Devisen betydning

Devisen er den bestemte form af substantivet “devis” og betyder et kort, styrende udtryk eller en grundtanke - et motto, en rettesnor eller et valgsprog, som man eller en organisation lever eller handler efter.


Betydning

Devis (bestemt form: devisen) betegner et koncentreret udsagn, der angiver et princip, en ledetråd eller en programmatisk holdning. Ordet bruges:

  • om et personligt eller organisatorisk motto (fx “Altid forberedt”)
  • om en grundsætning i politik, ledelse, pædagogik, kunst m.m.
  • retorisk i presse og tale, især i vendingen efter devisen, der betyder “i overensstemmelse med princippet at …”

Semantisk ligger devisen tæt på ord som motto, valgsprog, grundsætning og maksime. Den kan være normativ (“man bør …”), programmatisk (“vi vil …”) eller beskrivende (“sådan gør vi …”).


Etymologi

Dansk devis kommer via fransk devise “motto, valgsprog”, som historisk går tilbage til middelalderlatin divisa “noget adskilt/udskilt” (af dividere “dele”). I heraldikken blev devise brugt om det sprog- og billedlige kendetegn (emblem + tekst), der adskilte slægter og ordener; herfra udvikledes betydningen “valgsprog”.


Ordbøjning og grammatik

Form Bøjning
Ubestemt ental en devis
Bestemt ental devisen
Ubestemt flertal deviser
Bestemt flertal deviserne

Genus: fælleskøn. Almindelige præpositioner og konstruktioner: efter devisen, under devisen, med devisen, devisen er: …, devisen at …, devisen om at ….


Brug og faste vendinger

  • efter devisen = i overensstemmelse med princippet: “De handlede efter devisen ‘bedre sent end aldrig’.”
  • under devisen = med mottoet som overskrift: “Festivalen afholdes under devisen ‘kunst til alle’.”
  • devisen er: bruges ofte med kolon før selve mottoet: “Devisen er: ‘kunden først’.”
  • devisen at/om at = at-sætning som forklaring: “Vi arbejder efter devisen at minimere spild.”

Stilistisk bruges devisen både formelt (i vedtægter, strategier, ceremonier) og uformelt (hverdagssprog, journalistik). Den kan stå i anførselstegn, ofte efter kolon.


Eksempler på brug

  • “Devisen var: ‘mindre snak, mere handling’.”
  • “Virksomheden ledes efter devisen ‘kunden i centrum’.”
  • “Hun lever efter devisen, at hæderlighed betaler sig i længden.”
  • “Kampagnen lanceres under devisen ‘tryghed tæt på’.”
  • “Trænerens devis lød: ‘pres højt, løb meget’.”
  • “Forfatteren skriver efter devisen ‘show, don’t tell’.”
  • “Kommunen budgetterer efter devisen om nulvækst.”
  • “Projektet blev planlagt efter devisen, at små forbedringer akkumulerer.”
  • “Hans politiske devis er kort: lavere skat, færre regler.”
  • “Arrangementet foregik under devisen ‘viden deler vi’.”
  • “Vi gør det efter devisen: ‘måle, lære, justere’.”
  • “De kritiserede ledelsen for devisen ‘nul fejl’, som skabte frygtkultur.”
  • “Hjemmets devis har altid været ‘lånt med måde’.”
  • “Museets nye udstilling kurateres under devisen ‘kunst og klima’.”

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Synonymer: motto, valgsprog, slagord, parole, læresætning, grundsætning, maksime, rettesnor, ledetråd, devise (historisk/heraldisk)
  • Nært beslægtede: slogan (oftest kommercielt), credo, programerklæring, princip, dogme, sentens, dictum

Nuancer: slagord og slogan kan være mere kampagneprægede; maksime lyder mere filosofisk; parole har politisk/aktivistisk klang.


Antonymer og kontraster

  • principløshed, vilkårlighed, inkonsistens
  • ad hoc-tilgang, pragmatisme uden fast rettesnor
  • modsætningsvis: “ikke efter nogen devis” = uden styrende princip

Historisk udvikling og brug

I renæssancen og oplysningstiden blev valgsprog (deviser) udbredte i slægter, ordener og stater (fx nationaldeviser). Med tiden gled ordet fra heraldikken over i bredere sprogbrug som betegnelse for en vejledende grundtanke i alt fra pædagogik til erhvervsliv.

I moderne dansk er ordet almindeligt i presse og organisationers kommunikation, ofte som kondenserede værdier: “bæredygtighed først”, “sikkerhed frem for alt” osv.


Relaterede faglige og sproglige noter

  • Heraldik: Deviser ledsager ofte våbenskjolde som tekstbårne valgsprog.
  • Retorik: Deviser fungerer som topoi eller styrende maksimer for en argumentation.
  • Stil: Typisk skrives devisen efter kolon og i anførselstegn; kursiv bruges også.

Faldgruber og forvekslinger

  • Devisen (dansk) vs. Devisen (tysk): På tysk betyder Devisen “udenlandsk valuta/valutamidler” (fx Devisenmarkt). På dansk hedder det derimod deviser (plurale tantum) om udenlandsk valuta. Dansk devisen er derfor normalt kun “det (konkrete) motto”.
  • Deviser (økonomi) i dansk: Forekommer i sammenhænge som “landets beholdning af deviser” eller “devisereserve”. Brug ikke devisen i ental i denne betydning.

Typiske kollokationer

  • efter/under/med devisen …
  • devisen er: “…”
  • leve/arbejde/handle efter devisen …
  • en samlende/overordnet/strategisk devis

Oversættelser

  • Engelsk: motto, maxim, guiding principle
  • Tysk: Devise (motto) - bemærk: Devisen (økonomi) = deviser/udenlandsk valuta
  • Fransk: devise
  • Svensk/Norsk: devis (motto), slagord; svensk “motto” bruges også

Kort brugsvejledning

  • Brug devisen om et konkret motto: “Devisen er: ‘åbenhed’.”
  • Brug vendingen efter devisen for at angive et styrende princip: “Vi arbejder efter devisen om kvalitet først.”
  • Undgå at bruge devisen i økonomisk betydning; skriv deviser (pl.) i stedet.