Den grønne trøje i tour de france betydning

Den grønne trøje (fransk: maillot vert) markerer lederen af Tour de Frances pointklassement. Hvor den gule trøje belønner laveste samlede tid, belønner den grønne trøje konsistent placering i spurter over hele løbet. Klassifikationen er designet til at fejre hurtige afsluttere og ryttere, der er dygtige til positionering, timing og holdtaktik i finaler og ved indlagte spurter.

• Klassifikation: Pointklassementet
• Rytterprofil: Sprintere, klassiker-specialister og alsidige “puncheurs”
• Kernekompetencer: Eksplosiv hurtighed, positionering, holdets lead-out, robusthed over tre uger
• Symbolik: Stabilitet og effektivitet i konkurrencen om etapeplaceringer

Point tildeles ved etapers målstreg og ved en eller flere indlagte spurter på etaperne. Systemet vægter flade etaper højest for at fremhæve sprintere, mens bjergetaper og enkeltstarter giver færre point. De konkrete fordelingsnøgler kan variere fra år til år.

• Etapetype og vægt: Flade etaper giver flest point til topplaceringer; kuperede og bjergrige etaper giver færre.
• Indlagte spurter: En vigtig kilde til point midt på etapen - ofte afgørende i den samlede kamp.
• Relegation og straf: Uregelmæssig spurt, skub eller farlig kørsel kan give pointfradrag eller nedrykning i etapens resultater.
• Udgået på tidsgrænsen: Sprintere skal balancere indsats med overlevelse i bjergene; overskrides tidsgrænsen, er trøjedrømme forbi.
• Tie-break: Ved pointlighed afgør antallet af etapesejre, dernæst antal sejre i indlagte spurter; om nødvendigt gælder placering i den samlede tid.

Konsekvensen er, at en rytter kan vinde den grønne trøje uden at vinde mange etaper, hvis vedkommende scorer regelmæssigt i topplaceringer og indlagte spurter.

Udtrykket stammer fra fransk maillot vert (“grøn trøje”), hvor maillot betyder trøje og vert grøn. På dansk bruges “den grønne trøje” og “pointtrøjen” i flæng, mens “sprintertrøjen” ofte benyttes i medierne som uofficiel betegnelse.

Pointklassementet i Tour de France blev indført i 1953 i forbindelse med løbets 50-års jubilæum. Siden da har reglerne løbende udviklet sig, typisk med justeringer af pointfordelingen for at sikre, at klassifikationen afspejler spurternes betydning og holder konkurrencen åben.

• 1953: Første grønne trøje; den schweiziske rytter Fritz Schär blev den første vinder af pointklassementet.
• 1990’erne: Dominans af hurtigafsluttere som Erik Zabel; stor betydning af indlagte spurter.
• 2010’erne: Justeringer af pointsystemet for at belønne etapeafslutninger mere og fremhæve rene sprintere; Peter Sagan sætter rekord for flest grønne trøjer.
• 2020’erne: Bredere ryttertyper (fx Wout van Aert) kan også vinde via alsidighed og pointjagt gennem hele etapen; konkurrencen forbliver taktisk kompleks.

• Peter Sagan (SVK): Rekordholder med 7 grønne trøjer (2012-2016, 2018-2019).
• Erik Zabel (GER): 6 sejre i træk (1996-2001).
• Sean Kelly (IRL): 4 sejre (1982, 1983, 1985, 1989).
• Robbie McEwen (AUS): 3 sejre (2002, 2004, 2006).
• Djamolodine Abdoujaparov (UZB): 3 sejre (1991, 1993, 1994).

• Målspurter: Hold bygger lead-out-tog for at aflevere sprinteren perfekt positioneret.
• Indlagte spurter: Tit afgørende; kandidater til grøn trøje jagter udbrud eller kontrollerer feltet for at sikre point.
• Risikostyring: Undgå styrt og relegation; holde sig ude af kaos i finalerne.
• Bjergene: Samarbejde mellem sprintere for at klare tidsgrænsen og spare kræfter til kommende spurter.
• Konkurrentovervågning: Følg nærmeste rivaler tæt; reager på deres pointgevinster dag for dag.

• “Han er i klar kurs mod den grønne trøje efter endnu en top-3 i dagens spurt.”
• “Holdet satsede fuldt på pointklassementet og kørte for mellemspurterne hele ugen.”
• “Efter relegationen mistede hun point og lederskabet i den grønne trøje.”
• “Sagan sikrede sig sin syvende maillot vert med en kombination af stabilitet og taktisk snilde.”
• “På bjergetaper handler det om at overleve tidsgrænsen, hvis man jagter sprintertrøjen.”
• “Han vandt ikke en eneste etape, men tog alligevel den grønne trøje via mellemspurter.”

• Synonymer (dansk): Den grønne trøje, pointtrøjen, sprintertrøjen (uofficiel)
• Fransk: Maillot vert
• Engelsk: Green jersey, points classification jersey
• Relaterede begreber: Pointklassement, indlagt spurt, lead-out, relegation

• Den gule trøje: Samlet tid (general classification)
• Den prikkede bjergtrøje: Bjergklassementet
• Den hvide trøje: Ungdomsklassementet
• Lanterne rouge: Betegnelse for sidste mand i klassementet (ikke en trøje)

• “Er den grønne trøje kun for etapevindere?” Nej. Konsekvent høje placeringer og point ved indlagte spurter kan være nok.
• “Er det det samme som den hurtigste gennemsnitstid?” Nej. Den grønne trøje handler om point, ikke tid.
• “Giver enkeltstarter mange point?” Typisk få eller slet ingen sammenlignet med flade etaper; vægten ligger på massespurter.
• “Kan man miste point?” Ja, ved regelbrud (fx farlig spurt) kan man få straf og miste point eller blive nedplaceret.

• Peter Sagan (2017): Diskvalifikation efter en kontroversiel spurtepisode betød, at han ikke kunne forsvare trøjen det år.
• Wout van Aert (2022): Vandt via alsidighed - point på tværs af etapetyper og aggressivt løb.
• Samlet billede: Regeljusteringer over årene har løbende finjusteret balancen mellem rene sprintere og alsidige ryttere.

• Indlagt spurt: Mellemspurt på etapen, der giver point til pointklassementet.
• Lead-out: Holdkammerater, der højner tempoet og afleverer sprinteren optimalt før målstregen.
• Relegation: Nedrykning i etapens resultatliste som straf for ureglementeret kørsel.
• Tidsgrænse: Maksimal tilladt tid på en etape relativt til vinderen; overskrides den, udgår man.

• Pointklassement
• Maillot vert
• Indlagte spurter
• Tour de France - klassementer