Deisme betydning

• Gud som skaber: Universet er skabt af Gud, der har indstiftet ufravigelige naturlove.
• Ingen mirakler/åbenbaring: Gud griber ikke ind i naturens gang; mirakler og profetier afvises som upålidelige.
• Fornuft og natur: Teologisk erkendelse baseres på naturlig religion (fornuft, observation) frem for kirkens autoritet.
• Etik: Moralen forstås som rationel og almenmenneskelig, ikke afhængig af særlige dogmer.
• Klassisk analogi: Den såkaldte “urmagers”- eller “urværks”-metafor: Gud sætter “uret” i gang og lader det køre efter sine love.

Deisme kommer via fransk déisme og engelsk deism af latin deus (“Gud”).

Udtale (dansk): deisme [deˈismə]. Afledninger: deist (person, der bekender sig til deisme), deistisk (adjektiv).

Deisme opstod i 1600-tallet og fik sin storhedstid i 1700-tallets Oplysningstid, især i England, Frankrig og de nordamerikanske kolonier.

• Tidlige formuleringer: Edward Herbert of Cherbury (ofte kaldt “deismens fader”) formulerede “naturlige religioners fælles sandheder”.
• Engelsk deisme: John Toland (Christianity Not Mysterious, 1696), Anthony Collins og Matthew Tindal (Christianity as Old as the Creation, 1730) argumenterede for en fornuftsbaseret religion.
• Frankrig: Voltaire sympatiserede med deistiske ideer (kritik af mirakler, præstestyre).
• USA: Flere af de amerikanske “Founding Fathers” er ofte beskrevet som påvirket af deisme, fx Benjamin Franklin og Thomas Jefferson (der udarbejdede den såkaldte “Jefferson-bibel” uden mirakler).
• Skandinavien: Oplysningstanker om naturlig religion prægede bl.a. Ludvig Holberg.

I 1800-tallet mistede deismen sin brede intellektuelle tiltrækning, dels pga. romantikkens fokus på følelse/oplevelse, dels pga. teologiske og naturvidenskabelige udviklinger. Ideen lever videre som et mindretalsstandpunkt og som indflydelse på moderne religiøs rationalisme.

• Teisme: Troen på en personlig Gud, der kan åbenbare sig og handle i verden. Deisme afviser typisk sådanne indgreb.
• Agnosticisme: Tilbageholdenhed med at udtale sig om Guds eksistens/erkendelighed; kan overlappe, men agnostikeren suspenderer ofte dommen.
• Ateisme: Benægtelse af Guds eksistens; i direkte modsætning til deisme.
• Panteisme: Gud = naturen/universet; adskiller sig fra deisme, hvor Gud og skaberværk er forskellige.
• Pandeisme: Hybridteori: Gud bliver til universet og intervenere ikke siden - ligger mellem pan- og deisme.
• Fideisme: Vægt på tro/åbenbaring frem for fornuft - ofte i spænding med deisme.
• Naturlig teologi: Rationel undersøgelse af Gud fra naturen; vigtigt redskab for deister.

• “Hendes religiøse synspunkter ligger tæt på deisme snarere end traditionel teisme.”
• “I oplysningstiden spredte deisme sig blandt intellektuelle i Europa.”
• “Han kalder sig deist og mener, at naturens orden er tilstrækkeligt vidnesbyrd om Gud.”
• “Den deistiske Gud griber ikke ind med mirakler.”
• “Debatten mellem deisme og fideisme handler om fornuftens rolle i religion.”
• “Jeffersons redigering af evangelierne afspejler et klart deistisk ideal.”

• Nære synonymer/paraferaser: naturlig religion; rationel gudstro; fornuftsreligion.
• Afledte ord: deist; deistisk; deistisk teologi; deistisk etik.

• Ateisme (ingen Gud) - stærkt modsat deisme.
• Fideisme (tro/åbenbaring frem for fornuft) - metodisk modsætning.
• Interventionistisk teisme (mirakler/åbenbaringer) - substantiel modsætning.

• Teologisk kritik: Påstand om at deisme udhuler religion til almen moral og frakobler Gud fra historie og bøn.
• Skeptisk/ateistisk kritik: Gudshypotesen anses som overflødig: naturforklaring kræver ikke en skaber.
• Deistisk replik: Gud er den bedste forklaring på universets orden og lovmæssighed; religion bør stemme overens med fornuften.

• Filosofisk brug: Refererer til et ikke-interventionistisk gudsbegreb, ofte i diskussioner om finindstilling, første årsag og naturlig teologi.
• Juridisk/retorisk (USA): “Ceremonial deism” bruges om formelle, ikke-specifikt konfessionelle henvisninger til Gud i offentlige ritualer.
• Personlig identitet: Enkeltpersoner bruger “deist” som label for gudstro uden tilknytning til en åbenbaringsreligion.

• Deist (substantiv): en person, der bekender sig til deisme.
• Deistisk (adjektiv): som vedrører deisme; “deistisk opfattelse af Gud”.
• Pandeisme: forener elementer fra panteisme og deisme.
• Polydeisme: idé om flere guder, der skaber men ikke intervenerer (sjældent brugt).

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn).
• Bøjning: typisk ubestemt massebetegnelse uden flertalsform (deisme, deismen).
• Afledning: deist (sb.), deistisk (adj.).

• “Bogens kapitel om deisme gennemgår urmagermetaforen og kritikken af mirakler.”
• “Som deist mener han, at bøn har moralsk, men ikke kausal, effekt i verden.”
• “Den deistiske Gud forstås som transcendent og lovgivende, men ikke indgribende.”
• “Forelæsningen skelnede skarpt mellem teisme, deisme og agnosticisme.”

• Engelsk: deism
• Fransk: déisme
• Tysk: Deismus
• Spansk: deísmo
• Italiensk: deismo