der påløbe morarenter, rykkergebyrer og eventuelt inddrivelse. En klar frist skaber forventningsafstemning.

30. Bogføringsdato: Datoen, hvor en post registreres i regnskabet, hvilket bestemmer periodisering og rapportering. Kan afvige fra valørdato og transaktionsdato. Central ved momsafregning, årsafslutning og dokumentation af økonomiske bevægelser.

31. Førstedagsbrev: Filatelistisk brev frankeret og stemplet på den første udgivelsesdato for et frimærke. Dokumenterer datoen via særligt poststempel og er en samlergenstand. Forener begrebet dato med posthistorie og design.

32. Lanceringsdato: Den officielle startdato for et produkt, en tjeneste eller kampagne. Kritisk for koordinering af produktion, logistik, salg og kommunikation. Forhåndslancering, blød lancering og global release kan have forskellige tilknyttede datoer.

33. Opgørelsesdato: Skæringsdato for en opgørelse, fx kontoudtog, årsrapport eller energiforbrug. Angiver hvilke bevægelser og perioder, der er inkluderet. Giver læseren kontekst for tallene og muliggør sammenligning på tværs af tid.

34. Udgivelsesdato: Den dag et værk, en rapport, et album eller en artikel offentliggøres. Styrer embargoer, presseplaner og bibliografiske referencer. I digitale platforme påvirker den synlighed, licensperioder og rettigheders begyndelsestidspunkt.

35. Afsendelsesdato: Den dato, hvor en forsendelse afgår fra afsender. Vigtig ved leveringsaftaler, fortrydelsesret og reklamation, hvor afsendelsestidspunkt kan dokumentere rettidig handling. Ses på følgesedler, fragtbreve og logistiksystemer.

36. Ansøgningsfrist: Datoen, hvor en ansøgning senest skal være indsendt, fx til job, uddannelser, legater eller tilladelser. Overholdelse afgør, om man kommer i betragtning. Ofte kombineret med klokkeslæt og tidszone i digitale systemer.

37. Dateringsmetode: Enhver teknik til at fastsætte en genstands eller hændelses alder, fx historisk kildekritik, stratigrafi og naturvidenskabelige målinger. Understøtter etablering af kronologi og dermed præcise datoer i forskning.

38. Forældelsesdato: Den præcise dato, hvor et krav forældes og mister retskraft. Udledes af forældelsesfristen og eventuelle afbrydelser. Kritisk i juridiske og økonomiske tvister, hvor tidsmæssig afgrænsning er afgørende.

39. Modtagelsesdato: Den dag, en forsendelse, ansøgning eller indsigelse er modtaget. Afgørende for at vurdere fristoverholdelse og starttidspunkt for sagsbehandling. Ofte dokumenteret ved skanning, poststempel eller elektronisk kvittering.

40. Oprettelsesdato: Første registrerede dato for, at en sag, bruger, konto eller fil blev skabt. Vigtigt for versionering, forældelse og dokumentlivscyklus. I it-systemer bruges den til audit, sporbarhed og styring af automatisk arkivering.

41. Overtagelsesdag: Kalenderdag, hvor køber får rådighed og risiko for ejendom eller aktiv. Fastlagt i købsaftaler og skøder. Styrer nøgler, forsikringer, forbrug og eventuelle refusionsopgørelser mellem parterne.

42. Afleveringsfrist: Sidste dato for aflevering af opgave, materiale eller bud, fx i skole, udbud eller forskning. Overskridelse kan medføre bedømmelsesfradrag, afvisning eller nægtet modtagelse. En klar frist sikrer fairness og effektiv planlægning.

43. Forældelsesfrist: Den lovbestemte tidsperiode, inden for hvilken et krav skal gøres gældende. Fristens udløb rammer en konkret dato, hvorefter kravet ikke kan håndhæves. Suspension og afbrydelse kan påvirke den endelige forældelsesdato.

44. Indflytningsdato: Den dato, en lejer eller ejer flytter ind i en bolig. Kobles ofte til overtagelse, depositum og flytteinspektion. Danner startpunkt for lejekontraktens løbetid og praktisk planlægning af flytning og forsyninger.

45. Indlæggelsesdato: Den dag en patient optages på hospital eller klinik. Centralt i patientforløb, fakturering og statistik. Bruges til at beregne længde af indlæggelse og berettigelse til ydelser eller refusion.

46. Udskrivningsdato: Dato for afslutning af indlæggelse, hvor patienten forlader hospitalet. Danner pendant til indlæggelsesdato og indgår i kvalitetsmålinger, DRG-takster og efterbehandling. En præcis dato med betydning for patientlogistik.

47. Underskriftsdato: Den dag, parter faktisk underskriver et dokument. Kan afvige fra kontraktdato eller ikrafttrædelsesdato. I flere-jurisdiktionsaftaler kan underskrifter ske på forskellige datoer, hvilket gør klar angivelse nødvendig.

48. Registreringsdato: Dato, hvor en registrering bliver indført i et register, fx selskabsregister, varemærke eller bil. Har betydning for prioritet, gyldighed og offentlighed. Kan afvige fra ansøgnings- og ikrafttrædelsesdato.

49. Renteskæringsdato: Dato, hvor renteopgørelse eller renteberegning afgrænses. Bruges i banker, obligationsmarkedet og låneforhold. Bestemmer, hvilke bevægelser indgår i rentetilskrivningen, og hvornår næste periode starter.

50. Domsafsigelsesdato: Datoen, hvor en dom formelt afsiges af retten. Bruges til ankefrister, ikrafttrædelse og registrering. Kan adskilles fra domsforhandling og fuldbyrdelsesdato. En central tidsmarkør i det juridiske forløb.

51. Terminus ante quem: Latinsk betegnelse for senest mulige dato for en begivenhed, givet eksisterende data. Et vigtigt redskab i kronologisk analyse. Bruges til at indsnævre tidspunktet, når eksakt dato ikke kan fastlægges.

52. Terminus post quem: Latinsk udtryk for tidligst mulige dato for en begivenhed, baseret på beviser. Bruges i historie og arkæologi til at indramme tidsrum. Sammen med terminus ante quem danner det et dateringsinterval.

53. Bevægelig helligdag: Helligdag med dato, der ændrer sig fra år til år, fx Kristi Himmelfartsdag og Pinse. Bestemmes ofte ud fra påskedato. Vigtig i planlægning, løn, åbningstider og kalenderkommunikation.

54. Idriftsættelsesdato: Dato, hvor et system, en maskine eller en løsning tages i brug operativt. Indikerer overgang fra test til drift. Vigtig for garantier, serviceaftaler, SLA’er og startpunkt for performance- og stabilitetsmålinger.

55. Ikrafttrædelsesdato: Den dag, hvor en lov, bekendtgørelse, aftale eller ændring får juridisk virkning. Kan ligge før eller efter offentliggørelsen. Essentiel for fortolkning, compliance og tidsmæssig afgrænsning af rettigheder og pligter.

56. Kulstof-14-datering: Naturvidenskabelig metode til at datere organisk materiale ved måling af radioaktivt kulstof. Giver aldre med usikkerhedsintervaller, som kan kalibreres. En hjørnesten i arkæologi og palæoekologi, tæt knyttet til begrebet dato.

57. Dato (malaysisk titel): Ærestitel i Malaysia og Brunei, svarende til en adelig eller hæderstildelt person. Staves Dato og er helt uafhængig af den danske betydning af dato som kalenderangivelse. En potentiel krydsordsdrilsk dobbeltbetydning.

58. Sidste anvendelsesdato: Sikkerhedsrelateret dato på letfordærvelige fødevarer, medicin og visse produkter. Efter fristen må varen ikke anvendes. Strengere end bedst før-dato og reguleret for at beskytte forbrugeren mod sundhedsrisici.

Tak fordi du kiggede med i vores gennemgang af svarmuligheder til ledetråden Dato. I artiklen har vi samlet hele 91 forskellige løsningsforslag - fra korte og enkle ord til mere utraditionelle eller sjældne varianter - så forhåbentlig var der noget, der passede til dit krydsord.

Vi håber, at du har fundet det, du søgte. Hvis du er i tvivl om, hvilken af mulighederne der passer bedst i dit krydsord, så tjek altid antal bogstaver og de krydsende ord i puslespillet - det hjælper ofte med at afgrænse valgmulighederne. Brug også synonymer og kontekst fra ledetråden som pejlemærker.

Vil du se flere forslag eller finde hjælp til andre krydsordsledetråde, kan du finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk. På siden finder du masser af lister, tips og inspiration, som gør det nemmere og sjovere at løse krydsord.

God fornøjelse med krydsordene - og skriv endelig en kommentar, hvis du mangler hjælp til en bestemt ledetråd eller vil dele et godt løsningsforslag. Vi er altid klar til at hjælpe videre!