Diaspora betydning

Diaspora betegner spredningen af en befolkning eller et folkefællesskab fra deres oprindelige hjemland til andre dele af verden - samt de fællesskaber og identiteter, der opstår blandt disse grupper på tværs af landegrænser.

Betydning

Ordet “diaspora” bruges i flere, nært beslægtede betydninger:

• Spredningsprocessen: den historiske eller samtidige bevægelse af en befolkning væk fra et hjemland.
• Det spredte fællesskab: de mennesker (og deres efterkommere), der bor uden for hjemlandet, men som bevarer en forbindelse til det.
• Tilstand og identitet: de sociale, kulturelle og politiske former, der knytter sig til at leve “i diaspora”, fx fælles erindringer, normer, netværk og en orientering mod hjemlandet.

I moderne brug dækker “diaspora” både klassiske historiske tilfælde (fx den jødiske diaspora) og nyere, globale fællesskaber (fx den indiske, kinesiske eller somaliske diaspora).

Etymologi

“Diaspora” kommer af græsk diaspeirein (“at sprede, så ud”), af dia- (“gennem, på tværs”) og speirein (“at sprede”). Ordet blev tidligt brugt i religiøse og historiske sammenhænge om jøders spredning fra Israel/Judah og er siden udvidet til mange andre folk og grupper.

Historisk udvikling

• Antikken-middelalderen: Bruges primært om jøders eksil/spredning; ofte forbundet med religiøse forestillinger og hjemlandsforventninger.
• 1800-1900-tallet: Begrebet anvendes bredere om fx armensk, irsk og afrikansk diaspora (især i relation til slavehandlen og kolonialismen).
• 1990’erne-nu: I samfundsvidenskab og kulturstudier udvides begrebet til transnationale netværk, dobbelttilhørsforhold, remitter og “digital diaspora”. Teoretikere som William Safran og Robin Cohen formulerer kriterier og typologier.

Brug og eksempler

Nedenfor en bred vifte af måder, ordet bruges på i dansk:

• “Den armenske diaspora har spillet en central rolle i bevarelsen af sproget og kirken.”
• “Danmark har en voksende somalisk diaspora, der er aktiv i lokale foreninger.”
• “Remitter fra den filippinske diaspora udgør en stor del af landets økonomi.”
• “Mange forfattere i den caribiske diaspora tematiserer hjemkomst og tilhørsforhold.”
• “Regeringen vil styrke kontakten til den danske diaspora gennem netværksprogrammer.”
• “Universitetet forsker i diasporiske medier og identitetsdannelse online.”
• “Filmen skildrer livet i den afghanske diaspora efter 2001.”
• “I litteraturen bruges ‘hjemland’ ofte som mytisk referencepunkt for diasporaen.”
• “Der findes mange forskellige diasporaer, der hver har deres egne historier og netværk.”
• “Konferencen fokuserer på diaspora-politik og statsborgerret på afstand.”
• “Begrebet ‘digital diaspora’ dækker online-fællesskaber, der binder spredte grupper sammen.”
• “Museet viser en udstilling om den jødiske diaspora og begrebet galut.”

Relaterede begreber og afgrænsning

• Migration: fysisk flytning over grænser; diaspora forudsætter ofte mere end flytning, fx langvarig spredning, kollektiv identitet og hjemlandsorientering.
• Eksil: ofte tvungen adskillelse fra hjemlandet (politisk/retlig dimension); diaspora behøver ikke være tvungen.
• Transnationalisme: vedvarende sociale, økonomiske og kulturelle forbindelser på tværs af grænser; mange diasporiske fællesskaber er transnationale.
• Minoritet: en talmæssigt mindre gruppe i et land; en diaspora kan være en minoritet, men ikke alle minoriteter er diasporiske.
• Repatriering/return migration: tilbageflytning til hjemlandet; kan ændre eller afslutte diasporiske mønstre.

Synonymer og nært beslægtede ord

• Synonymer (kontekstafhængige): udlandsbosat fællesskab, spredt folkegruppe, eksilsamfund (snævrere), transnationalt fællesskab.
• Afledte/relaterede: diasporisk (adj.), diaspora-netværk, diaspora-politik, diasporaorganisation, digital diaspora.

Antonymer og modbegreber

• Ikke-præcise, men brugbare modbegreber: hjemmebefolkningen, hjemlandsmajoriteten.
• Processuelle modstykker: repatriering, remigration, samling/koncentration (modsat spredning).

Sproglige oplysninger

• Ordklasse/køn: substantiv, fælleskøn (en).
• Bøjning:

  Ubestemt ental	en diaspora
  Bestemt ental	diasporaen
  Ubestemt flertal	diasporaer
  Bestemt flertal	diasporaerne

• Stavelse og betoning: di-as-po-ra; betones typisk på anden stavelse: di-AS-po-ra.
• Afledninger: diasporisk (fx diasporisk litteratur), diasporisering (sjældnere).
• Sammensætninger: diaspora-netværk, diaspora-forsker, diaspora-politik, diaspora-kultur, diaspora-medie.
• Semantik: bruges om både processen, gruppen og tilstanden; betydningen afgøres af konteksten.

Brug i faglige kontekster

• Sociologi/antropologi: fokus på identitet, tilhørsforhold, transnationale praksisser, intergenerationel erindring og integration.
• Politik/økonomi: diaspora-politik (stemmerettigheder, statsborgerskab for udlandsbosatte), remitter, diaspora-investeringer, lobbyisme.
• Kultur/litteratur: diasporisk kunst og litteratur udforsker hjemkomst, hybriditet, sprogskifte og kulturel oversættelse.
• Religion: begrebet knyttet til kollektive religiøse praksisser uden for helligt/oprindeligt område.
• Medier/teknologi: digital diaspora, sociale platforme og medier, der binder spredte fællesskaber sammen i realtid.

Faste forbindelser og kollokationer

• den jødiske/armenske/afrikanske/kinesiske/indiske diaspora
• diaspora-netværk, diaspora-forening, diaspora-organisation
• diaspora-politik, diaspora-diplomati, diaspora-engagement
• diasporisk kunst/litteratur/identitet
• digital diaspora, diasporiske medier
• return migration i diasporaen, remitter fra diasporaen

Nuancer og debat

• Bredde vs. præcision: Nogle mener, at ordet bruges for bredt om enhver migrantgruppe; andre insisterer på kriterier som varig spredning, hjemlandsorientering og fælles identitet.
• Tilbagevenden: Repatriering kan udfordre diasporisk identitet, men kan også skabe “cirkulær” tilhørsforhold mellem flere steder.
• Politisk instrumentalisering: Stater kan “aktivere” deres diaspora for økonomiske eller diplomatiske formål; dette kan opleves både styrkende og problematisk i fællesskaberne.

Fejl og misforståelser

• At forveksle diaspora med kortvarig migration; diaspora indebærer ofte langtidsperspektiv og institutionelle/netværksmæssige strukturer.
• At antage, at alle i diasporaen har samme politiske holdninger eller praksisser; diasporiske fællesskaber er ofte internt mangfoldige.
• At bruge ordet som synonym for “eksil” i alle tilfælde; eksil antyder tvang, diaspora gør ikke nødvendigvis.

Eksempler på kendte diasporaer

• Jødisk diaspora
• Armenske diaspora
• Afrikansk diaspora (bl.a. efter den transatlantiske slavehandel)
• Irske diaspora
• Kinesiske og indiske diasporaer
• Palæstinensisk, libanesisk, syrisk, kurdisk diaspora
• Somalisk og etiopisk diaspora
• Caribiske diasporaer

Se også

• Migration, emigration, remigration
• Eksil, landflygtighed
• Transnationalisme
• Remitter
• Identitet, hybriditet
• Digital diaspora