Dei betydning

Ordet “dei” forekommer i flere sprog og sammenhænge med forskellige betydninger: på latin er dei bl.a

genitiv af deus (“gud”) og kan betyde “Guds”; på italiensk er dei både en sammentrækning af “di + i” (“af de”) og en flertals ubestemt artikel (“nogle”); på norsk nynorsk er dei 3. person pluralis (“de/dem”); og på portugisisk er dei præteritum af dar (“jeg gav”). Desuden bruges den versaliserede forkortelse DEI ofte på engelsk for “Diversity, Equity and Inclusion”.


Betydning og overblik

  • Latin: dei = genitiv ental “(af) Gud” eller nominativ flertal “guder” (af deus).
  • Italiensk: dei = sammentrækning af di + i (“af de”); samt flertals ubestemt artikel for maskulinum (“nogle”).
  • Norsk (nynorsk): dei = personligt pronomen 3. person pluralis (“de/dem”).
  • Portugisisk: dei = 1. person ental præteritum af dar (“jeg gav”).
  • Engelsk initialisme: DEI = Diversity, Equity, and Inclusion (dansk: diversitet, lighed og inklusion).

Etymologi

  • Latin: deus (“gud”) stammer fra proto-italisk *deiwos og urindoeuropæisk *deywós (“himmelsk, guddommelig”), relateret til rødder som *dyew- (“himmel, dag, skinne”) og beslægtet med fx græsk Zeus og sanskrit deva. Formen dei er genitiv ental og (i almindelig brug) også nominativ flertal.
  • Italiensk: præpositionen di (“af”) fra latin de + bestemt artikel i (mask. pluralis, herkomst i lat. ille) → sammentrukket til dei. Den partitive/ubestemte brugsfunktion udvikles i italiensk.
  • Norsk (nynorsk): dei går tilbage til norrønt þeir (“de”), via vestnorske udviklinger og senere standardisering i nynorsk.
  • Portugisisk: dei (“jeg gav”) er præteritum af dar, udviklet fra latinsk perfektum dedi (“jeg gav”).

Udtale

  • Latin: klassisk [ˈde.i]; kirkelatin ofte [ˈdɛ.i].
  • Italiensk: [dɛi] (som “dei” ≈ “day”).
  • Norsk (nynorsk): varierer efter dialekt, fx [dei], [dæɪ] eller [dɛi].
  • Portugisisk (BR/PT): [dej].
  • Engelsk DEI (initialisme): [ˌdiː.iːˈaɪ].

Grammatik og bøjning

Latin (substantivet “deus”):

Kasus Ental Flertal
Nominativ deus dei / di / dii
Genitiv dei deorum / deum
Dativ deo deis / diis / dis
Akkusativ deum deos
Ablativ deo deis / diis / dis
Vokativ deus (poetisk: dee) dei / dii / di

Bemærk at flertalsformer med di/dii/dis/diis alle forekommer historisk og stilistisk.

Italiensk:

  • dei som sammentrækning: di + i → “af de” + maskulinum pluralis substantiv (fx dei ragazzi = “af drengene”).
  • dei som ubestemt artikel (partitiv/flertal): svarer omtrent til “nogle” (bruges med mask. pluralis, bortset fra ord der kræver degli: s + konsonant, z, gn, ps, x, y).

Norsk (nynorsk):

  • dei = 3. person pluralis, bruges både som subjekts- og objektsform: “Dei kjem”, “Eg såg dei”.
  • Beslægtede former: deira (genitiv: “deres”).

Portugisisk:

  • dei = 1. person ental, pretérito perfeito simples af dar (“jeg gav”).
  • Andre former i samme tid: deste, deu, demos, deram (du/De, han/hun, vi, de gav).

Eksempler på brug

Latin:

  • Agnus Dei - “Guds lam”.
  • Imago Dei - “Guds billede”.
  • Opus Dei - “Guds værk” (og navnet på en katolsk prelatur).
  • Ad maiorem Dei gloriam - “Til Guds større ære” (jesuitternes motto).
  • Civitas Dei - “Guds stad” (Augustin).
  • Filii Dei - “Guds sønner”.
  • Ira Dei - “Guds vrede”.
  • Verbum Dei - “Guds ord”.
  • Mater Dei - “Guds moder”.
  • Vox populi, vox Dei - “Folkets røst, Guds røst”.

Italiensk (sammentrækning: di + i):

  • il libro dei ragazzi - “drengenes bog” / “bogen til drengene”.
  • la casa dei miei amici - “mine venners hus”.
  • la città dei ponti - “broernes by”.

Italiensk (ubestemt artikel/partitiv):

  • Ho comprato dei libri - “Jeg har købt nogle bøger”.
  • Ci sono dei problemi - “Der er nogle problemer”.
  • Vorrei dei biscotti - “Jeg vil gerne have nogle småkager”.
  • Abbiamo visto dei film interessanti - “Vi så nogle interessante film”.
  • Kontrast: før s+konsonant → degli: degli studenti, men ellers dei ragazzi.

Norsk (nynorsk):

  • Dei kjem snart. - “De kommer snart.”
  • Eg såg dei i går. - “Jeg så dem i går.”
  • Kvar er dei? - “Hvor er de?”
  • Kan du helse dei frå meg? - “Kan du hilse dem fra mig?”
  • Dei som kjem først, får plass. - “De der kommer først, får plads.”

Portugisisk:

  • Ontem eu dei flores a ela. - “I går gav jeg hende blomster.”
  • Eu dei o livro para o João. - “Jeg gav bogen til João.”
  • Dei-lhe uma chance. - “Jeg gav ham/hende en chance.”
  • Não dei atenção. - “Jeg gav ikke opmærksomhed.”

Engelsk (initialisme):

  • Our company has a strong DEI strategy. - “Vores virksomhed har en stærk DEI-strategi.”
  • She works in DEI initiatives. - “Hun arbejder med DEI-initiativer.”

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Latin: Ingen egentlige synonymer for kasusbøjningen dei; alternative flertalsformer af nominativ: di, dii.
  • Italiensk (partitiv/ubestemt): alcuni/alcune (“nogle”), un po’ di (for masseord: “lidt/noget”), i visse kontekster nulartikel (fx Ho soldi = “Jeg har penge”).
  • Norsk (nynorsk): Funktionelt ækvivalent i bokmål som subjektsform: de (men objektsform i bokmål: dem).
  • Portugisisk: ingen synonym for verbformen; perifraser som eu deieu entreguei (“jeg afleverede/overrakte”) kan være parafrase.
  • DEI (initialisme): ofte nævnes sammen med D&I (Diversity & Inclusion) eller ESG (Environmental, Social, Governance), men disse er ikke synonymer.

Antonymer og kontraster

  • Italiensk partitiv: semantisk modsætning udtrykkes typisk med negation eller nulmængde: nessun/nessuno (“ingen”).
  • Norsk (nynorsk) pronomen: ikke egentlige antonymer; kontrasterende person/antal: eg/me/vi (1. person), de (2. person pl.).
  • DEI (initialisme): begrebsmæssigt modsatrettede værdier kunne være eksklusion, ulighed eller ensartethed, men der findes ikke et fast antonymisk akronym.

Relaterede termer og faste udtryk

  • Agnus Dei, Imago Dei, Opus Dei, Ad maiorem Dei gloriam, Civitas Dei, Verbum Dei, Mater Dei, Populus Dei, Vox Dei - klassiske og kirkelatin udtryk med genitivformen Dei.
  • Opus Dei som egennavn: katolsk personalprælatur grundlagt i 1928.
  • DEI i organisationssprog: bruges i HR, uddannelse og forvaltningspraksis om diversitet, lighed og inklusion.

Historisk udvikling og brug

I latin har dei været en central form i teologiske, juridiske og litterære tekster siden antikken. Kristendommens latinske tradition gjorde udtryk som Imago Dei og Civitas Dei kanoniske. Italiensk viderefører både præpositionssystemet (di + idei) og udvikler en partitiv artikel, der er produktiv i moderne sprogbrug. I norsk nynorsk blev dei standardiseret som 3. person pluralis i Landsmåls-/nynorsktraditionen på baggrund af vestnorske former. I portugisisk afspejler dei de regelmæssige lydlige udviklinger fra latin dedi. I nyere tid har den engelske initialisme DEI givet ordformen ny synlighed i arbejdsliv og offentlig debat, dog uden sproglig relation til de ovennævnte former.


Ortografi og store/små bogstaver

  • Latin: Dei kan versaliseres i religiøse sammenhænge (respektstavse), men klassisk latin følger ikke moderne kapitaliseringsnormer.
  • Italiensk, norsk, portugisisk: dei skrives med småt midt i sætningen.
  • Initialismen: DEI skrives med store bogstaver.

Brugsbemærkninger og faldgruber

  • Italiensk: vælg mellem dei og degli efter begyndelseslyd (fx dei ragazzi, men degli studenti). I benægtelser udelades partitiv ofte: Non ho soldi snarere end Non ho dei soldi.
  • Norsk (nynorsk): forveksl ikke med bokmålssystemet (de/dem). Nynorsk bruger dei (subj./obj.), og deira i genitiv.
  • Latin: husk at dei både kan være genitiv ental og nominativ flertal; konteksten afgør betydningen.
  • DEI vs. dei: initialismen DEI er et helt andet begreb end ordformen dei i de nævnte sprog.