Det betydning

Ordet “det” er et af de hyppigst forekommende ord i dansk. Det fungerer primært som pronomen, men optræder også som såkaldt ekspletivt eller tomt subjekt, som demonstrativ, som korrefererende stedord og i talrige faste vendinger. Netop denne alsidighed gør “det” til en helt central brik i dansk grammatik og syntaks.

Betydning og grammatiske funktioner

“Det” kan dække over flere forskellige funktioner, hvoraf de vigtigste er:

• Personligt/neutral pronomen – erstatter et substantiv i intetkøn: “Det var et hus”.
• Demonstrativt pronomen – peger på noget bestemt: “Det her æble er surt”.
• Ekspletivt (dummy) subjekt – udfylder subjektpladsen uden egentlig semantisk betydning: “Det regner” eller “Det er vigtigt at lytte”.
• Korrelat ved subjekts- eller objektsætninger – henviser fremad til en ledsætning: “Det glæder mig, at du kom”.
• Anaforisk pronomen – henviser bagud til tidligere nævnte indhold: “Han tabte nøglerne, og det irriterede ham”.
• Foreløbigt objekt – “Jeg synes det” (ofte i talesprog hvor objektsætningen udelades).

Etymologi

“Det” stammer fra oldnordisk þat, som igen går tilbage til urgermansk *that. Rødderne kan spores til den indoeuropæiske demonstrative rod *to-/*te-. På tværs af de germanske sprog finder vi beslægtede former: engelsk that, tysk das, nederlandsk dat osv.

Morfologi og bøjning

I moderne dansk skelner vi ikke længere tydeligt mellem nominativ og akkusativ, men genitivformen dets bruges stadig: “Hundens halsbånd og dets pris”. I talesprog erstattes genitiv dog ofte af omskrivninger: “prisen på halsbåndet”.

Eksempler på brug

• Ekspletivt subjekt: “Det sner udenfor.”
• Demonstrativt: “Giv mig det der billede.”
• Personligt pronomen: “Det var en god film.”
• Korrelat: “Det er sjovt, at hun altid griner.”
• Anaforisk: “Han fik en opsigelse, og det kom bag på ham.”
• Foreløbigt objekt: “Jeg kan godt lide det.”
• Emfatiske konstruktioner: “Det var dig, jeg ville tale med.”
• Faste udtryk: “Det kan ikke betale sig.”
• Fremhævende struktur (cleft-sætning): “Det var i går, hun rejste.”
• Idiomatisk: “Det gik lige i hjertet på mig.”

Særlige konstruktioner

Cleft-sætninger

Cleft eller opsplittede sætninger bruges til at fremhæve en del af udsagnet: “Det var Peter, der vandt.” Her er “det” obligatorisk for at danne konstruktionen.

Forholdet til “det er/der er”

I sætninger som “Der er mange mennesker” vs. “Det er mange mennesker” vælger dansk normalt der som ekspletiv i eksistentialkonstruktioner og det i prædikativkonstruktioner. “Der er blå biler” men “Det er blå biler, jeg samler på”.

Synonymer og beslægtede udtryk

• dette / dette her – mere eksplicit eller fremhævende form.
• dén (med accent) – bruges til kontrast: “Tag dén, ikke den anden”.
• det hér / det dér – talesproglige varianter med stedspointering.
• tingene / sagen / det hele – semantiske omskrivninger afhængigt af kontekst.

Antonymer

Som pronomen har “det” ingen egentlige antonymer, men i demonstrativ funktion kontrasteres det ofte med den (fælleskøn) eller pronomener med bestemt personreference som han, hun, de.

Historisk udvikling og stilistiske tendenser

I ældre dansk (middelalder- og renæssancetekster) finder man former som thaet og thet. I 1700-tallet standardiseres skrivemåden “det”.

Stilistisk har sproget bevæget sig mod mere hyppig brug af “det” som ekspletivt subjekt, især under påvirkning fra videnskabelig og administrativ prosa, hvor objektiv distance ønskes: “Det konstateres hermed, at …”. I nutidigt talesprog er “det” næsten allestedsnærværende som fyldord: “Det der, det ved jeg ikke rigtig med.”

“Det” i faste udtryk og idiomer

• “Det går nok.” – beroligende.
• “Det siger du ikke!” – overrasket.
• “Det var det.” – afsluttende.
• “Det rager mig en bønne.” – ligegyldighed.
• “Det ene og det andet.” – opsummerende.
• “Det er løgn!” – vantro.

Relaterede termer og videre læsning

• Der-pronomen: ekspletiv i eksistentialsætninger.
• Demonstrativer: denne, hin, sådan, sådan en.
• Pronomen: generel kategori som “han”, “hun”, “vi”, “man”.
• Genitiv: infleksion af pronominer (dets, hans, hendes).
• Anbefalet litteratur:
  • Grønnum & Basbøll (2021). Dansk Grammatik – sprogets byggesten.
  • Diderichsen, Paul (1946). Elementær Dansk Grammatik.
  • Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordbogsportal ordnet.dk.