Det at være bipolar betydning

Udtrykket “det at være bipolar” bruges i dagligdags dansk om at leve med bipolar lidelse, en psykiatrisk tilstand kendetegnet ved udsving mellem maniske/hypomane episoder og depressive episoder. Mellem episoder kan stemningslejet være stabilt. I fagsprog taler man oftest om “at have bipolar lidelse” snarere end “at være bipolar”.

Betydning

Bipolar er et adjektiv, der grundlæggende betyder “to-polet”. Når det bruges om mennesker, hentyder det til en affektiv (stemningsrelateret) lidelse med poler i form af mani/hypomani og depression. Derfor betegner det at være bipolar i almindelig tale det samme som at have bipolar lidelse.

I ikke-medicinske sammenhænge kan ordet “bipolar” også betyde “to-polet” i tekniske eller metaforiske beskrivelser (fx elektronik eller geopolitik), men udtrykket “det at være bipolar” handler typisk om den psykiatriske betydning.

Klinisk betydning (psykiatri)

Bipolar lidelse er en stemningslidelse karakteriseret ved svingninger mellem perioder med forhøjet eller irritabelt stemningsleje og øget energi (mani eller hypomani) og perioder med nedtrykthed, nedsat energi og tab af interesse (depression). Varighed, intensitet og mønster varierer:

• Bipolar type I: Mindst én manisk episode; depressive episoder forekommer ofte, men er ikke påkrævet for diagnosen.
• Bipolar type II: Hypomane episoder (mildere end mani) og mindst én stor depressiv episode; ingen fuldt maniske episoder.
• Cyklotymi: Langvarige, svingende, men mildere symptomer på hypomani og depression.
• Rapid cycling: Fire eller flere episoder pr. år.
• Blandede træk/episoder: Samtidige symptomer på både mani/hypomani og depression.

Tilstanden kan behandles og håndteres, ofte med en kombination af stemningsstabiliserende medicin og psykoterapi. I fagsprog foretrækkes person-først-udtryk som en person med bipolar lidelse frem for en bipolar.

Grammatik og brug

• Ordklasse: Adjektiv (tillægsord). Substantivisk form: bipolaritet.
• Bøjning: Ubestemt ental: bipolar; bestemt ental/flertal: bipolare (fx “de bipolare symptomer”).
• Normeret form: Dansk standard er bipolar. Formen bipolær forekommer, men er ikke normeret og skyldes sandsynligvis svensk påvirkning (bipolär).
• Stil og tone: I kliniske og respektfulde sammenhænge: “har/med bipolar lidelse”. I daglig tale ses “er bipolar”, men nogle oplever det som stemplende.

Etymologi

Bi- (latin) betyder “to, dobbelt”, og polar går via latin polaris tilbage til græsk polos, “akse/pol”. “Bipolar” har været brugt teknisk (“to poler”) længe før den psykiatriske betydning blev almindelig. I psykiatrien erstattede “bipolar (lidelse)” gradvist betegnelsen “manio-depressiv (lidelse)” i det 20. århundrede, især fra 1970’erne og frem.

Synonymer og nært beslægtede udtryk

• Bipolar lidelse (mest præcis i dansk fagsprog)
• Bipolar affektiv lidelse (klinisk/faglig variant)
• Manio-depressiv lidelse (æld­re betegnelse)
• Bipolart spektrum (paraplybegreb for beslægtede tilstande)

Antonymer og kontraster

• Unipolær depression: Stemningssvingninger mod én pol (depressiv) uden mani/hypomani.
• Euthymi/stabilt stemningsleje: Ikke-patologisk, relativt stabil sindsstemning.
• I daglig omtale kan “ikke-bipolar” bruges neutralt som modstykke.

Relaterede termer og afgrænsning

• Mani: Forhøjet/irritabelt humør, mindre søvnbehov, højt tempo, storhedstanker, risikovillighed.
• Hypomani: Mildere form af mani; ofte uden svær funktionsnedsættelse.
• Depressiv episode: Nedtrykthed, nedsat energi, søvn- og appetitændringer, koncentrationsbesvær.
• Blandede træk: Samtidige maniske og depressive symptomer.
• Komorbiditet: Angstlidelser, misbrug og ADHD kan forekomme samtidig.
• Afgrænsning: “Bipolar” i elektronik (fx bipolar transistor) eller geopolitik (bipolar verdensorden) vedrører ikke psykiske tilstande.

Eksempler på brug

• “Hun er bipolar og går til regelmæssig behandling.”
• “Han har bipolar lidelse, type II, og arbejder med struktur i hverdagen.”
• “Min bror fik diagnosen bipolar som 23-årig.”
• “Under en hypoman episode havde jeg masser af idéer, men blev også impulsiv.”
• “I perioder er jeg euthym, i andre får jeg depressive symptomer.”
• “Artiklen forklarer bipolart spektrum og forskellen på type I og II.”
• “At kalde vejret bipolar er en uheldig metafor, fordi det trivialis­er­er en alvorlig lidelse.”
• “Lægen vurderede, at der var tale om blandede træk med både uro og nedtrykthed.”
• “Hun oplever rapid cycling med flere episoder samme år.”
• “I ældre litteratur omtales tilstanden som manio-depressiv.”

Historisk udvikling

I slutningen af 1800-tallet beskrev Emil Kraepelin en samlet kategori for maniske og depressive episoder (manio-depressiv sygdom). I løbet af det 20. århundrede blev forståelsen af distinktionen mellem mani/hypomani og depression mere præcis, og fra slutningen af 1970’erne blev betegnelsen “bipolar (affektiv) lidelse” udbredt i internationale diagnosesystemer. I dansk sprogbrug er “bipolar lidelse” i dag standardtermen i sundhedsvæsenet.

Kultur og sprogbrug

Udtrykket “at være bipolar” bruges ofte i medier og hverdag, men der tilrådes omtanke: Mange foretrækker formuleringer som “person med bipolar lidelse”, som undgår at reducere personen til en diagnose. Desuden frarådes metaforisk brug (“et bipolart marked/vejr”) når mennesker omtales, da det kan virke trivialis­er­ende.

Oversættelser

Sprog	Udtryk	Bemærkning
Engelsk	bipolar; bipolar disorder	Person-first: person with bipolar disorder
Svensk	bipolär; bipolär sjukdom	Adj. på -är
Norsk (bokmål)	bipolar; bipolar lidelse	Ligner dansk
Tysk	bipolar; bipolare Störung	Affektiv lidelse: bipolare Störung
Fransk	bipolaire; trouble bipolaire	Adj. bøjes efter køn/tal

Brugsbemærkninger

• Foretrukket formulering: “at have/med bipolar lidelse” i kliniske og formelle sammenhænge.
• Person-først: “person med …” betones ofte som respektfuldt sprog.
• Undgå trivialisering: Brug ikke “bipolar” som løs metafor for humørsvingninger hos ellers raske eller for skiftende vejr/markeder.

Relaterede opslagsord

• Mani
• Hypomani
• Depression
• Affektiv lidelse
• Unipolær depression
• Cyklotymi