Debet og kredit betydning

Debet og kredit er grundlæggende bogføringsbegreber, der angiver henholdsvis venstre og højre side af en konto i dobbelt bogholderi. Tilsammen udgør de rygraden i al regnskabsføring: hver økonomisk transaktion må føres som både en debetpost og en kreditpost, så summen af alle debetposter altid er lig summen af alle kreditposter.

Betydning og funktion i bogholderiet

I moderne regnskab bruges begreberne til at registrere bevægelser på aktiver, passiver, indtægter og omkostninger:

• Debet (Dr.) – venstre side af kontoen. Øger normalt aktiver og omkostninger samt reducerer passiver og indtægter.
• Kredit (Kr.) – højre side af kontoen. Øger normalt passiver og indtægter samt reducerer aktiver og omkostninger.

Reglen kaldes det dobbelte bogholderis balanceprincip: hver transaktion påvirker mindst to konti og må balancere (Debet = Kredit).

Etymologi

De latinske verber stod oprindelig i regnskabets margen som forkortelser Debet (Dr) og Credet/Credit (Cr) – “han skylder” og “han har til gode”. Over tid blev de til fast terminologi.

Historisk udvikling

• Før 1400-tallet: Enkelt bogholderi – kun én side af kontoen blev registreret.
• 1494: Paciolis værk “Summa de Arithmetica” beskriver dobbeltskrivningen med debet og kredit.
• 1500-1900: Handelsnationer (Venedig, Holland, England) forfiner systemet.
• 1900-nu: Principperne integreres i nationale regnskabsstandarder og digitale ERP-systemer.

Praktiske eksempler

Nøglen er at forstå kontotypen: når et aktiv stiger, debiteres det; når en indtægt stiger, krediteres den.

Synonymer og beslægtede begreber

• Venstre/højre side – uformel betegnelse i undervisning.
• Postering – selve registreringen på debet- eller kreditsiden.
• Drift kontra finans – driftskonti (omsætning, omkostninger) og finanskonti (aktiver, passiver).
• Saldo – nettobeløbet (Debetsaldo eller Kreditsaldo).

Antonymer eller kontrastbegreber

Debet og kredit er komplementære mere end deciderede antonymer, men i praksis står de i kontrast:

• Debetsaldo ↔ Kreditsaldo
• Indbetaling ↔ Udbetaling
• Anlæg ↔ Finansiering

Brug uden for klassisk regnskab

I daglig tale kan man høre vendinger som:

• “Det går på firmakortets debet.” (noget belastes kontoen)
• “Vi må kreditere kunden for fejlen.” (tilbageføre beløb til kundens fordel)

På kontoudtog fra banker vises ofte “Debet” for hævninger og “Kredit” for indbetalinger, selv om de ligger spejlvendt i forhold til virksomhedens bogføring.

Typiske misforståelser

1. Debet er altid godt, kredit er altid skidt – ikke korrekt; det afhænger af kontotypen.
2. Debet betyder minus – kun i privatpersoners netbank, hvor konventionen er modsat virksomhedens.
3. Der findes ensidige posteringer – i dobbelt bogholderi skal enhver post have modpost.

Relaterede termer

• Kontoplan
• Afstemning
• Journalisering
• T-konto – grafisk fremstilling med debet til venstre, kredit til højre.
• Trial balance – prøvesum til kontrol af balance.

Oversættelser

Konklusion

Begreberne debet og kredit er uundværlige i regnskabspraksis, fordi de sikrer, at enhver transaktion registreres balanceret. Forståelsen af, hvordan forskellige konti reagerer på debet og kredit, gør det muligt at opstille nøjagtige balancer, resultatopgørelser og pengestrømsanalyser. Historisk forankret i renæssancen og stadig grundpille i moderne ERP-systemer er disse to små ord med til at skabe global tillid til finansiel rapportering.