Det at annektere betydning

At annektere (verbum) beskriver handlingen, hvor en stat erklærer, at et bestemt område fremover er en del af dens territorium. I folkeretlig sammenhæng skelnes der mellem besættelse (faktisk kontrol uden suverænitet) og annektering (formel indlemmelse med et suverænitetskrav). Annektering kan være de jure (juridisk proklameret) eller de facto (faktisk virkelighed, som ikke nødvendigvis anerkendes af andre).

I almindeligt sprog kan “annektere” også bruges billedligt om at tage noget til sig, der ikke oprindeligt tilhørte én (f.eks. en idé, et marked), men den politisk-juridiske betydning dominerer klart.

Ordet stammer via fransk (annexer) og/eller tysk (annektieren) fra latin annexare/annectere (‘sammenføje, knytte til’). Grundbetydningen er altså “at føje til” eller “at binde til”. På dansk er verbet annektere almindeligt, og afledte navneformer er annektering (hyppigt i moderne sprog) samt annektion (forekommer især i formelle og historiske tekster).

Verbet er transitivt og tager typisk et direkte objekt: “Staten annekterede provinsen.”

“Annektere” bruges især i:

• International politik og folkeret: statsgrænser, suverænitet, traktater, besættelse vs. annektering.
• Historie: imperieudvidelser, koloniale indlemmelser, grænserevisioner.
• Kommunal/administrativ sammenhæng: en kommune kan “annektere” (indlemme) tilstødende områder, ofte med en juridisk proces.

Konnotationen er ofte negativ, fordi annektering typisk opfattes som magtpolitisk og illegitim, når den ikke bygger på frivillig overdragelse eller gyldig folkeretlig hjemmel.

• Staten forsøgte at annektere det omstridte grænseområde.
• Folkeretten forbyder at annektere territorium ved magtanvendelse.
• Regeringen proklamerede i en tale, at regionen var annekteret.
• Efter militær besættelse fulgte en formel annektering.
• Kommunen annekterer de nye boligkvarterer pr. 1. januar.
• Oppositionen kritiserede planerne som en de facto annektering.
• Området blev annekteret uden international anerkendelse.
• Traktaten godkendte ikke nogen annektering af øgruppen.
• Selskabet “annekterede” i overført forstand hele nichen med sin nye platform.
• Domstolen afviste at anerkende lovligheden af den ensidige annektering.
• Historikere er uenige om, hvorvidt indlemmelsen bør kaldes annektering eller frivillig tiltrædelse.
• Dokumentet skelner mellem besættelse af et område og dets annektering.

• indlemme, inkorporere: neutrale/administrative alternativer; bruges også udenfor politik.
• lægge under sig, underlægge sig: mere generelle og kan være militære.
• tilegne sig: bredt, ofte om immaterielle goder; mindre formelt.
• annektion (substantiv) / annektering: navneformer til samme handling.

Bemærk: erobre og besætte er beslægtede, men ikke identiske. Erobring/besættelse beskriver kontrol gennem magt; annektering beskriver den formelle, juridiske indlemmelse (suverænitetspåstand).

• afstå (territorium), tilbagelevere, restitution
• løsrivelse (secession), dekolonisering
• non-annektion, status quo (i forhandlinger)

Historisk har stater annekteret naboområder ved krig, pres eller traktater. Kolonitiden bød på systematiske annekteringer, hvor kolonimagter formelt indlemmede territorier. I det 20. og 21. århundrede har princippet om territoriel integritet og forbuddet mod magtanvendelse fået større vægt.

• Folkeret: FN-pagtens artikel 2(4) forbyder trussel om eller brug af magt mod en stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed. Dermed anses ensidige annekteringer ved magt som ulovlige. Et udbredt princip er desuden ikke-anerkendelse af ulovlige territorialændringer.
• Skelnen: Besættelse (midlertidig kontrol) kan forekomme uden annektering. Annektering er en påstand om permanent suverænitet.
• Historiske eksempler: Imperier har annekteret provinser; i nyere historie omtales bl.a. Østrigs indlemmelse i Tyskland i 1938 samt forskellige 20.-21. århundredes grænsesager, som ofte diskuteres intensivt ift. folkeret og international anerkendelse.

• annektering/annektion: selve handlingen (substantiv).
• annekteret: adjektivisk participium, fx “annekteret område”.
• anneks: bygning/udbygning, et nært men betydningsmæssigt andet ord med fælles etymologisk rod (“noget der er føjet til”).
• indlemmelse, inkorporation: neutrale parallelbegreber.
• traktat, cession (territorial afståelse), folkeafstemning (kan indgå i legitimeringsprocesser, men er ikke i sig selv folkeretslig garanti for lovlighed).

• ulovlig/ensidig/de facto/de jure annektering
• at annektere et territorium/en provins/en øgruppe
• annekteringspolitik, annekteringsforsøg, annekteringsdekret
• international (manglende) anerkendelse af annektering

• Besætte: Faktisk militær kontrol uden formel suverænitet; kan være midlertidig.
• Inkorporere/indlemme: Mere administrativt/neutral; bruges også om ikke-territoriale sammenhænge.
• Fusionere (om stater/organisationer): Gensidig sammenlægning, ikke ensidig indlemmelse.

Kort sagt: “Det at annektere” betegner primært den formelle, ofte ensidige indlemmelse af et område under en stats suverænitet og er i moderne folkeret som udgangspunkt ulovligt, når det sker ved magt.