Demokrati betydning

Demokrati er et substantiv, der beskriver både en styreform og en normativ idé om, at borgere skal have indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres liv. I snæver, institutionel forstand henviser demokrati til procedurer som valg, deltagelse og ansvarlighed. I bredere, substantiel forstand omfatter det også rettigheder, retsstat, pluralisme og beskyttelse af mindretal.

To udbredte måder at bruge ordet på:

• Deskriptivt/proceduralt: demokrati som et system med valg, konkurrence mellem partier, pressefrihed og magtdeling.
• Substantielt/normativt: demokrati som et værdifællesskab, der også indebærer lighed, friheder, sociale rettigheder og respekt for mindretal.

• Frie og retfærdige valg med universel stemmeret og hemmelig afstemning.
• Retsstat og magtdeling (lovgivende, udøvende, dømmende magt).
• Grundlæggende frihedsrettigheder som ytrings-, presse-, forenings- og forsamlingsfrihed.
• Politisk pluralisme og konkurrence mellem partier og idéer.
• Ansvarlighed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.
• Mindretalsbeskyttelse, der modvirker “flertalsdiktatur”.
• Borgerdeltagelse ud over valg: høringer, borgerforslag, civilsamfund.

Ordet kommer af oldgræsk dêmos (folk) + krátos (magt, herredømme) og betyder “folkets magt”.

• Udtale (IPA): [demokʁaˈti]
• Stavelsesdeling: de-mo-kra-ti
• Beslægtede ord på andre sprog: eng. democracy, tysk Demokratie, fransk démocratie.

• Ordklasse: substantiv (intetkøn)
• Ubestemt ental: et demokrati
• Bestemt ental: demokratiet
• Ubestemt flertal: demokratier
• Bestemt flertal: demokratierne
• Afledninger: demokratisk (adj.), demokratisere (vb.), demokratisering (sb.), demokrat (sb.), antidemokratisk (adj.).

• Antikken: Athen eksperimenterede med direkte borgerstyre (dog uden kvinder, slaver og fremmede).
• Middelalder/renæssance: tidlige repræsentative råd; bystater; spirende retsstatsidéer.
• Oplysningstid og revolutioner: amerikanske og franske revolutioner; folkesuverænitet og rettighedserklæringer.
• 19.-20. århundrede: gradvis udvidelse af stemmeretten (klasse, race, køn); parlamentarisme; velfærdsstat.
• Demokratiske “bølger”: 1) 1800-tallets udvidelser; 2) efter 2. verdenskrig; 3) omkring 1974-1991 (Syd- og Østeuropa, Latinamerika). 1989 markerer et globalt gennembrud.
• Nutid: konsoliderede demokratier, men også tilbagerulninger, polarisering og digitale udfordringer.

• et modent/ungt demokrati - graden af institutionel konsolidering.
• liberalt demokrati - understreger rettigheder og retsstat.
• demokratiets krise - periode med faldende tillid/legitimitet.
• demokratisk underskud - oplevet afstand mellem borgere og beslutningstagere.
• arbejdspladsdemokrati/foreningsdemokrati - medbestemmelse i ikke-statslige sammenhænge.
• mere/bredere demokrati - øget deltagelse og repræsentation.
• at demokratisere noget - gøre noget tilgængeligt eller mere brugerstyret.

• Danmark regnes som et liberalt demokrati med stærke institutioner.
• Folkeafstemninger kan ses som et element af direkte demokrati.
• Uden fri presse trues demokratiet og offentlighedens oplysning.
• Organisationen arbejder for at demokratisere adgangen til data.
• Landet er et ungt demokrati præget af reformer og institutionel opbygning.
• Nogle advarer mod et demokratisk underskud i EU’s beslutningsprocesser.
• Vi skal værne om demokratiske værdier som tolerance og lighed for loven.
• Der opstod debat om, hvorvidt nye regler styrker eller svækker demokratiet.
• Han er en overbevist demokrat og forsvarer ytringsfriheden.
• Foreningen har et velfungerende foreningsdemokrati med årlige valg.
• Begrebet bruges også overført: “I køkkenet hersker demokrati - alle hjælper til.”

• Folkestyre: nær-synonym, dansk ækvivalent med historisk forankring.
• Retsstat: lovens primat, forudsigelighed, uafhængige domstole.
• Republik/konstitutionelt monarki: statsformer, der kan være demokratiske.
• Pluralisme og civilsamfund: mangfoldighed af organisationer og interesser.
• Polyarki: Dahls begreb for moderne, konkurrencedemokratier med brede deltagelses- og konkurrencekanaler.

• Synonymer (kontekstafhængige): folkestyre, selvstyre, borgerstyre.
• Nært beslægtede (ikke fulde synonymer): parlamentarisme, forfatningsstat, åbent samfund, retsstat.

• Diktatur, autokrati, tyranni, oligarki, totalitarisme, teokrati (som ikke-demokratiske styreformer).
• Illiberalt styre eller autoritært styre som modsætning til liberalt demokrati.

• Desinformation og polarisering: sociale medier og algoritmer påvirker den demokratiske samtale.
• Populisme og tillid: spænding mellem folkelig mobilisering og institutionelle checks and balances.
• Demokratisk erosion: gradvis svækkelse af uafhængige institutioner og medier.
• Digitalt demokrati: e-valg, borgerforsamlinger online, åben data - muligheder og risici.
• Demokratiets kvalitet: målt bl.a. af Freedom House, Polity og Democracy Index.

• En folkeafstemning i sig selv garanterer ikke demokrati; rettigheder og retsstat er afgørende.
• “Flertalsdiktatur” betegner situationer, hvor majoriteten tilsidesætter mindretals rettigheder.
• Ordet bruges både om stater og om mindre fællesskaber (skoler, foreninger, arbejdspladser).