Deja vu betydning

Déjà vu er en subjektiv fornemmelse af kendthed i en aktuelt ny situation. Den opleves typisk som et kortvarigt “øjeblik af genkendelse” uden at man kan placere, hvor eller hvornår man skulle have oplevet det før. Fænomenet er som regel harmløst og varer få sekunder.

• Kerne: en stærk, men fejlagtig følelse af at have oplevet den nuværende situation tidligere.
• Kendetegn: opstår ofte spontant, er flygtig, og følges af en fornemmelse af underlighed.
• Daglig brug: bruges både bogstaveligt (hukommelsesillusion) og billedligt om noget, der føles gentagende eller forudsigeligt.

Ordet kommer af fransk déjà vu, som direkte betyder “allerede set” (déjà = allerede, vu = set). Begrebet blev populariseret i slutningen af 1800-tallet, ofte tilskrevet den franske filosof og psykolog Émile Boirac, som beskrev “le déjà vu” i studier af hukommelsesfænomener.

I dansk brug ses flere stavemåder:

• déjà vu (med accenter, traditionelt og anbefalet ved formelt brug)
• deja vu (uden accenter, udbredt i almindelig skrift)
• deja-vu (hyfen ses, men anbefales sjældnere)

Ordklasse: substantiv, intetkøn. Bøjning (dansk): et déjà vu, flere déjà vu’er, déjà vu’ets. I praksis bruges ofte ubøjet i flertal i uformel stil.

• Dansk tilnærmelse: [deʒaˈvy] eller [dejaˈvu]
• Nær fransk udtale: [deʒa vy]

I almindelig dansk tale forekommer både blød j-lyd ([ʒ]) og en mere “dansk” j-lyd; begge forstås.

Nedenfor ses typiske og varierede anvendelser. Eksemplerne dækker både den bogstavelige og den billedlige brug.

• “Jeg fik et voldsomt déjà vu, da jeg trådte ind i rummet.”
• “Hele samtalen gav mig déjà vu - som om vi har haft den før.”
• “Det er ren déjà vu at se de samme løfter i valgkampen igen.” (billedligt om gentagelse)
• “Midt i forelæsningen ramte en mærkelig følelse af déjà vu mig.”
• “Jeg ved, det er første gang, jeg er her, men alt føles bekendt - total déjà vu.”
• “Nyhedsdøgnet er déjà vu: samme skandale, ny overskrift.”
• “Hun beskrev en snigende fornemmelse af déjà vu fra barndommens sommerhus.”
• “‘Har vi ikke mødt hinanden før?’ ‘Nej, nok bare déjà vu.’”
• “Slutscenen gav mig déjà vu, fordi den spejler åbningsscenen.” (kunstanalyse)
• “På rejser får jeg ofte déjà vu, når en by minder om en anden.”
• “Der var et stik af déjà vu, da jeg hørte melodien.”
• “Projektet var déjà vu: samme fejl som sidste år, bare i nye farver.”

Déjà vu indgår i en familie af beslægtede “genkendelses- og hukommelsesillusioner”.

• familiaritetsillusion (fagligt/præcist)
• genkendelsesillusion (fagligt)
• kendthedsfølelse (hverdagsnært, men mindre specifikt)

Bemærk: Der findes ingen fuldstændig dækkende dansk én-til-én-ækvivalent i dagligsprog; låneordet déjà vu er mest udbredt.

• jamais vu (direkte antonym)
• nyhedsfølelse, fremmedhedsfølelse (beskrivende, ikke faste fagtermer)

Fænomenet er beskrevet i litteratur og dagbøger langt før ordet blev fastlagt. I slutningen af 1800-tallet fik det navn i psykologiske kredse og spredte sig siden til populærkulturen. I dag er déjà vu almindeligt i både samtalesprog, journalistik og kunstkritik og fungerer også metaforisk som billede på gentagelse og forudsigelighed.

• Dobbelt- eller asynkron bearbejdning: En kort tidsmæssig forskydning mellem to perceptuelle processer kan give en falsk følelse af fortrolighed.
• Familiaritet vs. genkaldelse: Hjernen kan registrere “fortrolighed” (bl.a. i områder som perirhinal cortex) uden at hente en konkret erindring fra hippocampus - det opleves som déjà vu.
• Skemalignhed: Nye situationer, der ligner lagrede skemaer (layout, lugte, lydmønstre), kan trigge en fejlagtig genkendelsesfølelse.
• Opmærksomhedsafbrud: Kortvarig distraktion kan få en netop registreret scene til at føles som “allerede set”, når opmærksomheden vender tilbage.
• Klinisk kontekst: Hyppige eller meget intense déjà vu-oplevelser kan forekomme ved temporallapsepilepsi og visse medicin- eller søvnrelaterede tilstande. For de fleste mennesker er fænomenet dog sporadisk og ufarligt.

Bemærk: Oplysningerne er generelle og erstatter ikke medicinsk vurdering.

• Prævalens: De fleste studier anslår, at flertallet (ofte 60-80%) oplever déjà vu mindst én gang i livet.
• Alder: Mest rapporteret i ungdom og tidlig voksenalder; aftager typisk med alderen.
• Varighed: Sekunder til et halvt minut; ofte ledsaget af mild desorientering.
• Typiske triggere: Træthed, stress, nyt miljø, rejse, stærke sanseindtryk, scener der ligner tidligere oplevelser.

• Kollokationer: “få/opleve et déjà vu”, “en stærk følelse af déjà vu”, “rent déjà vu”, “et déjà-vu-øjeblik”.
• Verbbindinger: “det gav mig déjà vu”, “scenen udløste déjà vu”.
• Stil: Neutralt/almindeligt; accepteret i både tale og skrift. I formel stil foretrækkes accenter: déjà vu.
• Bøjning: intetkøn: “et déjà vu”, “to déjà vu’er”, “déjà vu’ets varighed”.

• Déjà vu er ikke bevis på faktiske tidligere liv eller forudsigelse; det er en kendt kognitiv oplevelse.
• Det er ikke det samme som at huske en konkret hændelse; man føler blot fortrolighed uden egentlig erindring.
• Ordet dækker ikke enhver gentagelse; billedlig brug om “det samme igen” er metaforisk.

• “Da hun sagde sætningen, var det som et ekko - et øjebliks déjà vu.”
• “Analytikeren beskrev markedets bevægelser som déjà vu fra boblen i 00’erne.”
• “Jeg satte koppen, kiggede op - og dér kom déjà vu’et, uden nogen grund.”
• “Publikum oplevede en følelse af déjà vu, da instruktøren genbrugte scenografien.”
• “Han grinede: ‘Det her er deja vu - vi ender altid i samme diskussion.’”

• jamais vu - modsatte oplevelse af fremmedhed
• presque vu - næsten-tilbagekaldelse (på-tungen-fænomenet)
• paramnesi - samlebetegnelse for forvrængede erindringer
• hukommelse, familiaritet, genkendelse