Debet betydning

I dobbelt bogholderi føres hver transaktion med mindst to modposter: én i debet og én i kredit. Summen af debet skal altid være lig summen af kredit. Hvad en debetpost “betyder”, afhænger af kontoklassen:

• Aktiver (fx Bank, Kasse, Varelager): Debet øger saldoen.
• Omkostninger (fx Løn, Husleje): Debet øger saldoen.
• Passiver (fx Leverandørgæld, Lån): Debet reducerer saldoen.
• Egenkapital (fx Indskudt kapital): Debet reducerer saldoen.
• Indtægter (fx Varesalg): Debet reducerer saldoen.

Ordet debet kommer via handels- og bogføringstraditionen fra latin debere (“at skylde”) og debitum (“gæld/skyld”), formidlet gennem italiensk og middelalderlatin til nordeuropæiske sprog. På dansk dukkede termen op i takt med udbredelsen af dobbelt bogholderi i tidlig moderne tid.

Dobbelt bogholderi blev systematiseret i renæssancen, særligt kendt via Luca Paciolis værk fra 1494. Terminologien “debet” og “kredit” blev standardiseret i europæisk regnskabspraksis og er i dag globale grundbegreber. I Danmark blev metoden gradvist norm i erhvervslivet fra 1800-tallet og frem.

• Køb af varer kontant: Debet Varelager, Kredit Bank.
• Køb af kontorartikler på kredit: Debet Kontorartikler (omkostning), Kredit Leverandørgæld.
• Udbetaling af løn: Debet Løn (omkostning), Kredit Bank.
• Salg på kredit (faktura til kunde): Debet Kundefordringer, Kredit Salg (indtægt).
• Kunden betaler faktura: Debet Bank, Kredit Kundefordringer.
• Optagelse af banklån: Debet Bank, Kredit Banklån (passiv).
• Afdrag på lån: Debet Banklån, Debet Renteomkostning (for renten), Kredit Bank.
• Køb med moms: Debet Vareforbrug, Debet Indgående moms (tilgodehavende), Kredit Leverandørgæld/Bank.
• Salg med moms: Debet Kundefordringer/Bank, Kredit Salg, Kredit Udgående moms (skyldig).
• Bankudskrift - kortbetaling: I udskriftens debetkolonne ses et beløb, hvilket betyder, at der er trukket penge fra din konto.

På en aktivkonto vil debet-posteringer typisk være positive tilførsler, mens kredit-posteringer er udbetalinger eller overførsler ud af kontoen.

• Kredit: Højresiden i dobbelt bogholderi; modsat pol til debet.
• Debitere: At bogføre et beløb i debet på en konto.
• Debetpost: En konkret postering i debet.
• Debetnota: Korrigerende dokument, der øger et beløb, en kunde skylder (modstykke til kreditnota).
• Debetkort: Betalingskort hvor beløbet trækkes direkte fra kontoen (engelsk: debit card).
• Dobbelt bogholderi: Systemet hvor hver transaktion har lige store debet- og kreditposter.

Fuldgyldige synonymer til “debet” findes stort set ikke i faglig forstand; begrebet er teknisk og veldefineret.

• Antonym: Kredit.
• Nært beslægtede udtryk: Debitere, debetpost, debetnota.

På mange kontoudtog anvendes kolonnerne “Debet” og “Kredit” for at angive, om beløb trækkes fra (debet) eller indsættes på (kredit) kontoen set fra kontohaverens perspektiv. Bemærk, at placeringen kan variere mellem banker, men meningen er den samme: debet angiver en reduktion af din bankindestående.

• “Debet er altid noget negativt”: Ikke i bogføringen generelt-debet øger aktiver og omkostninger. Det kan dog fremstå “negativt” på en bankkonto, fordi det er et træk.
• Forveksling med “debit” (engelsk): På dansk skrives termen i regnskab normalt debet. I kortbetalinger ses ofte “debit” internationalt.
• Debetnota vs. kreditnota: En debetnota øger det, der skyldes; en kreditnota reducerer det.

• Engelsk: debit
• Fransk: débit
• Svensk/Norsk: debet
• Tysk: Funktionelt svarer Soll til debet i bogføringsterminologi.

• Identificér altid kontotypen før du afgør, om en postering skal i debet eller kredit.
• Tjek at summen af debetposter svarer til summen af kreditposter for hver transaktion.
• Brug T-konti eller bogføringsskemaer for at visualisere bevægelser.
• Ved moms: husk at indgående moms typisk bogføres i debet (tilgodehavende), udgående moms i kredit (skyldig).

Udtrykket “debet” mødes ofte i sammenhæng med betalingskort (debetkort). Ved køb med debetkort trækkes beløbet straks fra kontoen, hvilket på kontoudtoget vises som en post i debet (træk).

Debet er venstresiden i dobbelt bogholderi og et nøglebegreb for korrekt bogføring. Det angiver en forøgelse af aktiver og omkostninger og en reduktion af passiver, egenkapital og indtægter. Begrebet stammer fra latin og er uadskilleligt forbundet med moderne regnskabspraksis.