Debil betydning

“Debil” er et adjektiv med flere betydningslag, der adskiller sig i stilniveau og historisk kontekst:

• Nedsættende, uformelt: Om noget (eller nogen), der opfattes som dumt, tåbeligt eller fjollet. Anvendes især om idéer, handlinger, kommentarer og humor; kan være stærkt stødende, især om personer.
• Forældet fagsprog (psykiatri): Betegnelse for en mild grad af det, man tidligere kaldte “åndssvaghed” (i dag: intellektuel funktionsnedsættelse, mild). Denne brug frarådes i nutidig sprogbrug.
• Arkaisk/ældre generelt sprog: “Svag, svagelig” i fysisk eller almen betydning (sjældent i moderne dansk).

“Debil” kommer af latin dēbilis = “svag, skrøbelig”. Det er beslægtet med latin dēbilitāre (“at svække”), som ligger til grund for dansk debiliterende (“svækkende”). Gennem europæiske fagsprog i 1800- og 1900-tallet blev ordet optaget i skandinaviske sprog og fik særlig udbredelse i ældre psykiatrisk terminologi.

• Adjektiv: en debil idé; et debilt grin; de debile forslag.
• Komparation: mere debil, mest debil (sjældent i formelt sprog).
• Substantivisk brug: “en debil” forekommer, men er nedsættende og frarådes.
• Udtale: [deˈbiːl].

Bemærk: Flere eksempler afspejler nedsættende dagligsprog; de gives kun for at illustrere betydningen. Overvej neutrale alternativer, især når der refereres til personer.

• Det er en debil idé at sende mailen uden at læse den igennem. (nedsættende om en handling)
• Filmen har en ret debilt humor, men jeg grinede alligevel. (uformelt om “fjollet/plat”)
• Kommentarfeltet er fuld af debile påstande uden dokumentation. (nedsættende om udsagn)
• Det lød helt debilt, da han forklarede planen. (nedsættende vurdering)
• En debil udgiftspolitik kan underminere budgettet. (skarpt, polemisk tone)
• Han brød ud i et lidt debilt grin. (om fjollet/grinagtig mine)
• Ældre litteratur bruger “debil” om personer med mild intellektuel funktionsnedsættelse. (forældet fagsprog, ikke anbefalet)
• Arkaisk: “Hun er for tiden noget debilt til mode.” (= svagelig; sjældent i dag).

Som nedsættende om dumhed/fjollethed

• Synonymer (varierende styrke og stil): tåbelig, dum, stupid, åndsforladt, plat, fjollet, idiotisk (nedsættende), hjernedød (groft, nedsættende).
• Neutrale alternativer (ofte bedre valg): uovervejet, uigennemtænkt, uheldig, usaglig, useriøs.
• Antonymer: klog, fornuftig, velovervejet, saglig, begavet.

Som arkaisk “svag/svagelig”

• Synonymer: svagelig, kraftesløs, afkræftet, mat.
• Antonymer: stærk, robust, vital.

Forældet fagterm (psykiatri)

• Moderne, respektfuldt udtryk: person med intellektuel funktionsnedsættelse (mild). Også brugt: person med udviklingshandicap.
• Forældede/ikke-anbefalede ord: åndssvag, retarderet, imbecil (historiske klassifikationsord; undgås i nutidig sprogbrug).

I begyndelsen og midten af 1900-tallet indgik “debil” i en hierarkisk psykiatrisk klassifikation (sammen med bl.a. “imbecil” og “idiot”), hvor “debil” typisk betegnede den mildeste grad. Denne taksonomi er for længst forladt i moderne diagnostik og i social- og uddannelsespolitik. I dag anbefales termer som intellektuel funktionsnedsættelse (med angivelse af graden) og en personcentreret formulering, fx “en person med …”.

Parallelt har “debil” i hverdagssproget fået en bred nedsættende brug om ting, idéer og adfærd, ofte som forstærker for “meget dum/plat”. Denne brug kan dog opleves som respektløs, især når ordet rammer personer eller grupper.

• Undgå at kalde personer “debil(e)”; det kan være diskriminerende og sårende.
• Når du vil kritisere idéer/handlinger, vælg præcise og neutrale ord: “uovervejet”, “usaglig”, “inkonsistent”, “upraktisk”, “plat”.
• I faglige og offentlige sammenhænge: brug moderne, respektfulde termer som “intellektuel funktionsnedsættelse (mild/moderat/svær)” frem for historiske betegnelser.

• debilitet (forældet): substantivform for den historiske diagnose “debil”.
• debiliterende (moderne, neutralt): “svækkende”, fx “en debiliterende sygdom”.
• imbecil, idiot (historiske termer): tidligere gradbetegnelser; bør undgås i nutidigt sprog.

• Svensk/Norsk: debil findes, primært som arkaisk/medicinsk historisk term; i dag mest nedsættende i slang.
• Fransk: débile bruges ofte i dagligsprog om noget “dumt/fjollet”, men kan også være stødende.
• Engelsk: dansk “debil” svarer ikke til et almindeligt adjektiv “debil”; man bruger typisk “stupid”, “silly”, “moronic” (sidstnævnte nedsættende). Relateret er verbet “to debilitate” (= svække), jf. “debiliterende”.

“Debil” betyder grundlæggende “svag”, men i moderne dansk bruges det især nedsættende om noget dumt eller plat. Den tidligere psykiatriske betydning er forældet og kan virke stødende. Vælg derfor neutrale og præcise alternativer i saglig kommunikation, og anvend respektfulde, nutidige betegnelser i faglige sammenhænge.