Det at komme betydning

Ordet “det at komme” beskriver selve handlingen eller processen i at bevæge sig fra ét punkt til et andet – fysisk, mentalt, tidsmæssigt eller følelsesmæssigt – med ankomst som naturlig slutstation. Udtrykket dækker både den bogstavelige betydning af at nå frem (“jeg kommer i morgen”) og mere overførte eller idiomatiske betydninger (fx “julens komme”, “en idé kommer til mig” eller den intime betydning “at få orgasme”).

Betydning og grundlæggende definition

“Det at komme” (infinitivformen at komme) er et centralt dansk verbum med flere betydningslag:

• Bevægelse/ankomst: at nærme sig og nå et sted. “Toget kommer om fem minutter.”
• Tidslig progression: begivenheder, årstider eller perioder der “kommer”. “Foråret kommer tidligt i år.”
• Tilsynekomst/frembrud: ideer, tankeprocesser eller fænomener opstår. “Det kommer mig ikke ved.”
• Overgang til ny tilstand: fysisk eller følelsesmæssig. “Han kom sig efter sygdommen.”
• Orgasme: i seksuel kontekst bruges “at komme” som eufemisme for at få udløsning.

Etymologi og sproghistorie

“Komme” stammer fra oldnordisk koma, beslægtet med germanske former som oldengelsk cuman og tysk kommen. Roden er den protogermanske *kwemaną, som igen kan føres tilbage til urindoeuropæisk *gwem- (“gå”, “bevæge sig”). Formen har været stort set uændret i betydning siden vikingetiden: bevægelse mod taleren eller referencerammen.

Semantiske felter og relaterede termer

Hovedfelt	Relaterede verber	Nær nuance
Bevægelse	ankomme, nå, indfinde sig	Fokus på slutpunkt
Fremtid/Tidslig	nærme sig, forestå	Hændelsen er på vej
Opståen	opstå, dukke op, tilkomme	Noe viser sig
Kulmination	klimaks, udløse	Orgasme

Eksempler på brug i sætninger

• “Bussen kommer om ti minutter.”
• “Der kommer mere regn i eftermiddag.”
• “Han kom for sent til mødet.”
• “Det kom ikke bag på mig, at hun vandt.”
• “Pludselig kom der en god idé!”
• “Da musikken nåede klimaks, kom hun.” (seksuel betydning)
• “Jeg kommer fra Aarhus.” (oprindelse/tilhørsforhold)
• “Når det kommer til stykket, har han ret.” (idiom)
• “Hvordan kommer vi videre herfra?” (metaforisk bevægelse)

Idiomatiske udtryk og faste vendinger

• komme an på – afhænge af. “Det kommer an på vejret.”
• komme til kort – ikke nå i mål. “Hun kom til kort i diskussionen.”
• komme op at toppes – blive uenige.
• komme i tanke om – erindre.
• komme ud af det med – have et bestemt forhold.
• komme på kant med – blive uvenner.
• komme efter det – forstå/beherske noget.
• komme i vejen for – forhindre.
• komme til orde – få taletid.
• komme sovende til noget – få noget uden indsats.

Synonymer og antonymer

Synonymer (afhængigt af kontekst):

• ankomme
• nærme sig
• opstå
• fremstå
• materialisere sig
• (seksuelt) få udløsning, få klimaks

Antonymer:

• gå (bort)
• forlade
• afgå
• forsvinde
• ophøre

Grammatik og bøjning

“Komme” er et stærkt verbum i dansk:

• Navnemåde: komme
• Nutid: kommer
• Datid: kom
• Førdatid/perfektum participium: er/har kommet (sjældnere er kommet ved bevægelse)
• Lydskift: /ɔ/ → /ɔ/ (uændret vokal men skift i længde/fonologi)

Bøjningen styrer ofte hjælpeverbet at være ved bevægelse (“Jeg er kommet hjem”) og at have ved ikke-lokativ brug (“Jeg har kommet mælk i kaffen”).

Betydningsudvikling gennem historien

I middelalderen blev “at komme” primært brugt om fysisk bevægelse. I renæssancen bredte betydningen sig til religiøs og abstrakt sammenhæng (“Guds rige kommer”). I 1700-tallets danske digtning ses de første belæg for seksuel brug. Det 20. århundrede cementerede idiomatiseringen, fx “det kommer an på” og “når det kommer til stykket”. I moderne sprogbrug er verbumet allestedsnærværende, understøttet af dens funktion som hjælpeverbum i talesprog (“Jeg kommer til at savne dig”).

“At komme” i litteratur, medier og kultur

I dansk litteratur fra H.C. Andersen til Tove Ditlevsen spiller ordet en central rolle:

• H.C. Andersen: “Nu kommer jeg!” – eventyrlig ankomst.
• Karen Blixen: “De bedste historier kommer til én.” – inspiration.
• Modernistiske digtere (fx Michael Strunge): brug af ordet i dobbelt betydning: bevægelse og seksuel klimaks.

I populærkulturen bruges frasen “kommer du?” både som venlig forespørgsel og erotisk antydning, hvilket illustrerer ordets polysemi.

Særlige bemærkninger om vulgær og eufemistisk brug

I seksuel sammenhæng (“jeg kommer”, “han kom”) fungerer at komme som eufemisme for orgasmisk udløsning. Konteksten, tonefaldet og publikum afgør, om udtrykket opfattes som vulgært, intimt eller neutralt. I formelle tekster anvendes typisk at få orgasme.

Konklusion og overblik

“Det at komme” omfatter langt mere end blot fysisk ankomst. Fra dagligdags transportmeldinger til poetiske og seksuelle undertoner spænder ordet over bevægelse, forandring, tidslig fremskridning og følelsesmæssigt klimaks. Dets rod er urgammel, men det fortsætter med at komme i nye betydninger og sammenhænge – hver gang vi bevæger os, tænker, føler eller simpelthen kommer.