Diakoni betydning

Diakoni henviser til den del af kirkens liv, der retter sig mod praktisk tjeneste, omsorg og social ansvarlighed. Det omfatter alt fra besøgstjeneste og sorggrupper til hjemløseindsatser, pleje- og hospicearbejde, integration og rådgivning. Diakoni forstås ofte som en ligeværdig dimension sammen med forkyndelse og sakramenter i mange kirkelige traditioner.

I daglig brug kan ordet både betegne et værdigrundlag (kristen næstekærlighed omsat til handling) og en praksis (konkrete tilbud, institutioner og projekter).

• Græsk: diakonía (διακονία) = tjeneste, betjening, omsorg.
• Latinsk overlevering: diaconia.
• Ind i dansk via kirkeligt sprogbrug især fra 1800-tallet, bl.a. påvirket af den tyske diakonibevægelse.

• Urkirken: Apostlenes Gerninger 6 omtaler udpegning af diakoner til tjeneste for de trængende; diakonien blev fra begyndelsen en integreret del af menighedens liv.
• Middelalderen: Barmhjertighed og omsorg udøvedes bl.a. gennem klostre og hospitaler (ofte kaldt caritas i latinsk tradition).
• Reformationen: Næstekærlighedsgerningen forstås som frugt af troen; men kirkelige og kommunale ordninger ændres regionalt.
• 1800-tallet: Organiseret diakoni vokser frem (fx diakonissebevægelsen fra Kaiserswerth). I Danmark etableres Diakonissestiftelsen i 1863; folkelige bevægelser og indre missioner styrker diakonalt arbejde.
• 1900-2000-tallet: Samspil med velfærdsstat og civilsamfund; professionalisering, specialisering og samarbejdsaftaler med offentlige myndigheder.
• Nutiden: Fokus på værdighed, samskabelse, frivillighed og faglighed; nye felter som digital inklusion, klima- og kriseramt hjælp samt migranters integration.

Diakoni kan udspille sig i menigheder, kirkelige organisationer og diakonale institutioner. Typiske områder:

• Socialt arbejde: hjemløseindsatser, varmestuer, gældsrådgivning, maduddeling.
• Sundhed og omsorg: plejehjem, hospice, palliativ støtte, besøgstjenester.
• Psykosocial støtte: sorg- og samtalegrupper, sjælesorg, krisehjælp.
• Familie og børn: lektiecaféer, familieklubber, støtte til sårbare forældre.
• Integration: sprogcaféer, netværk for flygtninge, kulturmøder.
• Forebyggelse og rehabilitering: misbrugsbehandling, recovery-støtte, mentorordninger.
• Internationalt: nødhjælp, udviklingsprojekter, kirkepartnerskaber.

• "Sognet udarbejdede en diakoniplan med fokus på ensomhedsbekæmpelse."
• "Hun arbejder som diakonimedarbejder i et opsøgende team."
• "Organisationen driver flere diakonale tilbud for hjemløse."
• "Menighedsrådet prioriterer diakoni på linje med gudstjenesteliv og undervisning."
• "Han læser til diakon med speciale i socialpædagogik."
• "Projektet kombinerer sjælesorg og diakoni i en helhedsorienteret indsats."
• "Hospicet bygger på et diakonalt værdigrundlag om værdighed i livets afslutning."
• "Kommunen indgik partnerskab med en diakonal institution om natvarmestue."
• "Kurset gav frivillige redskaber til diakonalt arbejde blandt sårbare unge."
• "Årsrapporten dokumenterer effekter af diakoniens indsats i lokalområdet."

• Nært beslægtet: kirkeligt socialt arbejde, barmhjertighedsarbejde, næstetjeneste, omsorgstjeneste.
• I katolsk tradition: caritas (næstekærlighed/velgørenhed) - ofte funktionelt beslægtet.
• Beslægtede fagudtryk: diakonal praksis, diakonalt værdigrundlag, diakonalt lederskab.

• Ligegyldighed, forsømmelse, social isolation.
• Kynisme, egoisme, eksklusion.
• Instrumentalisering af mennesker (modsætning til værdighed og omsorg).

• Diakon: person med kirkelig eller faglig uddannelse til tjeneste og omsorg.
• Diakonisse: historisk betegnelse for kvindelige diakonale søstre i ordens- eller stiftsramme.
• Diakonal: tillægsord om noget, der vedrører diakoni.
• Sjælesorg: samtale og åndelig støtte - ofte nært forbundet med diakoni.
• Menighedspleje/menighedsdiakoni: lokalt diakonalt arbejde i sogn/menighed.

• Luthersk/folkekirkelig: diakoni ses som menighedens ansvar og udmøntes i både frivillighed og professionelle institutioner.
• Katolsk: begrebet caritas dominerer, men den diakonale tjeneste er integreret i kirkens mission.
• Frikirkelig/evangelikal: diakoni knyttes ofte til mission, lokalt menighedsengagement og civilsamfundsnetværk.
• Ortoks: stærk tradition for barmhjertighedsgerninger og omsorg i kloster- og menighedsliv.

Moderne diakoni kombinerer frivillighed og professionalisme. Mange diakonale organisationer er selvejende institutioner, fonde eller foreninger, der samarbejder med kommuner og regioner. Arbejdet reguleres af relevant lovgivning (fx social- og sundhedsområdets regler), kvalitetsstandarder, etik og databeskyttelse. Dokumentation, faglig udvikling og effektmåling er blevet centrale elementer.

• Respekt for menneskets værdighed og integritet.
• Næstekærlighed omsat til konkret handling.
• Inklusion, retfærdighed og barmhjertighed.
• Helhedsorienteret syn på mennesket (krop, sjæl, relationer).

• Balance mellem forkyndelse og social indsats: risiko for enten over-spiritualisering eller ren social service uden åndelig profil.
• Afhængighed af offentlige midler vs. frivillig frihed og kirkelig identitet.
• Professionalisering: gevinst i kvalitet, men fare for at udvande frivillighedens særpræg.
• Inklusion: diakoni bør være ikke-diskriminerende og tilgængelig uanset tro og baggrund.

• diakoniplan, diakoniudvalg, diakonimedarbejder
• diakonal institution, diakonal etik, diakonal ledelse
• menighedsdiakoni, institutionsdiakoni, international diakoni

• Bibelsk baggrund: Apostlenes Gerninger 6; Rom 12; Jak 2 (næstekærlighed og tjeneste).
• Historisk inspiration: Diakonissebevægelsen (Kaiserswerth) og nordeuropæisk diakoni i 1800-tallet.

• Diakon
• Caritas
• Sjælesorg
• Civilsamfund
• Velfærdssamfund