Del af kirke Krydsord

Her er 4 gode bud på ord med 3 bogstaver til 'Del af kirke'.

1. Dåb: Dåben er indlemmelsen i kirken ved vand og ord, et af de vigtigste sakramenter. Den foregår ved døbefonten under gudstjeneste. Ordet dåb bruges også billedligt om indvielse til nye opgaver eller begyndelser i livet.

2. Dør: Kirkedøren er den praktiske adgang, men også et symbol på indgang til fællesskab og tro. Døre kan være egetræ med beslag og udsmykning. Ordet dør bruges generelt, men i kirkelig sammenhæng får det rituelle og teologiske lag.

3. Kor: Koret er området omkring alteret, ofte hævet og afskærmet, og i mange kirker sidder kirkekoret her. Kor betyder også sanggruppe generelt, så ordet har en stærk overført betydning. Rummet markerer liturgiens centrum i kirken.

4. Kor: I personel forstand betegner kor en gruppe sangere, ofte med repertoire tilpasset kirkeåret. Kordeltagelse er både frivillig og professionel. Ordet har dobbelttydighed, da det også betegner kirkens kor-område foran alteret.

Disse 9 ord på 4 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Del af kirke'.

1. Alba: Alba er den hvide, lange kjortel, båret af præster og medhjælpere under gudstjeneste. Den symboliserer dåbens renhed. Ordet er latinsk af oprindelse og bruges i flere konfessioner, også i danske lutherske kirker.

2. Ambo: Ambo er et historisk og nutidigt navn for læsepult eller forhøjet læsested i kirken. Bruges især i katolsk og ortodoks tradition, men ses også i lutherske kirker. Det markerer ordets liturgiske betydning under gudstjenesten.

3. Ikon: Ikon er et helligt billede, særligt i ortodoks tradition, men også i nogle danske kirker og kapeller. Det fungerer som vindue mod det guddommelige. Ordet ikon bruges i dagligsprog om symbolfigurer og grafiske symboler digitalt.

4. Kors: Korset er det grundlæggende kristne symbol, anvendt som udsmykning, processionskors og kirkens planform. Ordet bruges bredt om skæringspunkter og former, og i matematik og kultur. I kirken markerer det troens kerne og identitet.

5. Loft: Kirkeloftet kan være bræddeloft med kalkmalerier eller skjult bag hvælv. Det danner rummets himmel. Ordet loft er generelt, men i kirker rummer det ofte omfattende kunsthistorie med stjerner, vinranker eller bibelske scener.

6. Skib: Kirkens hovedrum, hvor menigheden sidder, kaldes skibet. Ordet skib bruges også om fartøjer på havet, hvilket giver en fin dobbeltbetydning i krydsord. I dansk kirkehistorie taler man ofte om langskib og eventuelt sideskibe.

7. Sogn: Sognet er kirkens lokale område og administrative enhed, med egen præst og menighedsråd. Ordet bruges også om geografisk tilhør. I Danmark er sognets grænser historisk knyttet til både kirke og folkeregister.

8. Spir: Spiret kroner ofte kirketårnet og peger mod himlen som symbolsk orientering. Ordet spir bruges om slanke toppe i arkitektur, men også metaforisk om noget, der stræber opad. Spiret er ofte af kobber, skifer eller bly.

9. Tårn: Kirketårnet rummer ofte klokker og markerer kirken i landskabet. Tårn bruges bredt om høje bygningsdele, så ordet har en generel betydning ud over kirker. I Danmark varierer tårnenes stil fra romansk kampesten til sengotisk tegl.

Til ledetråden 'Del af kirke' fandt vi 12 passende ord på 5 bogstaver.

1. Alter: Alteret er gudstjenestens og sakramenternes bord, centrum for nadver og liturgisk fokus. I mange traditioner er det udsmykket med altertavle, lys og tekstiler. Ordet forbindes generelt med offersteder, men her særligt kirkens hellige bord.

2. Apsis: Apsis er den halvrunde afslutning af koret, typisk mod øst, ofte med særlige udsmykninger. Begrebet bruges især om romanske og gotiske kirker. I arkitektur generelt betegner apsis en halvrund niche, men her specifikt del af kirkerummet.

3. Hvælv: Hvælvet er den buede loftskonstruktion, der spænder over kirkerummet. Det kan være tønne-, kryds- eller ribbehvælv. Hvælv skaber akustik, styrke og rumlig poesi. Ordet bruges generelt i arkitektur, men er særlig ikonisk i kirker.

4. Kapel: Kapel er et mindre kirkerum, enten indbygget i kirken eller stående frit, dedikeret til bøn eller særlige handlinger. Ordet bruges også om private eller hospitalskapeller. Som krydsordssvar rammer det både hovedkirke og sidefunktioner.

5. Koral: Koral er en salmemelodi, ofte i firestemmig sats, som orgel og kor bygger på. Ordet bruges også om koralbearbejdelser i klassisk musik. I kirkelig praksis er koralen bindeled mellem tekst, melodi og menighedens fælles sang.

6. Krypt: Krypten er et underjordisk rum under kirken, brugt til begravelser eller relikvier. Den kan være ældste del af bygningen. Ordet krypt bruges også om hemmelige rum generelt, men har særlig betydning i kirkehistorie og arkæologi.

7. Orgel: Orgelet er kirkens store instrument, der ledsager salmesang og liturgi. Det omfatter piber, manualer og pedal og er ofte indbygget i en bemærkelsesværdig facade. Ordet orgel bruges i medicin om organer, men i dansk musik specifikt instrumentet.

8. Præst: Præsten er ordineret til at forkynde, døbe, vie og begrave samt lede gudstjenesten. Ordet bruges også om rådgiverrollen i sognet. I bredere sprogbrug kan præst betegne religiøse ledere i flere traditioner.

9. Salme: Salmen er en religiøs sang brugt i gudstjenesten, med tekst af salmedigtere og melodi. Ordet bruges også om Bibelens Salmernes Bog. I dansk kultur er salmer en vigtig del af fællessang ved højtider og livsbegivenheder.

10. Stift: Stift er kirkens regionale enhed ledet af en biskop, f.eks. Aarhus Stift. Det omfatter mange provstier. Ordet stift bruges også om fundering i byggeri og om institutioner, hvilket giver det en flertydig karakter i dansk.

11. Stola: Stolaen er et smalt, farvet klæde båret over skuldrene af præsten, ofte i samme farve som messehaglen. Den symboliserer embedet. Ordet bruges nærmest udelukkende i kirkelig sammenhæng og følger kirkeårets farver.

12. Søjle: Søjler bærer arkader og hvælv, ofte med dekorative kapitæler. De opdeler skibet i fag og skaber rytme og proportioner. Ordet bruges om bærende elementer generelt og i overført betydning om personer som støtter en sag eller institution.

Vi har samlet 7 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden 'Del af kirke'.

1. Arkade: Arkader er rækker af buer, der hviler på søjler eller piller, og opdeler skib og sideskib. Ordet bruges generelt i arkitektur, også udendørs. I kirker skaber arkader en oplevelse af dybde, rytme og procession mod alteret.

2. Biskop: Biskoppen leder stiftet, fører tilsyn med præster og viger. Embedet er historisk forankret med hyrde- og tilsynsopgaver. Ordet biskop bruges også i skak om løberen, hvilket giver en ekstra krydsordsdimension med dobbelt betydning.

3. Klokke: Kirkeklokken kalder til gudstjeneste, markerer tid og livsbegivenheder. Den kan være støbt af bronze og hænge i tårn eller klokkestabel. Ordet klokke bruges bredt om ringende instrumenter, men i kirken har den stærk liturgisk funktion.

4. Korbue: Korbuen betegner selve bueåbningen ind til koret. Den rammer alterområdet ind og bærer ofte vægt fra hvælvet. I nogle kirker er korbuen dekoreret med kalkmalerier, inskriptioner eller symboler, som understreger rummets hellighed.

5. Portal: Portalen er den arkitektonisk bearbejdede indgang, ofte med søjler, tympanon og relieffer. Den markerer overgangen fra hverdag til helligt rum. Ordet bruges generelt om fornemme indgange, men i kirker har det særlig ikonografisk betydning.

6. Ritual: Ritual betegner den faste form for kirkelige handlinger som dåb og vielse. Ordet bruges bredt også uden for kirker, men i folkekirken findes autoriserede ritualbøger. Ritualer skaber ramme, mening og genkendelse for menigheden.

7. Vindue: Kirkens vinduer lukker lys ind og bærer ofte glasmalerier med bibelske motiver. Ordet vindue er generelt, men i kirker får lyset symbolsk betydning. Store østvendte vinduer fremhæver alteret og gudstjenestens fokus.

Her er 9 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Del af kirke'.

1. Dåbsfad: Dåbsfadet ligger i døbefonten og rummer vandet ved dåb. Det er ofte af sølv eller messing med graveringer. Fadet kan tages ud og renses, hvilket gør det praktisk. Ordet bruges også om dekorative fade med dåbsmotiver i kirkekunst.

2. Kapitæl: Kapitælet er søjlens hoved, ofte udsmykket med blade, figurer eller geometriske mønstre. Det markerer overgangen til bue eller arkade. I kirker fortæller kapitælerne ofte små billedfortællinger med teologisk eller moraliserende indhold.

3. Knæfald: Knæfaldet er den polstrede bænk eller kant, hvor man knæler ved nadver eller bøn. Det findes ved alterring og undertiden ved sidekapeller. Ordet bruges også i hjem og kapeller om steder indrettet til andagt og personlig bøn.

4. Korbænk: Korbænke er sæder i koret, brugt af præster, degne eller sangere. I middelalderlige kirker fremstår de som fint udskårne stader. Ordet markerer en funktionel og hierarkisk zone tæt på alteret og liturgiens centrum.

5. Kordegn: Kordegnen assisterer præsten, varetager administrative opgaver og medvirker ved gudstjenester. Historisk ledte kordegnen menighedssang. Ordet har rødder i koret, men funktionen favner i dag kontor, kirkebog og praktisk drift.

6. Liturgi: Liturgien er gudstjenestens ordning med bønner, læsninger og sakramenter. Ordet bruges både om struktur og praktisk udførelse. Liturgi afspejler tradition og teologi og gør gudstjenesten genkendelig gennem kirkeåret.

7. Provsti: Provstiet er en samling sogne under ledelse af en provst. Det koordinerer økonomi, personale og aktiviteter. Ordet bruges administrativt og kirkeligt, som mellemled mellem sogn og stift i folkekirkens struktur.

8. Røgelse: Røgelse bruges i liturgien som tegn på bøn og helliggørelse, særligt i katolske og ortodokse sammenhænge. Duften fylder kirkerummet ved højtider. Ordet røgelse bruges også i sekulære ritualer, men har særlig vægt i kirkelig praksis.

9. Vievand: Vievand er vand velsignet til liturgisk brug, typisk ved indgangsfonten. Man gør korsets tegn som påmindelse om dåben. Ordet knytter daglig handling til sakramentalt liv og ses i både katolske og enkelte lutherske traditioner.

Vi har fundet 14 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med 'Del af kirke'.

1. Døbefont: Døbefonten er karret til dåb, ofte af sten, marmor eller metal, centralt i luthersk og katolsk tradition. Mange middelalderfonte har rigt billedsprog. Døbefonten er et stærkt symbol på indlemmelse i kirken, både rumligt og teologisk.

2. Lysglobe: Lysgloben er et stativ til individuelle lys tændt i bøn eller minde. Den står ofte ved indgangen. Ordet er relativt nyt i dansk kirkebrug, men udtrykker en deltagende praksis, hvor menigheden sætter personlige lys.

3. Læsepult: Læsepulten bærer bibel og liturgiske bøger ved oplæsning. Den kan være flytbar eller fast og placeres ofte i koret. Ordet bruges generelt om pulpitur til tekster, men i kirke sammenhæng knyttet til læsning af dagens tekster.

4. Menighed: Menigheden er kirkens fællesskab af medlemmer og deltagere i gudstjenesten. Ordet betegner både de tilstedeværende og hele sognets folk. I overført betydning kan menighed bruges om enhver samling af tilhængere omkring en sag.

5. Organist: Organisten spiller orgel og leder ofte kirkens musikliv og kor. Rollen spænder fra gudstjenester til koncerter. Ordet bruges bredt om orgelspillere, men i kirken er organisten central for salmesangen og liturgiens flow.

6. Prædiken: Prædikenen er forkyndelsen af evangeliet, typisk ud fra dagens bibeltekster. Den formidler tro og refleksion. Ordet bruges også metaforisk om moraliserende tale, men i kirken er prædikenen et centralt liturgisk element.

7. Pulpitur: Pulpitur er et galleri eller balkon i kirken, ofte til kor eller orgel. Det skaber ekstra plads og forbedrer akustik og funktioner. Ordet bruges også om forhøjede platforme i andre bygninger, men er klassisk i kirkeinteriør.

8. Sakristi: Sakristiet er præstens og kirkens tjenendes forberedelsesrum, hvor messeklæder og kirkesølv opbevares. Det er en funktionel del af kirkeanlægget med skabe, vask og sikker opbevaring. Ordet bruges også i katolsk og luthersk sammenhæng.

9. Salmebog: Salmebogen samler salmer og liturgiske led, typisk Den Danske Salmebog. Den bruges i kirken og i hjemmet. Ordet betegner både det konkrete bogværk og den kanon, der præger menighedens sang gennem generationer.

10. Sideskib: Et sideskib er et smalt skib parallelt med hovedskibet, adskilt af søjler eller arkader. Det giver plads til flere bænke eller kapeller. Arkitektonisk kendetegn for basilikaer og større landsbykirker med udbygning fra middelalderen.

11. Slutsten: Slutstenen er den midterste sten i en bue eller hvælv, der låser konstruktionen. Den er ofte dekoreret og fungerer som arkitektonisk signatur. Ordet bruges bredt i byggekunst, men er tydeligt i kirkehvælvenes geometri.

12. Tværskib: Tværskibet krydser hovedskibet og danner kirkens korsformede grundplan. Det har ofte egne altere eller kapeller. Tværskibets arme kan være asymmetriske, og begrebet knytter bygningen til den symbolsk vigtige korsfigur i kristen arkitektur.

13. Tympanon: Tympanon er feltet over portalen, ofte med udskårne motiver som Dommedag eller helgener. Det er et undervisningsbillede i sten for tidligere tiders kirkegængere. Ordet bruges også i klassisk arkitektur om trekantfelter.

14. Våbenhus: Våbenhuset er forrummet ved kirkens indgang, historisk stedet hvor man lagde våben før gudstjeneste. Det fungerer i dag ofte som samlingsrum før og efter handlinger. Begrebet er særligt knyttet til nordiske middelalderkirker.

Vi har fundet 16 ord med 9 bogstaver til dit krydsord med 'Del af kirke'.

1. Alterbord: Alterbord betegner selve bordet, som nadveren fejres ved. Det kan være af sten, træ eller marmor og ofte beklædt med alterklæde. I ældre kirker kan alteret indeholde relikvier eller et hulrum med dedikationsdokumenter.

2. Alterring: Alterringen afgrænser alterområdet og bruges ved altergang til knæfald. Den fungerer både praktisk og symbolsk som overgang mellem skib og kor. I mange kirker er den rund, halvrund eller rektangulær og ofte polstret for komfort.

3. Epitafium: Epitafiet er en mindeplade eller tavle over afdøde, ofte opsat på kirkens vægge. Det kombinerer tekst, portræt og symboler. Ordet bruges også generelt om gravskrift, men i kirker er epitafier en vigtig kilde til lokalhistorie.

4. Gravkapel: Gravkapel er et kapel dedikeret til gravlægning eller minde, ofte for adelige eller præstefamilier. Det kan være indbygget eller fritstående. Ordet forener liturgi, erindring og slægtshistorie i kirkens rum.

5. Kirkebænk: Kirkebænken er sædet for menigheden, typisk i lange rækker med nummerering. De kan være lukkede stolestader i ældre kirker. Begrebet bruges også figurativt om kirkegængeres faste pladser og vaner under gudstjenesten.

6. Kirkegård: Kirkegården omkranser ofte kirken og er hvileplads for sognets afdøde. Den er både mindelund og landskabelig ramme. Ordet bruges også billedligt om tradition og tilhørsforhold. I Danmark er kirkegårdene vigtige kultur- og naturmiljøer.

7. Kirkeskib: Kirkeskib bruges både om kirkerummets skib og om skibsmodeller, der hænger i danske kirker. Dobbeltbetydningen er klassisk i krydsord. Den hængende skibsmodel symboliserer ofte søfart, løftegaver og menighedens rejse gennem livet.

8. Kirkesølv: Kirkesølv dækker kalk, disk, dåbsfad og andre sølvgenstande brugt i liturgien. Ofte med inskriptioner og historiske donationer. Ordet markerer både funktion og kulturarv, og genstandene opbevares typisk sikkert i sakristiet.

9. Krucifiks: Krucifikset er et kors med Kristusfigur, ofte placeret ved triumfbuen eller over alteret. Det er et stærkt symbol på korsfæstelsen. I kunst og sprog står krucifiks for lidelse og frelse, men er konkret et kirkens udsmykningselement.

10. Lydhimmel: Lydhimlen er overdækningen over prædikestolen, der kaster lyden ud i rummet. Den er både akustisk funktion og dekorativ skulptur. I middelalderlige og barokke kirker ses imponerende lydhimmeler med engle, stråleglorier og bibelske symboler.

11. Lysekrone: Lysekronen bærer stearinlys eller elpærer og oplyser kirkerummet. Den er ofte i messing eller bronze med giverindskrifter. Ordet lysekrone bruges generelt, men i kirker har den både praktisk funktion og rituel atmosfære.

12. Lysestage: Lysestager står på alter og i kirkerummet, ofte i messing eller sølv. De markerer bøn og fest. Ordet bruges bredt, men i kirker er lys et centralt symbol på Kristus som verdens lys og på håb og nærvær.

13. Monstrans: Monstransen er en beholder til fremvisning af det indviede brød ved tilbedelse, især i katolsk tradition. Den er ofte solformet i forgyldt metal. Ordet er næsten udelukkende kirkeligt og peger på nadverens ærbødighedspraksis.

14. Tagrytter: Tagrytteren er en lille klokkekonstruktion på taget, ofte på mindre landsbykirker uden stort tårn. Den rummer en eller flere klokker. Ordet bruges snævert i arkitektur, og er et karakteristisk træk ved mange danske kirker.

15. Triforium: Triforiet er en smal galleri-zone over arkaderne i store kirker, ofte dekorativt og uden egentlig adgang. Det markerer mellemniveauet i vægopbygningen. Begrebet er klassisk i gotiske katedraler, men kendes også i enkelte danske kirker.

16. Triumfbue: Triumfbuen er åbningen mellem skib og kor, ofte med krucifiks og udsmykning. Navnet stammer fra romersk arkitektur, men i kirker angiver den en liturgisk overgang. Den kan være rundbuet eller spidsbuet afhængigt af stilart.

Disse 13 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Del af kirke'.

1. Altertavle: Altertavlen står bag eller på alteret og viser bibelske motiver, Kristus eller helgener. Den kan være snitværk, maleri eller moderne kunst. I Danmark er mange altertavler skiftet gennem århundreder som udtryk for skiftende teologi og smag.

2. Bænkerække: En bænkerække er en hel serie af kirkebænke i linje, ofte med midter- og sidegange. Ordet peger på den modulære opbygning af siddepladser. I overført betydning kan det betegne fællesskabet af kirkegængere side om side.

3. Glasmaleri: Glasmalerier er farvede ruder, der fortæller bibelhistorier og skaber stemningsfuldt lys. De er både kunst og teologi i farver. Ordet bruges også om moderne kunstglas i nye kirker, hvor abstrakte motiver dominerer.

4. Glasmosaik: Glasmosaik består af mindre stykker farvet glas samlet i mønstre, ofte i vinduer eller vægfelter. Det er nært beslægtet med glasmaleri, men fremhæver det mosaikale. I kirker bruges det til at filtrere lys og skabe symbolbilleder.

5. Kirkeværge: Kirkeværgen er valgt til at varetage bygningens vedligehold og økonomi sammen med menighedsrådet. Rollen knytter lokalt ansvar til kirkens fysiske rammer. Ordet er særligt dansk og forbinder omsorg, økonomi og tradition.

6. Klokketårn: Klokketårnet er den del af kirken, der huser klokkerne, ofte med lydåbninger og ur. Det tjener både praktisk og symbolsk formål. Ordet bruges også om fritstående campaniler, men i Danmark oftest integreret i kirkebygningen.

7. Krydshvælv: Krydshvælv opstår, når to tøndehvælv krydser hinanden, og er udbredt i romanske kirker. Konstruktionen giver et regelmæssigt modul gennem skibet. Begrebet bruges også generelt i bygningskunst, men er særligt hjemmehørende i kirker.

8. Messehagel: Messehaglen er præstens ydre messeklædning ved nadver, farvekodet efter kirkeåret. Stoffet og broderierne kan være rige. Ordet bruges næsten kun kirkeligt og peger på tradition og orden i liturgiens visuelle sprog.

9. Mindetavle: Mindetavlen markerer personer eller begivenheder, ofte faldne i krig eller præster. Den hænger i skibet eller våbenhuset. Ordet anvendes bredt om erindringstavler, men i kirker binder det lokalsamfundets historie til rummet.

10. Ribbehvælv: Ribbehvælvet består af bærende ribber med udfyldende hvælvflader, typisk gotisk. Det skaber et elegant net af linjer, der leder blikket mod koret. Ribbehvælv findes i mange danske teglkirker og giver både styrke og udsmykning.

11. Skibsmodel: Skibsmodellen, ofte kaldet kirkeskib, hænger i mange danske kirker som tak for redning til søs. Den knytter lokalsamfundets historie til kirkerummet. Ordet bruges generelt om miniatureskibe, men får særlig mening i kirkelig sammenhæng.

12. Stolestade: Stolestader er aflukkede bænkepladser, ofte med døre og udskæringer, kendt fra ældre kirker. De kan være forbeholdt bestemte familier eller funktioner historisk. Udtrykket repræsenterer både håndværkskunst og social orden i kirkerummet.

13. Tabernakel: Tabernaklet er et skab på eller nær alteret til opbevaring af indviet brød. Ordet stammer fra latin for telt og har bibelsk resonans. I luthersk sammenhæng sjældnere, men forekommer i historiske eller økumeniske miljøer.

Vi har fundet disse 16 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Del af kirke':

1. Hellig olie: Hellig olie bruges i salving ved dåb, konfirmation, ordination og sygesalvning, alt efter tradition. Den opbevares i særlige beholdere i sakristiet. Ordet forbinder kirkerummet med sakramentale handlinger og symboler på helbredelse og kald.

2. Kirkesanger: Kirkesangeren leder salmesang, ofte sammen med organisten, og synger for ved gudstjeneste. Ordet bruges specifikt om kirkens forsangerfunktion. Rollen er central i luthersk tradition med menighedssang som bærende element.

3. Kirketjener: Kirketjeneren sørger for kirkens praktiske drift, klargøring og orden ved handlinger. Rollen omfatter alt fra opvarmning til lys og logistik. Ordet bruges specifikt i kirkelig sammenhæng og er uundværligt for daglig funktion.

4. Orgelfacade: Orgelfacaden er den synlige front med piber og udsmykning, som skjuler instrumentets indre. Den har både akustisk og æstetisk funktion. Facaden spejler tidens stil, fra barok ornamentik til moderne minimalisme i nybygninger.

5. Prædikestol: Prædikestolen er det forhøjede talersted for prædikenen, ofte med udskæringer og lydhimmel. Den markerer ordets betydning i gudstjenesten. Ordet bruges i overført forstand om talerstole generelt og den autoritet, der følger med at tale.

6. Præstekrave: Præstekraven, den karakteristiske hvide krave, er særligt dansk-luthersk og forbindes med præstens embede. Den bæres ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Ordet bruges også i kulturdebatten som symbol på tradition og autoritet.

7. Rosetvindue: Rosetvindue er et stort, cirkulært vindue med stråleformet tracering, typisk gotisk. Det ses oftest over hovedportalen eller i vestfacaden. Udsmykkes med glasmaleri og fungerer som lysende ikon over kirkens indgangsparti.

8. Klokkestabel: Klokkestablen er en fritstående konstruktion til klokker, når kirken mangler tårn. Den kan være af træ eller sten, ofte ved kirkegården. Ordet er særligt nordisk og giver landsbykirker et særpræget silhuettelement.

9. Kollektbøsse: Kollektbøssen bruges til at indsamle penge under gudstjenesten. Den kan være fastgjort ved udgangen eller bæres rundt. Ordet kollekt bruges også om selve indsamlingen og en bøn, hvilket giver en interessant dobbeltbetydning i kirkelig sammenhæng.

10. Lancetvindue: Lancetvindue er et højt, smalt, spidsbuet vindue, typisk for tidlig gotik. Det giver elegant lysindfald og vertikalitet. Ordet bruges især i kirke- og slotarkitektur. I Danmark ses lancetter i mange middelalderkirker i tegl.

11. Orgelpulpitur: Orgelpulpituret er den balkon eller platform, hvor orgelet står, ofte i vestenden. Det skaber plads, god lydspredning og visuel symmetri. Ordet dækker både selve konstruktionen og den funktionelle placering i kirkerummet.

12. Relikvieskrin: Relikvieskrinet opbevarer helgenrelikvier og har stor symbolsk og historisk betydning. Det er ofte kunstfærdigt udført i metal og emalje. Ordet bruges primært i kirkelig sammenhæng, men indgår også i museernes formidling af middelalderkunst.

13. Sakramentshus: Sakramentshuset er en gotisk niche eller skab i korets væg til opbevaring af sakramentet. Det er ofte rigt udskåret. Ordet er historisk, men mange danske kirker bevarer smukke eksempler, selv om brugen er ændret efter reformationen.

14. Processionskors: Processionskorset bæres forrest i processioner ved højmesser, vielser og festdage. Det forener bevægelse og symbolik. Udover det praktiske brug er det ofte rigt udformet og repræsenterer menighedens vandring i tro og liv.

15. Triumfkrucifiks: Et triumfkrucifiks hænger ved overgangen mellem skib og kor og markerer Kristus som sejrherre over døden. Det er et middelalderligt motiv, ofte monumental i størrelse. Begrebet fremhæver troens centrale drama i kirkerummet.

16. Prædikestolstrappe: Trappen op til prædikestolen gør adgangen mulig og kan være smukt udskåret. Den er en lille men karakteristisk detalje i kirkerum. I overført betydning kan trappens opstigning symbolisere bevægelsen mod ordets højdepunkt under gudstjenesten.

Tak for at du læste med. Vi håber, at du har fundet dét svar på “Del af kirke” i krydsordet, som du ledte efter - eller i det mindste fået masser af gode bud at vælge imellem. I artiklen har vi samlet 100 forskellige løsningsforslag, så der burde være noget, der passer til både korte og lange krydsord.

Hvis du stadig står fast, kan et godt tip være at tænke på ordlængde, bogstaver du allerede har på plads og eventuelle regionale eller faglige udtryk. Prøv også at kombinere flere af vores forslag - nogle gange er det præcis den lidt utraditionelle betegnelse, der passer til netop dit krydsord.

Vil du have flere løsningsforslag og hjælp til andre krydsordsledetråde? Besøg os på Homepage.dk, hvor vi jævnligt offentliggør nye lister, tips og guider til krydsord. Gem siden som bogmærke eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af nye opløsninger.

Har du forslag til emner, ønsker til fremtidige lister eller rettelser til de ord, vi har medtaget, så skriv endelig til os. God fornøjelse med krydsordene - og held og lykke med at finde det rigtige ord!