Definitionsmagt betydning

Definitionsmagt er evnen til at bestemme, hvilke ord, begreber og fortolkninger der kommer til at dominere i en given sammenhæng. Den kan udøves af enkeltpersoner, institutioner, medier, virksomheder, myndigheder eller teknologiske systemer.

• Ramme- og begrebsvalg: At kalde en lov for “reform” snarere end “nedskæring” ændrer opfattelsen af lovens karakter.
• Kategorisering: Hvilke kasser mennesker eller data placeres i, afgør muligheder, rettigheder og statistik.
• Agenda: At bestemme, hvad der diskuteres, og hvordan, er ofte vigtigere end at vinde en enkelt pointe.
• Symbolsk indflydelse: Definitionsmagt virker gennem sprog, normer og “det alle ved”, snarere end gennem lov og tvang.

Begrebet adskiller sig fra formel magt: Man kan have stor definitionsmagt uden formel autoritet, hvis ens ordvalg og perspektiv sætter standarden for andres forståelse.

Ordet er sammensat af definition (afgrænsning, forklaring af betydning) og magt (evne til at påvirke/beherske). I dansk samfundsdebat vinder “definitionsmagt” indpas fra slutningen af det 20. århundrede, især i medie-, kultur- og samfundsvidenskabelige diskussioner.

Teoretisk er begrebet beslægtet med idéer fra bl.a. diskursteori (fx Laclau & Mouffe), symbolsk magt (Pierre Bourdieu), hegemonibegrebet (Gramsci) og analyser af diskurs og viden (Michel Foucault), samt moderne rammesætningsforskning (fx George Lakoff). I nordiske sprog findes parallelle former som svensk definitionsmakt og norsk definisjonsmakt.

• Diskurs: Det sæt af fortællinger, begreber og regler, der former, hvad der kan siges og forstås.
• Framing/rammesætning: Strategisk vinkling, der styrer tolkningen af et emne.
• Agenda-setting: At bestemme, hvilke emner der er på dagsordenen.
• Gatekeeping: Kontrol med, hvad der slippes ind i offentligheden.
• Symbolsk magt: Magt udøvet via betydninger, kategorier og legitimitet.
• Hegemoni: Når en bestemt forståelse bliver dominerende og tages for given.

• Køn: fælleskøn - en definitionsmagt.
• Bestemt form: definitionsmagten.
• Flertal: definitionsmagter.
• Hyppige kollokationer: “kampen om definitionsmagten”, “vinde/tabe definitionsmagten”, “have definitionsmagt over (noget/nogen)”, “definitorisk kontrol/overhånd”.

• Politik: “Regeringen forsøger at vinde definitionsmagten ved at kalde forslaget en vækstpakke.”
• Medier: “Overskrifterne gav politiet definitionsmagt over hændelsesforløbet, før nye oplysninger kom frem.”
• Arbejdsliv: “Ledelsen havde definitionsmagt til at afgøre, hvad der taltes som ‘performance’.”
• Uddannelse: “Pensum giver visse teorier definitionsmagt i faget.”
• Jura: “Den juridiske definition af ‘sammenliv’ giver kommunen definitionsmagt over borgernes status.”
• Forskning: “Problemformuleringen udøver definitionsmagt ved at afgrænse, hvad der tæller som data.”
• Sundhed: “Når overvægt omtales som ‘epidemi’, flyttes definitionsmagten fra livsstil til sygdomsramme.”
• Klima: “‘Klimatilpasning’ vs. ‘klimaretfærdighed’ markerer forskellige definitionsmagter i debatten.”
• Teknologi: “Platformens algoritmer har definitionsmagt over, hvad der er ‘relevant’ indhold.”
• Kultur: “Hvem har definitionsmagt til at afgøre, hvad der er ‘god smag’?”
• Sprogpolitik: “Navneskift fra ‘indvandrere’ til ‘nysdanskere’ var et forsøg på at flytte definitionsmagten.”
• Organisationsforandring: “At kalde fyringer for ‘omstrukturering’ er udøvelse af definitionsmagt.”

• Navngivning og labels: Ordvalg (fx ‘brugergebyr’ vs. ‘skat’) former opfattelser.
• Kategorisering: Skemaer, checkbokse og grupperinger sætter grænser for, hvad der eksisterer i systemet.
• Tælling og måling: Indikatorer og KPI’er giver målte størrelser definitionsmagt over mål og belønning.
• Problemformulering: At definere problemet - “hvad er galt?” - styrer, hvilke løsninger der tænkes mulige.
• Standarder og defaults: Forvalg i software, formularer og procedurer guider adfærd.
• Moderationsregler: Platforme definerer grænserne for legitim tale.
• Metaforer og eufemismer: “Collateral damage” skjuler realiteter og vinder accept.
• Oversættelse: Valg af ækvivalenter på tværs af sprog flytter nuance og autoritet.

• Nøglespørgsmål: Hvem definerer? På hvilket grundlag? Hvem vinder/taber? Hvilke alternativer fortrænges?
• Kontrastdefinitioner: Stil konkurrerende begreber op (“besparelse” vs. “effektivisering”).
• Transparens: Gør kriterier, målemetoder og kategorier synlige og efterprøvelige.
• Pluralisme: Inkludér berørte parter i navngivning og rammesætning.
• Metakritik: Gør selve sprogets rolle til tema i debatten.

• Fortolkningsmagt - vægt på tolkning.
• Diskursiv magt - teoretisk præget, sprog- og diskurscentreret.
• Semantisk magt - fokus på ords betydning.
• Ramme-/framingmagt - betoner vinkling og indramning.
• Definitorisk kontrol - administrativ/teknisk klang.

• Definitionsafmagt - manglende indflydelse på, hvordan noget forstås eller navngives.
• Pluralisme/polyfoni - mange konkurrerende definitioner uden én dominerende.
• Modmagt/modfortælling - aktivt modspil til en dominerende definition.
• Åben fortolkning - principielt rum for flere betydninger.

I massemediernes æra var redaktioner, myndigheder og eksperter centrale bærere af definitionsmagt. Med sociale medier er magten mere distribueret, men platformenes algoritmer og regler koncentrerer samtidig ny definitionsmagt i tekniske infrastrukturer. Dataficering og AI forstærker kategoriernes betydning, fordi ‘det, der måles’, kommer til at tælle mest. Samtidig vokser bevidstheden om sprogpolitik, repræsentation og inklusion, hvilket udfordrer etablerede definitioner.

• Kampen om definitionsmagten
• At vinde/tabe definitionsmagten
• At have definitionsmagt over (emne/gruppe)
• At udfordre den herskende definition
• Definitorisk forskydning/overhånd

• Manipulation: Eufemismer kan skjule magtudøvelse.
• Eksklusion: Snævre definitioner kan usynliggøre grupper eller problemer.
• Stigmatisering: Labels kan reproducere fordomme.
• Ansvar: Aktører med høj definitionsmagt bør praktisere transparens og dialog.

• Diskurs
• Framing (rammesætning)
• Agenda-setting
• Gatekeeping
• Symbolsk magt
• Hegemoni